Den smukke citronsommerfugl er en af de første sommerfugle på vingerne, så snart forårssolen luner lidt. Se den for eksempel i Bøtøskoven på Falster eller i Hals Mose i Nordjylland.
Sanglærken synger allerede sin smukke sang. Hør den blandt andet på smukke Fyns Hoved eller på Vadehavsperlen Mandø.
Blå anemone er på vej op i marts. Snart lyser den op i skovbunden, blandt andet i Frejlev Skov på Lolland.
Det er altid skønt at få øje på forårets første humlebi eller jordbi. De første er ude, så snart solen luner en smule. Du kan for eksempel se dem i Læsten Bakker.
Spætterne er i fuld gang med at sikre årets revir i skoven. Besøg eks. Kollund Skov og lyt efter sortspætten og stor flagspættes trommen eller lyt efter grønspættens kald.
Se, hvor du kan opleve foråret folde sig ud i naturen. Besøg et af Naturfondens naturområder, hvor alle kan få store naturoplevelser. Se dem alle her.