Konceptet er enkelt. Giv natur-m2, der svarer til det antal kunder, I har. Eller køb natur-m2, der svarer til det areal, jeres virksomheder fylder. Man kan donere et ønsket antal m2 på ens eget konkrete produkt. Man kan donere natur-m2 pr. produkt. 1 m2 koster 12 kroner. Kontakt Pia Walther for at høre mere
I samarbejde med innocent danmark blev Naturfonden en del af deres internationale ”Vild med natur”- kampagne. Naturfondens logo blev trykt på 400.000 juice-flasker og kom på hylderne i supermarkeder over en længere periode. Innocents donation er gået til at redde vores skov Hesbjerg Skov på Fyn.
På flaskerne hang også en neck-tag frøpose med en frøblanding til at plante sin egen vilde natur. Naturfondens biolog udvalgte nøje frøene. Desuden oprettede innocent et kampagnesite, der fortalte om deres produkt, holdning til biodiversitet samt omfattende information om Naturfondens områder. Inspiration og tips til, hvordan forbrugeren kan være med til at gøre en forskel og skabe vild natur, var også et vigtigt element på kampagnesitet.
I 2022 modtog Naturfonden de første donationer fra Nordnet Bank ABs klima- og miljøpris, ”The Return Initiative.” Nordnet donerer 0,10 svenske kroner per aktiehandel på Nordnets platform i 2022 til organisationer, der arbejder for at løse udfordringer relateret til miljø og klima.
Nordnet udvalgte tre organisationer i Danmark, og Nordnets kunder har gennem en afstemning afgjort fordelingen af pengene. Plastic Change og FødevareBanken modtager også donationer.
Nordnets donationer har indtil videre været med til at sikre områderne Hesbjerg Skov på Fyn samt vores fugleparadis på Mandø.
DRYK donerer et beløb svarende til arealet af kartonbunden på deres produkter. Det gavner derfor naturen, hver gang de sælger en karton DRYK.
For hver karton, DRYK sælger i Danmark, donerer DRYK et beløb til Naturfonden. Det skal finansiere frikøb af det areal, kartonbunden dækker.
Der er kommet flotte kampagnematerialer ud af samarbejdet.
Herudover har DRYK udviklet en limited edition Naturfond-smagekasse. Ved hvert køb sættes 1 m2 natur fri, og som en særlig gave får man en signeret natur-tegning af Anders Morgenthaler.
Naturfonden har endvidere modtaget flotte tegninger fra Anders Morgenthaler. De sælges nu i vores webshop under kategorien SJOVBEVIS.