Find svar på de spørgsmål, flest stiller os.
Skriv til naturfonden@naturfonden.dk, hvis du savner svar på noget bestemt.
Eller skriv til os på vores Facebook-side.
Der er fri adgang for alle på Naturfondens områder. Du må færdes overalt i naturområderne, både på og uden for veje og stier.
På Naturfondens jord har du derfor samme muligheder for adgang som på offentligt ejet jord. Det står i endda i den lov, som gælder for Naturfonden, og som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.
Du må færdes på arealerne døgnet rundt, og det er også tilladt at overnatte på jorden eller i en hængekøje. Teltning er kun tilladt på særlige telt-, lejr- og shelterpladser. Du må kun tænde ild, hvis det foregår på en afmærket bålplads. Læs mere om adgang og overnatning
Ridning er tilladt i skridt eller trav på asfalt- og grusveje, som er bredere end 2,5 meter. Du må også gerne ride i skovbunden, men ikke på gravhøje og andre fortidsminder. På nogle arealer kan der gælde særlige regler for ridning, og i indhegninger kan ridning være forbudt. Det står på vores skilte.
Man må cykle på veje og stier, hvor man kan cykle med en almindelig cykel. Vi har ikke mountainbikespor, og naturen skal være fri for cykler, hvor der ikke er stier.
Det er altid hensynet til naturen, der kommer først på Naturfondens arealer.
Vi tager stilling til, om der kan være bæredygtig jagt eller ej fra område til område ud fra de lokale forhold.
I Naturfondens naturområder er der pt. begrænset jagt i fem områder i en tidsbegrænset periode og efter aftale med tidligere lodsejere som en del af Naturfondens køb af arealerne.
Naturfonden har intet imod jagt, så længe det foregår på en måde, så det ikke skader naturen, og det foregår bæredygtigt og ansvarligt. Vi sætter ikke fasaner eller agerhøns ud med henblik på jagt. Vi fodrer heller ikke på Naturfondens arealer.
Vi regulerer skadevoldende vildt og bekæmper invasive arter, f.eks. mårhund.
Alle er velkomne på Naturfondens arealer – også udenfor stierne. Vi ønsker at give danskerne mulighed for at komme helt tæt på de store naturoplevelser – dog altid på naturens præmisser. Det er heldigvis vores erfaring, at langt de fleste kan finde ud af at passe godt på naturen, når de besøger den.
På Naturfondens arealer, heriblandt områder af urørt skov, er der anlagt stier og opsat skilte med opfordring til en respektfuld omgang med naturen.
Naturfonden arbejder hele tiden på at beskytte endnu mere natur i hele landet.
Indtil videre har vi hjulpet naturen i 96 naturområder i Danmark siden 2016. Områderne fylder til sammen ca. 8.700 hektar, 87 km2 eller 87.000.000 m².
Det svarer til 12.184 fodboldbaner eller hele Rømø i Vadehavet.
Heraf har Naturfonden indtil videre købt godt 3.500 hektar jord fordelt på 22 naturområder i hele landet. Lagt sammen ville de danne et område på mere end 35 km2.
Det svarer til 4.901 fodboldbaner / 8.400.000 millioner bordtennisborde / 504.235 badmintonbaner eller det halve af øen Tåsinge i det sydfynske øhav.
Og vi har endnu flere gode naturnyheder på vej.
Naturfonden har også støttet 74 private naturprojekter, som udføres af natur-ildsjæle.
Det samlede budget for de naturprojekter og naturområder, hvor Naturfonden er med til at hjælpe naturen, er ca. 500 millioner kroner siden 2016.
Det svarer i gennemsnit til ca. 65 mio. kr. om året.
Når vi køber skov, er det typisk for at sikre områder med gammel skov og gamle træer og for at give flere skove mulighed for at udvikle sig naturligt uden skovdrift.
Hvis der i de opkøbte skove er plantet træarter, som ikke vokser naturligt i Danmark, eks. nåletræ fra Nordamerika eller pyntegrønt- og juletræer, vil vi typisk fjerne dem og lade disse områder blive til naturlig, hjemmehørende skov eller åben natur. Det skal hjælpe de mange sjældne og truede arter af dyr og planter, som er knyttet til naturlige, danske skove. Vi tager hensyn til fuglenes yngletid og fælder derfor ikke i perioden 1/3 – 31/8.
