I Den Danske Naturfond arbejder vi for en vildere og mere mangfoldig dansk natur, hvor vores hjemmehørende flora og fauna kan udfolde sig frit over større sammenhængende arealer. Men vi gør det ikke alene. Naturen tilhører os alle, og i fællesskab kan vi beskytte og genoprette den danske natur og biodiversitet.

Men hvad betyder det i praksis? Her kan du læse om fundamentet for vores arbejde, og hvordan vi ønsker at skabe en større folkelig forankring.

Du kan opleve naturen

Vi vil gerne invitere dig med derud, hvor årstidernes skiften rigtig kan mærkes, jorden og planterne dufter, og fuglene synger. Derfor arbejder vi for at skabe god og let adgang til vores naturområder, muligheder for at færdes frit i naturen med vandreruter for hele familien, overnatning i shelters, samt information og formidling, så du kan komme helt tæt på naturoplevelserne.

Plads til alle for altid

Naturen i Naturfondens naturområder er sikret for alle, for altid. Det er grundlaget for vores arbejde, når vi genopretter den danske natur. Gennem vores fundats sørger vi for, at der i de områder, vi genopretter, skabes varige fristeder for både dyr, planter og mennesker i al fremtid. Vi har et evigtvarende ejerskab over vores naturområder og en forpligtelse til at passe godt på dem om både 10, 50 og 100 år.

Hver kvadratmeter tæller

Alle kan være med til at gøre en forskel. Uanset om du er privatperson eller en virksomhed, kan du give naturen mere plads. For kun 12 kr. kan du sikre én kvadratmeter dansk natur for altid. Det gælder både, hvis du ønsker at være fast støtte eller give en engangsdonation med f.eks. et SKOV- eller NATURBEVIS. Både store og små donationer er med til at gøre en varig forskel for naturen.

Vi støtter dine lokale natur-ildsjæle

Det er ikke kun gennem Naturfondens egne naturprojekter, vi skaber forandring. Vi giver også økonomisk støtte og en hjælpende hånd til andre. Lokale ildsjæle, der selv har gode ideer, og brænder for at bevare naturen i deres lokalområde, kan søge støtte i Naturfonden. På den måde sikrer vi, at kærligheden til naturen og arbejdet for biodiversiteten kan komme helt tæt på dig.

Tillid gennem gennemsigtighed

Når du støtter os, går 100% af din donation til naturen. Tillid og troværdighed er afgørende for Naturfonden, og derfor sørger vi for at vores arbejde med at opkøbe arealer og genoprette natur er transparent. Det betyder, at du kan se, hvor din støtte bliver brugt, og hvilken forskel den gør. Samtidig dokumenterer vi løbende vores indsats og de resultater, vi skaber for naturen. Denne viden deler vi med jer, så vi kan engagere endnu flere danskere i at gøre en forskel for naturen.

Lad os sammen skabe mere plads til naturen – for alle, for altid.

Lad os sammen skabe mere plads til naturen – for alle, for altid.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.