Hals Mose

Højt over landskabet svæver den mægtige kongeørn. Fra mosen trompeterer den majestætiske trane. Levesteder for et væld dyr og planter udvides, når vandet vender tilbage til den gamle mose, og marker bliver til natur igen.

Hals Mose er flere tusinde år gammel. Men mosen har i dag åndenød. Opdyrkning, dræning, gødskning og sprøjtning har presset naturen tilbage.

Nu skal vi vende udviklingen. Marker bliver til natur, sjælden sumpbirkeskov bliver til urørt naturskov og det livgivende vand føres tilbage i den gamle mose.

Når vi genopretter naturen, hvor der før var marker, sparer vi samtidig klimaet for minimum 1700 tons CO2 om året.

DET KAN DU OPLEVE

Duften af våd og fugtig skovbund. Luften fyldt med spættens trommen og fuglesang. Over mosen svæver havørn eller kongeørn, mens tranens trompeteren gjalder. Hals Mose er et skønt sted at få store naturoplevelser.

Her kan du gå i en naturlig og fugtig birkeskov som højt mod nord. Her er træer dækket af mosser og laver. Træerne er mange steder væltet omkuld på kryds og tværs og rådner i skovbunden. Kødædende planter gror i mosen.

Det er et smukt sted at opleve skovens dyr, planter og svampe.

SÆRLIG NATUR

Området huser en af landets sidste store sumpbirkeskove. Skoven har mange steder været urørt af skovdrift og huser derfor mange gamle træer.

Fugle

Her yngler flere fuglearter, som har brug for de gamle træers naturlige redehuller.

Det er blandt andre natugle, stor flagspætte, spætmejse, halemejse og grå fluesnapper.

Sjældne og smukke fugle som duehøg, grønspætte og trane yngler i Hals Mose, hvor man også kan se andre spændende fugle som  hvepsevåge og rødrygget tornskade.

De imponerende store rovfugle, kongeørn og havørn, søger ofte føde i mosen svævende højt over birkeskoven.

Insekter

Birkeskoven er levested for flere spændende insekter.

Den sjældne sommerfugl birkespinder har et af sine få levesteder i Hals Mose.

Flere natsværmere og møllet semioscopis avellanella (intet dansk navn) har Hals Mose som sit eneste levested i Jylland.

Andre sjældne sommerfugle som tjørnespinder, skægmåler, lille lavmåler, retvinklet ugle og tidlig stængelugle lever også her.

Planter

Dele af området rummer rester af den oprindelige højmose i form af små lommer af mosetypen fattigkær, en særligt næringsfattig natur med blandt andet kødædende planter som rundbladet soldug.

Her vokser også fine planter som kongebregne og femradet ulvefod. Man kan endda finde multebær lige til at plukke.

SÅDAN BLIVER NATUREN

Vi genopretter Hals Mose til et nyt vildt levested for mange dyr, planter og svampe. Her kommer mere højmose og mere varieret natur.

Farvestrålende fugle får flere levesteder. Og forhåbentlig vil kongeørn og den sjældne lille flagspætte slå sig ned for at yngle.

Et af landets største områder med sjælden sumpbirkeskov får fred som urørt skov. På den måde får vi mere vild natur, som får lov at passe sig selv. Træer ældes, falde hen og dør. Gamle og døde træer giver mere liv.

Mere urørt skov er også vigtig for mange forskellige arter af dyr og planter.

KLIMA SLIPPER FOR 1700 TONS CO2

Det smarte ved at genoprette Hals Mose er, at det samtidig skåner klimaet for hele 1.700 tons CO2 om året. Det svarer til det årlige CO2-udslip fra ca. 200 danskere. Det viser beregninger fra en af landets førende på området, NIRAS.

Beregningerne fra NIRAS er baseret på Miljøstyrelsens beregningsværktøj. Der skal følges op med detailberegninger og mere detaljerede undersøgelser, så projektets præcise effekt kan dokumenteres.

Pynter på Danmarks klimaregnskab

Området er en del af de lavbundsjorde, som staten har kortlagt som særligt klimabelastende.

Klimagevinsten i Hals Mose vil forbedre Danmarks samlede CO2-regnskab og den politiske målsætning om at skære 70 procent af det danske CO2-udslip inden 2030.

Hals Mose og klimagevinsten ved naturgenopretningen er det første af sin art og et pilotprojekt, som vi henter viden og erfaring fra. Vi vil dele vores viden og erfaringer.

PostNord yder klimabidrag på 200 kroner pr. tons CO2.

Vi lægger låg på CO2-udslippet, når vi igen hælder vand på mose og marker.

En naturlig og sund mose indeholder meget CO2, og slipper ikke gassen ud i luften. Når mosen vokser, suges endnu mere kulstof og CO2 ud af luften. Klimagevinsten vokser og vokser.

Planter og blade i mosen nedbrydes ikke, fordi jorden i mosen er fyldt med vand og derfor ikke indeholder ilt i modsætning til andre naturtyper, hvor jorden indeholder mindre vand.

Med tiden kan vi genskabe en veludviklet højmose, der består af tørvemosser. Højmoser kan bestå af mange meter tykke lag af døde tørvemosser, og kan derfor indeholde meget CO2.

Højmose er en sjælden naturtype i Danmark og Europa, fordi de er blevet omdannet til marker og tørven gravet væk for at bruge det til brændsel og sphagnum til havedyrkning.

DET GØR VI FOR NATUR OG KLIMA

Vi genopretter Hals Mose, så den bliver vådere og vildere.

Skoven får fred til at blive til naturlig, urørt sumpskov. Det betyder flere gode levesteder for flere arter end i dag.

Vi hæver vandstanden i mosen, så vi kommer tættere på den naturlige tilstand.

Det gør vi ved at standse afvanding af mosen. Vi stopper drænrør og lukker afvandingskanaler.

Landbrugsdrift, gødskning og sprøjtning ophører, og skovdrift indstilles.

Vi fælder nåletræ, som er plantet til tømmer, for at lave natur.

Vi vil arbejde for at gendanne den tidligere højmose og sikre en gevinst for natur og klima.

Her genopretter vi Hals Mose


Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, WMS-tjeneste

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.