I Naturfondens skove arbejder vi også med at lukke grøfter og stoppe dræning. Det kan genskabe mange af de naturlige vådområder og skovmoser, der giver nye levesteder for mange dyr og planter.
I alt har Naturfonden indtil videre frikøbt og beskytter 8.930.000 m² skov (893 ha) skov fordelt på otte skove i Jylland, på Sjælland, Fyn og Lolland-Falster.
De 6.100.000 m2 skov (610 ha) er sikret med hjælp fra mange tusinde danskere og virksomheder – og mere er på vej. Det fordeler sig på disse skove:
Derudover har Naturfonden købt Bøtøskoven på Falster på 1.530.000 m2 og Kollund Skov i Sønderjylland på 1.300.000 m². Begge købte vi før 2017, hvor alle fik mulighed for at give skov med et SKOVBEVIS.
Det er næsten umuligt at komme med et korrekt tal, men skal vi komme med et groft tilnærmet gennemsnit, så kan man sige, der sker en ophobning på ca. 10 tons vedmasse pr. hektar pr. år.
Det svarer til ca. 1 kilo CO2 pr. kvadratmeter pr. år.
Der er mange modstridende måder at udregne C02-kompensation for skov. Det skyldes, at forskerne ikke er enige, og der derfor ikke er en entydig regningsmodel.
Vi ved, at der sker en opbygning af vedmasse ved omlægning af en produktionsskov til urørt skov, dvs. på de områder Naturfonden erhverver. Men vi har ikke sat tal på af flere grunde. Nyplantet skov begynder f.eks. først for alvor at optage CO2 efter 20 år, og en gammel urørt skov vil først over længere tid optage nok CO2, til at det kan tælle på CO2-kontoen.
Optaget af CO2 i den enkelte skov er desuden afhængig af træarterne, skovens alder, placering i landet, træernes tæthed, beregningsperioden, jordbunden etc.
Tal om truede og sjældne dyr, planter og svampe kommer fra Den Danske Rødliste, som Aarhus Universitet udarbejder. Den vurderer arters risiko for at uddø i Danmark og henter viden fra landets førende uafhængige forskere og eksperter.
Ifølge rødlisten er 2.570 arter i Danmark truede eller sjældne (Rødlistens kategorier kritisk truet, truet, sårbar og næsten truet). Det er mere end hver femte art, der er i fare. Derudover er 403 arter allerede uddøde fra Danmark. Forskerne og eksperterne bag Rødlisten har i alt vurderet 11.223 arter i Danmark.
Den vilde natur har alt for lidt plads i Danmark. Biodiversitetsrådet konkluderer blandt andet, at:
Biodiversitetsrådet er regeringens uafhængige og forskningsbaserede ekspertorgan, som rådgiver regeringen og Folketinget om indsatser, der kan medvirke til at vende tabet af biodiversitet.
Man kan opfatte vild natur som områder, hvor naturen har førsteret, er beskyttet mod andre interesser og kan udvikle sig frit på egne præmisser.
Det vil sige, at det at producere korn, træ, kød eller andet må vige for naturens trivsel. Det kan f.eks. være urørt skov eller naturarealer, som afgræsses af dyr alene med det formål at sikre en god naturtilstand.
Naturens og biodiversitetens største problem i Danmark er mangel på store områder med gode og naturlige levesteder til dyr, planter, svampe og alle de mange andre organismer, hvor menneskets behov ikke overskygger naturens frie udfoldelse.
Desuden er et af naturens store problemer, at vi har meget lidt natur, der hænger sammen, så dyr og planter kan sprede sig og trives uden at skulle krydse et utal af veje, marker og byer.
Hvad er urørt skov?
Urørt skov er skov, hvor træerne får lov at vokse naturligt, så længe de kan, hvor døde grene og stammer bliver liggende i skovbunden, og hvor planter får lov at gro i skovbunden. Her fælder ingen træerne, og dermed får de lov at ældes og dø naturligt.
Urørt skov er meget vigtig for at bevare biodiversiteten i Danmark. Urørt skov er levested for et utal af dyr, planter, svampe, mosser osv. Det skaber levesteder og føde til skovens mange arter. Skov er det levested, som de fleste af de rødlistede arter har brug for som levested, ifølge Århus Universitet.
