Frejlev Skov

Frejlev Skov ligger smukt på Lolland ud til Guldborgssund med udsigt til Falster.

• Skoven er en frodig, blandet naturlig løvskov, som i hvert fald er 500 år gammel.
• Skoven er i en rapport af forskere på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet nævnt som en af landets vigtigste skove for at sikre biodiversiteten.
• Ifølge forskerne rummer skoven minimum 664 skovlevende arter dyr, planter og svampe, her af 26 truede arter og 13 sjældne arter.
• Det er især svampe, hele fire træbukke, en smælder, en dagsommerfugl, træarten skærmelm samt havørn.
• I skoven kan man finde mange af de naturlige løvtræarter og buske som avnbøg, lind og hassel.

Vi gør ikke en pind!

Det er nemlig det bedste, vi kan gøre for skovens biodiversitet: At lade skoven være i fred og udvikle sig helt uden menneskers indblanding.

Det gør, at skoven kan udvikle sig på egne præmisser, så den bliver mere og mere vild. Det giver mere føde og flere levesteder til svampe, insekter og de dyr, der lever af dem.

Vi fælder måske nogle mindre områder med plantet nåletræ, hvor der i stedet kan gro løvskov.

På de tilhørende strandenge kan vi sætte dyr ud for at pleje naturen til gavn for strandengens særlige planter som eksempelvis sanikel og lægestokrose.

Når vi med vilje efterlader skoven til at passe sig selv, vil den udvikle sig vildere og mere varieret.

Målet er en varieret, vild løvskov med flere træarter som ask, avnbøg, lind, eg og bøg. Variation giver flere arter steder at leve.

Flere gamle træer med gode huller, dyr som egern, ugler og flagermus kan yngle og overnatte i.

Underskov vil gro op med flere buske og flere krat. Det giver mere føde og flere steder at leve for eksempel mus og frøer.

Her kommer flere døde træer, grene og blade i skovbunden.

Det vil give flere gode levesteder og mere føde til insekter, fugle, svampe og andre af skovens dyr og organismer.

Duften af fugtig skovbund. Lyden af spætters trommen. Blå anemoner om foråret og grævlingegrave i skovbunden mellem vigtige træer som avnbøg og lind.

Måske er sangen “I skovens dybe stille ro” skrevet efter et besøg i Frejlev Skov? I hvert fald er den naturlige skov på Lolland en smuk, vild og fredfyldt skov at opleve. Her er mange træarter, som engang voksede i de fleste danske skove, men som er fortrængt af bøg mange steder. Lindetræ og avnbøg for eksempel.

Nogle steder kan du nyde strandengens planter, andre steder vokser skoven helt ud til vandet i Guldborgsund med Falster på den modsatte side.

Det er et smukt sted at opleve en naturskovs dyr, planter og svampe.

Man kan nyde skoven fra skovstierne eller gå på opdagelse i skovbunden. Snyd ikke dig selv for en tur ud på strandengene ud til Guldborgsund.

Frejlev Skov rummer mange oldtidsminder, mange flere tusinde år gamle.

• Her er flere end 100 gravhøje, stenkredse, bautasten og helleristningssten fordelt over skovens flere end 300 hektar.
• Mange af mindesmærkerne er fra bronzealderen, men her er også fortidsminder fra bondestenalderen.
• På Naturfondens områder kan ses cirka 30 oldtidsminder.
• Nogle er kæmpestore eller restaurerede, andre kan dårligt ses.
• Alle oldtidsminder er fredede.
  Kilde: www.kulturarv.dk v. Slots-og Kulturstyrelsen

Fra konger til bønder

Frejlev Skov har en fantastisk og usædvanlig historie. Skoven har været bøndernes i hundredvis af år.

• Ifølge et sagn skænkede dronning Margrete 1 (1375-1412) skovene til bønderne som tak for hjælp, muligvis i forbindelse med erobringen af en befæstet gård.
• Et flere hundrede år gammelt pergament bekræfter, at Christian 2. i 1521 gav bønderne lov til at lade deres svin finde føde i skoven uden at betale kongen.
• Flere pergamenter har siden bekræftet aftalen fra Frederik den Første, Frederik den Anden, Prins Christian den Femte og Frederik den Tredje.
• Dokumenterne opbevares et sikkert sted i landsbyen Frejlev.
  Kilde: Wikipedia og frejlev4892.dk