Her er 5 af naturens forårstegn

Beskyt den vilde natur

Den vilde natur mangler plads. Men du kan hjælpe. Som Naturbeskytter giver du naturen mere plads hver måned. For 12 kroner redder du 1 m2. BLIV NATURBESKYTTER NU

Årets første sommerfugl

Den smukke citronsommerfugl er en af de første sommerfugle på vingerne, så snart forårssolen luner lidt. Se den for eksempel i Bøtøskoven på Falster eller i Hals Mose i Nordjylland.

Forårets første triller

Sanglærken synger allerede sin smukke sang. Hør den blandt andet på smukke Fyns Hoved eller på Vadehavsperlen Mandø.

En af forårets første blomster

Blå anemone er på vej op i marts. Snart lyser den op i skovbunden, blandt andet i Frejlev Skov på Lolland.

Der er en bi!

Det er altid skønt at få øje på forårets første humlebi eller jordbi. De første er ude, så snart solen luner en smule. Du kan for eksempel se dem i Læsten Bakker.

Nyd spætterne

Spætterne er i fuld gang med at sikre årets revir i skoven. Besøg eks. Kollund Skov og lyt efter sortspætten og stor flagspættes trommen eller lyt efter grønspættens kald.

Her kan du opleve vildere natur

Se, hvor du kan opleve foråret folde sig ud i naturen. Besøg et af Naturfondens naturområder, hvor alle kan få store naturoplevelser. Se dem alle her.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.