Hvor meget urørt skov har Danmark?
Kun 1,6 procent af Danmarks areal er urørt skov. Det opgør Biodiversitetsrådet i deres rapport fra 2023, s. 136.
Ifølge rådet udgør urørt skov i alt ca. 67.000 ha, hvis man medregner 4500 ha søer. Det svarer til 10,5 % af Danmarks samlede skovareal, som er på 640.835 ha.
Næsten 90 % af skovarealet i Danmark er altså skov, hvor træerne fældes, og skoven dyrkes for at producere træ til tømmer mm.
Rådet skriver også, at 2.600 ha af Danmarks urørte skov ligger i private skove, herunder i Naturfondens skove. Det svarer til ca. 0,4 procent af det samlede skovareal.
Naturfondens arbejde er vigtigt, fordi vi netop sikrer opkøb af de værdifulde private skove. På den måde kan vi få mere urørt skov i private skove, hvor de sjældne arter stadig findes og derfor kun kan hjælpes der. De skove, vi sikrer, er netop de naturmæssigt mest værdifulde og dermed dem med den mindste produktionsværdi. Derfor spænder vi ikke ben for fortsat træproduktion i Danmark, men bidrager til at løse forskernes anbefaling om mere urørt skov i de private skove.
Så meget urørt skov er på vej
I 2021 blev det politisk besluttet at udlægge mere urørt skov i statens skove de kommende år. Hvis planerne bliver til virkelighed, vil det samlede areal med urørt skov stige til over 75.000 ha eller ca. 12 procent urørt skov af landets samlede skovareal, ifølge Miljøministeriet.
Der kommer under alle omstændigheder til at gå nogle år, før de nye arealer med urørt skov får afgørende betydning for biodiversiteten. Efter planerne kan der stadig fældes træer i skovene i en årrække, inden de overgår helt til urørt skov.
Biodiversitetsrådets anbefalinger om urørt skov:
Vilde haver ændrer ikke grundlæggende på biodiversitetskrisen, som fører til, at arter uddør. Mange truede arter har så specifikke krav til deres levesteder, at de desværre slet ikke kan trives i haver. Ingen arter truet af udryddelse i Danmark er afhængig af haver som levested.
De er derimod afhængige af naturområder, hvor naturen kan leve på egne præmisser. Det sikrer Naturfonden flere af, og det kan man hjælpe med. M2 for m2 giver vi naturen vildere, nye og bedre levesteder.
Vilde haver er et godt redskab til at øge den helt lokale biodiversitet og til at sikre, at mere almindelige arter kan blive mere talrige. Vilde haver giver en bedre forståelse for naturens mange vilde arter, for de af os der færdes i haverne, og dermed forhåbentligt en større forståelse for naturens behov.
Ja, Naturfonden er en privat nonprofit naturfond, der er uafhængig og kun arbejder for at skabe mere plads til den vilde natur og store naturoplevelser til os alle. Vi arbejder ikke for særlige interesser, heller ikke politiske.
Det er absolut usandsynligt, da fonden netop er oprettet for at kunne sikre natur for altid. Men skulle det utænkelige ske, er det op til kurator (typisk en advokat) at sælge ejendomme, så værdier sikres bedst muligt. Men selv i det scenarie, vil naturen være sikret som natur for altid.
Vi kan naturligvis ikke med 100 procents sikkerhed afvise, at det kan ske på et eller andet tidspunkt. Men det er meget lidt sandsynligt, og vi vil naturligvis gøre, hvad vi kan for at argumentere imod en ekspropriation, hvis den hypotetisk skulle opstå.
Ekspropriation medfører erstatning, som vi vil bruge til at købe nye naturarealer et andet sted.
Naturfondens naturarealer vil fra starten være eller hurtigt udvikle sig til beskyttet natur omfattet af naturbeskyttelsesloven og ofte også EU-naturbeskyttelse.
Vi ser på den almindelige offentlige planlægning og starter ikke nye naturprojekter, hvor staten bygger veje og jernbaner, eks. hvor Femern-forbindelsen går i land.
Der kommer mere plads til naturen i de naturområder, vi beskytter og ikke solceller eller vindmøller.
Naturfonden er en privat naturfond, der er uafhængig og kun arbejder for at skabe mere plads til den vilde natur og store naturoplevelser til alle. Vi arbejder ikke for særlige interesser, heller ikke politiske. Derfor arbejder vi heller ikke for eller imod solceller og vindmøller, og vi har ikke meninger om, hvad andre lodsejere gør på deres jord.
Heste og kvæg græsser i nogle af Naturfondens naturområder for at pleje naturen.
De går i indhegninger for at gavne naturen i området og for at holde dyrene væk fra naboer, som ikke så gerne vil have dyrene på deres jord. Det holder også dyrene fra at gå ud på veje. Læs her uddybende FAQ om dyr.
Besøgende må gerne færdes i indhegningerne på eget ansvar. Det er en god idé at opleve dyrene på afstand.
Vi vælger at have dyr, der græsser året rundt i nogle af vores naturområder, for at forbedre naturen og sikre nye og bedre levesteder til vilde dyr og planter. Formålet er ikke at tjene på EU-tilskud.
Vi kan naturligvis modtage EU-tilskud på lige fod med andre lodsejere og landmænd, men vi gør det kun, hvor det samtidig giver bedre natur. Vi siger derfor ’nej tak’ til EU-tilskud, hvor betingelserne for at få tilskuddet går ud over naturen.
Man skal nemlig opfylde en række landbrugsmæssige krav for at opnå støtten, og nogle af de krav kan gå så hårdt ud over naturen, at vi ikke ønsker at modtage støtte.
De tilskud, vi modtager, er med til at begrænse de udgifter, Naturfonden har til drift og udvikling af vores naturområder. Der er samlet set flere udgifter end indtægter ved at udvikle og forvalte Naturfondens naturområder.
Naturfonden køber jord af private lodsejere, der vil sælge helt efter eget ønske. Vi køber på samme markedsvilkår som alle andre.
Kontakt en af vores projektkonsulenter.
Vi køber bestemt også dyrket jord og genskaber natur, for det er også en vigtig indsats for naturen. Det kan være mark, det kan være nåletræsplantager. Det har vi f.eks. gjort i vores naturområder på Mandø, Bøtøskoven, Mols Bjerge, Hammer Bakker og i Læsten Bakker.
Omkring halvdelen af det, vi har købt indtil videre, er jord med landbrugspligt. Dertil kommer diverse områder med plantet nåletræ, som vi erstatter med enten løvskov, skovmose, græsningsskov, eng osv. Men vi køber skam også områder, der allerede rummer god natur, som vi så beskytter for altid.
Det er ikke Naturfondens ønske at afvikle hverken skovbrug eller landbrug. Over 60 procent af landet er landbrug. Skovene udgør knap 15 procent af landets areal, og af det er kun 10 procent urørt skov til gavn for biodiversiteten.
Naturfonden har til opgave at sikre mere plads til naturen ved at købe områder af private lodsejere, der vil sælge helt efter eget ønske og efter forhandlinger på markedsvilkår. Det er altså helt frivilligt, om ejere af land- og skovbrug vil indgå aftaler med Naturfonden.
Vi køber typisk landbrugsarealer med lav dyrkningsværdi. Det er her naturværdier er størst, og det er her, landbrugsproduktionen er begrænset. Så det går som oftest hånd i hånd.
Når der er taget politiske beslutninger om området, er der ikke så meget for os at gøre. Arealerne vil sikkert også være alt for dyre for os.
Til gengæld kan vi love, at vi er i fuld gang med at sikre naturen flere andre steder rundt omkring i Danmark.
I Den Danske Naturfond får vi mange forslag til projekter. Vi prøver efter bedste evne at udvælge de projekter, som har størst betydning for natur og biodiversitet, og hvor vores ressourcer rækker længst. Jo mere natur vi kan få for pengene, jo mere natur kan vi beskytte og forbedre. Det er det, de vilde dyr og planter får mest gavn af.
Naturfonden er skabt af fondens stiftere og et bredt flertal i Folketinget med det formål at skabe ekstra plads til naturen. Vi skal altså sikre mere plads til naturen i andre områder, end hvor kommuner og staten har ansvaret for at passe på naturen.
Naturfonden skaber derfor primært mest og bedst mulig natur sammen med private lodsejere.
Naturfonden holder hele tiden øje med nye muligheder for at beskytte og genoprette den vilde natur i hele Danmark.
