Bøtøskoven

Tag vandreskoene på eller hop på cyklen og bevæg dig ad de tre markerede stier mellem gamle træer og åbne enge og moser, mens sommerfugle og andre insekter flakser over et tæppe af vilde blomster og planter.

Måske møder du de heste, som lever vildt i området og hjælper med at holde planter, træer og buske nede til gavn for mange dyre- og plantearter.

I træktiden myldrer det med både fugle og sommerfugle.

På en sommerdag kan du se mange arter af sommerfugle på diget og i skoven, og det gør området til en af de bedste steder at se sommerfugle i Danmark.

Fuglelivet er også værd at nyde. Her yngler sjældne arter som havørn og rødtoppet fuglekonge, og i træktiden kan du se titusindvis af småfugle, der fylder skoven.

Gode stier

Du kan gå ad tre stier, en på 1,5 kilometer og to på 3,5 kilometer. Det er perfekt for hele familien en hel eller halv dag.

Der er picnic-områder, hvor du kan nyde din medbragte kaffe eller mad.

Du finder kort ved indgangen til skoven, hvor du også kan parkere.

Hjælp naturen ved at følge Naturfondens regler for at færdes i naturen.

Bøtøskoven er vigtig for et væld af forskellige arter af insekter, flagermus, og fugle.

Sommerfugle er det store hit i Bøtøskoven, som er et af de bedste steder i landet at se mange slags.

Området har en helt særlig betydning for dagsommerfugle på grund af den sydlige beliggenhed på Falster og det tørre klima.

Området ved Bøtø er også et af de første steder, vi ser invasioner af insekter fra det østlige Europa, når de lander efter flyveturen sydfra især i varme perioder.

Nogle af disse arter yngler her, når de nu er havnet her, og derfor kan man se flere sjældne arter.

Særligt sjældne sommerfugle

• Sort ildfugl har sit eneste kendte yngleområde i Danmark ved Bøtøskoven, der således ligger på artens nordgrænse. Larverne lever på planterne almindelig syre og rødknæ. Normalt lever den på halvtørre overdrev i dele af Europa og Asien.
• I 2012 blev en stor bestand spejlbredpande opdaget i Bøtøskoven. Da havde arten ikke været registreret i Danmark i knap 20 år. Larverne lever på forskellige græsser og findes på enge og overdrevsarealer. Den findes spredt i Europa.

Særligt spændende fugle

Området ved Bøtø ligger lige på trækruten mellem Skandinavien og Mellemeuropa og har derfor stor betydning for trækfugle, som flyver mellem ynglepladserne i nord og vinterferien i syd.

Bøtø får besøg af en lang række fuglearter.

Under fugletrækket kan man møde rastende spurvefugle i tusindvis i skoven. Man kan se ænder, gæs, traner og vadefugle, som søger føde i de nærliggende vådområder.

Flere sjældne fuglearter yngler i og ved skoven.

• Landets største rovfugl, havørn, yngler i Bøtøskoven, og det er en kæmpe kompliment for området. Den kæmpestore havørn kræver nemlig masser af vild natur at søge føde i.
• I skoven ved Bøtø yngler rødtoppet fuglekonge i den nordlige del ved digegraven. Vi beskytter fuglene ved at lade være med at rydde her.
• Sortstrubet bynkefugl er en meget sjælden ynglefugl i Østdanmark, men der er en lille, fast bestand på diget foran skoven ved Bøtø.

Nye arter fundet

Løbebillen Amara kulti: En ny billeart for Danmark. Det var et af resultaterne, da Den Danske Naturfond og Guldborgsund Kommune afholdt et Bioblitz i Bøtøskoven den 13-14. juni 2020. Læs mere her om dyrearter i Bøtøskoven.

I en flisbunke i Bøtøskoven fandt samlingsassistent på Zoologisk Museum, Jan Pedersen, i august 2018 en ny billeart for Danmark – Rugilus angustatus. Det er en 6-7 mm stor rovbille.

Arten er tidligere fundet i Nordtyskland og Sverige, men er sjælden begge steder.

Den Danske Naturfond har genoprettet og beskyttet naturområdet Bøtøskoven ved Marielyst på Falster sammen med Guldborgsund Kommune siden 2017, hvor fonden købte 153 hektar svarende til cirka 153 fodboldbaner.

Dengang var skoven en mørk plantage med mange nåletræer i lige rækker, hvor få arter kan leve.

Vi har fældet mange af nåletræerne for at skabe flere åbne områder og lysninger i skoven, som bliver til flere levesteder for områdets mylder af sommerfugle.

Mange af de danske sommerfuglearter er generelt i tilbagegang, fordi der mangler skovlysninger og overdrevsarealer.

Flere typer natur

Det åbne skovlandskab med løvtræer og gamle skovfyr blandet med enge, overdrev og mindre lysninger giver bedre levevilkår for en lang række dyre- og plantearter.

På den måde sørger vi for, at Bøtøskoven udvikler sig til et varieret, åbent skovlandskab med gamle træer og buske, lysninger og vådområder og åbne områder med enge og overdrev.

De mange naturtyper giver flere steder at leve for mange forskellige arter.

Vi har bevaret de gamle fyrre- og birketræer i området. De gamle træer er gode levesteder for flagermus, men også for svampe, insekter og fugle, der har brug for hule rum i træer til at lægge æg eller overnatte i.

I skoven yngler rødtoppet fuglekonge i den nordlige del ved digegraven. Derfor beskytter vi fuglene ved at lade være med at rydde her.

Vildtlevende heste er gode skovarbejdere

De er smukke, og de er naturens egne skovarbejdere, der ikke larmer. Vildhestene i Bøtøskoven skal gå ude hele året sammen med kvæg og sørge for at pleje naturen.

De æder skud af buske og træer og forhindrer, at arealerne gror til igen. Det sørger for den rigtige balance mellem åbne græsarealer og områder med skov.

Hestene er af racen Konik, som stammer fra Polen. Man har avlet Konikheste, så de ligner den oprindelige, vilde europæiske hest tarpanen, som uddøde omkring år 1900.

Ved årsskiftet 2019/2020 bestod hesteflokken i Bøtøskoven af 15 dyr.

Hold venligst afstand for din sikkerheds skyld og undlad at fodre dyrene, så de ikke bliver syge.

SE OGSÅ:

TV 2 Øst: Mere natur og mere plads i Bøtøskoven

Folketidende: Tre års arbejde med Bøtøskoven inspirerer

Projektet gennemføres med tilskud fra Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet