Alarmen lyder. Det er på tide at handle. Vi lever desværre i en tid med både klima- og biodiversitetskrise. Vi mister hastigt arter i Danmark. Knap 400 forskellige slags dyr, planter og svampe er allerede forsvundet. 2412 arter er i fare for at forsvinde. Deres naturlige levesteder er stort set væk eller ved at forsvinde. Naturfonden er med til at vende udviklingen. Læs, hvad du kan gøre, hvad truslerne er – og om vilde haver mon er en hjælp?
Vi er alle årsagen til naturens tilbagegang og biodiversitetskrisen. Men vi er også løsningen. Det er vores opgave at stå sammen om at bevare naturens levesteder og øge biodiversiteten i Danmark. Det er en stor udfordring, som kræver samarbejde og engagement fra os alle.
Vi skal standse tabet af biodiversitet – og det haster!
Hvis vi vil stoppe tilbagegangen, skal vi først og fremmest sikre flere og bedre levesteder til de truede og sjældne arter. Det gør Naturfonden ved at opkøbe jord, hvor naturen får lov at udvikle sig på egne præmisser.
Det betyder mere vild natur, der hænger sammen frem for at være isolerede øer mellem marker, veje og byer.
Det giver alle mulighed for at opleve storslået dansk natur. Vi skal handle nu for at sikre, at vores børn, deres børn og fremtidens generationer efter kan opleve den fantastiske mangfoldighed af vilde dyr, planter, svampe og alle de andre spændende organismer. Nu og i al fremtid.
2.412 danske arter er sjældne og truede, bl.a. fordi de mangler plads i den vilde natur. Du kan være med til at give dem et hjem ved at sikre flere kvadratmeter. Én kvadratmeter vild natur koster 12 kr.
Biodiversitet er alle de forskellige levende væsener, der lever vildt og naturligt på land og i vand. Det er de mange slags vilde dyr, planter, svampe, mosser, laver og alle de andre levende organismer. Det er alt fra egernet og svanen til humlebier, sommerfugle og orkidéer.
Alarmen lyder fra landets forskere og natureksperter. En stor del af Danmarks vilde dyr, planter og svampe er i risiko for at uddø, og de forsvinder hurtigere end nogensinde før.
2400 arter vilde dyr, planter, svampe og andre levende væsener er i fare for at forsvinde. Det er mere end hver femte af vores vilde arter. Det viser Den danske Rødliste, som laves af Aarhus Universitet. Rødlisten overvåger, hvordan det går for de vilde arter dyr, planter, svampe, mosser og andre levende væsener, som vi deler vores land med.
Den største årsag til biodiversitetskrisen er, at vi tobenede bruger naturens levesteder til noget eller ødelægger dem eller forringer dem. Vi har bygget veje og huse og dyrket vores føde og tømmer. Det betyder, at færre arter kan leve der. Tilbage af Danmarks samlede areal er nu kun 2,3 procent til beskyttet natur, ifølge regeringens uafhængige panel af eksperter, Biodiversitetsrådet.
Rådet konkluderer blandt andet, at:
”Tabet af biodiversitet kommer med en stor en menneskelig omkostning. Det vil føre til tabte jobs, sult, sygdom og død. Det er omkostninger, vi måler i årlige tab af billioner af dollars i 2030, som sker på grund af ødelagte økosystemer.”
FN’s generelsekretær, António Guterres.
Nogle arter er afgørende for andre arter og dermed for høj biodiversitet. Her er nogle eksempler.
Når en spætte hakker dybe redehuller i et bøgetræ i skoven, bygger den bolig til sig selv og samtidig til mange andre dyr i skoven. Den laver nemlig mange huller i løbet af et år, men den skal kun bruge et redehul til sine egen familie. Resten af hullerne bliver til vigtige boliger for mange andre dyr i skoven, som ikke selv kan hugge hul i et træ.
Mange fugle som stær, hvinand og huldue kan derfor flytte ind og få unger. Flagermus og humlebier kan bruge hullerne som bolig. På den måde bliver en spætte til liv for mange andre arter.
Sortspætte er en de mange arter af skovens dyr, planter og svampe, som får bedre levesteder i Naturfondens skove.
De smukke sommerfugle, engblåfugl og brun pletvinge, er to af de arter, der har det svært i dagens Danmark. Deres levesteder forsvinder, fordi vi mennesker bruger deres plads. Engblåfugl skal bruge enge og overdrev med blomstrende nektarplanter og især rødkløver, som er larvens værtsplanter.
Vi giver dem og mange andre arter nye levesteder i smukke Hammer Bakker. Her genopretter vi naturen, så der kommer flere gode steder at vokse for de vilde planter, som de og andre arter er afhængige af.
Et egetræ er afgørende for et utal af andre levende væsener. Op mod 1000 forskellige slags dyr lever i et egetræ i de op mod 1000 år, et egetræ kan leve hvis det får lov og ikke bliver fældet. Hundredvis af forskellige insekter, svampe og laver lever i eller af egetræet. Pattedyr som egern og flagermus, fugle som ugler, spætter, mejser og stær lever i egetræet.
Derfor er det vigtigt, at gamle egetræer får lov at blive gamle og forfalde naturligt. Gamle egetræer er sjældne i Danmark, fordi de bliver fældet til tømmer. I Naturfondens områder får løvtræer som eg lov at vokse frit, så længe de kan. Egetræets blad er Naturfondens logo.
Vilde haver er et godt redskab til at øge den helt lokale biodiversitet og til at sikre, at der kan komme flere af de mere almindelige arter. Vilde haver giver en bedre forståelse for naturens mange vilde arter, for de af os der er så heldige at have sådan en have, og dermed forhåbentligt en større glæde ved og forståelse for naturens behov.
Vilde haver ændrer dog ikke grundlæggende på biodiversitetskrisen, som fører til, at arter uddør. Mange truede arter har så specifikke krav til deres levesteder, at de desværre slet ikke kan trives i haver. Ingen arter truet af udryddelse i Danmark er afhængig af haver som levested.
De er derimod afhængige af naturområder, hvor naturen kan leve på egne præmisser. Det sikrer Naturfonden flere af, og det kan man hjælpe med. M2 for m2 giver vi naturen vildere, nye og bedre levesteder.