Vi har indtil nu sikret to naturområder på Sjælland, Store Åmose og Lerbjerg Skov. Vi ejer arealer på Fyns Hoved.
De fleste af vores områder ligger i Jylland, og det er mere et spørgsmål om tilfældighed end om prioritering. Områdernes placering afhænger af et sammenfald af flere ting. Først og fremmest køber vi områder med gode naturværdier og investerer i områder med gode muligheder for vild natur. Dernæst skal der være private lodsejere, der er villige til et sælge store, sammenhængende arealer til os til en pris og på en måde, som giver mening. Det har vist sig at være lettere uden for Sjælland og Fyn.
Nej. Læs om vores uddelingspolitik.
Nej. Det bruger vi ikke.
Nej. Man betaler naturligvis kun for den samme kvadratmeter én gang. Som Naturbeskytter frikøber man hver måned nye kvadratmeter. Støtter man med 120 kroner om måneden, har man altså på et år købt 120 kvadratmeter tilbage til naturen.
De 12 kroner er et gennemsnit af det, det koster os at sikre mere plads til naturen ved blandt andet at købe landbrugsjord samt natur- og skovarealer af private lodsejere, der vil sælge.
Prisen på jord afhænger af mange ting: Beliggenhed, naturtype, størrelse, naturværdier mm.
Hvis arealerne er billigere end det, får man blot mere for pengene, for alle donationer til Naturfonden går ubeskåret til opkøb af jord, hvor naturen får lov til at udvikle sig på egne præmisser.
Nej, Naturfonden ejer de opkøbte naturområder. Sådan giver vi naturen de bedste vilkår fremover. Det sikrer, at den vilde natur trives, og at området stadig er natur om 100 år.
Med Naturfondens SKOVBEVIS går 100 % af beløbet til at sikre mere skov til biodiversiteten.
Med Naturfondens NATURBEVIS går 100 % til mere natur. Det kan både være til mere skov, eng, mose, kildevæld og andre slags natur, som mangler i Danmark.
Alle donationer til Naturfonden går ubeskåret til at købe jord, hvor vi genopretter naturen, som den var engang, og hvor naturen får lov at udvikle sig på egne præmisser.
Det er helt frivilligt, om man vil være med til at sikre mere plads til naturen gennem Naturfonden. Mange er glade for at opdage, at alle kan gøre en konkret forskel for naturen m2 for m2 og for hver en krone af ens donation.
Naturfonden sikrer ekstra natur, end det stat og kommuner er forpligtet til at beskytte.
Naturfonden har en startkapital, som vi fik med fra fødslen af Naturfondens tre stiftere, staten, Aage V. Jensen Naturfond og VILLUM Fonden. Det sikrer, at vi har mulighed for at udvikle nye naturområder og beskytte de områder, vi allerede har sikret.
Vi skal betale alle de driftsudgifter, som følger med at sikre naturen i så mange og så store naturområder som muligt. De udgifter er f.eks. løn, husleje og ejendomsskat. De skal betales hvert år, også om 10, 20 og 50 år.
Vi skal også kunne sikre endnu mere natur om 10, 20 og 50 år. Derfor bruger vi ikke hele kapitalen på én gang
Alle donationer går 100 procent til opkøb af jord og beskyttelse af mere natur i Danmark. Det er normalt ikke muligt at øremærke en donation til et konkret naturområde, da vi ikke på forhånd kan sige, hvor det næste ligger, blandt andet af hensyn til forhandlingerne og de lodsejere, vi forhandler med.
Men når et nyt naturområde er sikret, giver vi selvfølgelig besked til alle, der har været med til at sikre endnu mere plads til naturen.
Læs her, hvad du kan gøre, hvis dit SKOVBEVIS endnu ikke er kommet frem: Mangler dit skovbevis?
Du kan enten:
Skriv gerne ordrenummer og telefonnummer ved spørgsmål om skov- eller naturbeviser.
Nej. Du kan til enhver tid stoppe din månedlige donation til Naturfonden pr. dags dato. Når du tilmelder dig som Naturbeskytter, er du hver måned med til at sikre flere kvadratmeter vild natur – lige indtil du ikke vil eller kan være med længere. Hvis du ønsker at stoppe din donation, skal du skrive en mail til naturfonden@naturfonden.dk. Betaler du med MobilePay, kan du selv opsige støtten via appen.
