Lars Riis fra ELSK kommer med en klar opfordring og enkel opskrift
100% af alle bidrag fra ELSK går til opkøb af ny natur.
ELSK tager medarbejdere og kunder med i naturen, hvor de oplever, hvilken forskel de er med til at gøre.
ELSKs donationer går så vidt muligt til natur i eller tæt på Thy, hvor ELSK holder til. Alle naturområderne er offentligt tilgængelige og er åbne 24/7.
”Vi har som virksomheder og mennesker et ansvar og en pligt, derfor vælger vi at støtte Naturfonden som en måde at tage hånd om naturen og give lidt tilbage.” – Lars Riis, CEO og bomuldskræmmer
Jo mere tid vi tilbringer i naturen, jo mere holder vi af den – og jo større bliver lysten til at beskytte den. For Lars Riis, grundlægger af tøjbrandet ELSK, er det lige så indlysende, som at alle virksomheder burde give tilbage til naturen. ELSK gør dette gennem et strategisk partnerskab med Den Danske Naturfond. Men det stopper ikke der.
Midt i Thys natur skaber ELSK tøj fuld af omtanke og drømme. Visionen er at gøre en positiv forskel og inspirere andre til at gøre det samme – uanset omfang. For alle kan bruge deres viden, stemme og ressourcer til at skubbe verden i en bedre retning. ELSK har forpligtet sig til at donere 1 % af sin årlige omsætning til naturbeskyttelse, uanset hvordan det går: 1% for the Planet er en frivillig jordskat, der via et globalt netværk går til at beskytte Jorden. I 2024 blev det til 100.000 kr. til Naturfonden, som ELSK har støttet løbende gennem flere år.
Lars Riis tror på, at ELSKs engagement i jordbeskyttelse og naturgenopretning inspirerer flere virksomheder til at tænke ud over profit og tage ansvar for deres aftryk – også når det er udfordrende. ELSK har også ladet sine følgere stemme om, hvilken grøn organisation der skulle modtage en ekstra donation på 60.000 kr. – en måde at minde forbrugerne om deres magt og ansvar. Naturfonden vandt.
Transparant, nemt og kompetent
I et land, hvor vi selv synes, vi er ret grønne, er det oplagt at kigge sig omkring: Her er kun lidt natur, lyder det fra Lars Riis. Netop derfor fremhæver han, at det er 100 % transparant, at Naturfonden bruger alle midler til genopretning af varig natur i Danmark.
Han fortæller ærligt, at det er svært at optimere virksomhedens egen værdikæde, men nemt at støtte naturen via Naturfonden. Her får virksomheder adgang til en troværdig og uafhængig fond og til eksperter, der ved, hvordan vi bedst investerer i vild natur og skaber et varigt aftryk.
”Hos Naturfonden får vi noget konkret, som vi kan forholde os til. Det er en partner, vi kan stole på, og som verificerer vores arbejde med at støtte naturen.”
– Lars Riis, CEO og bomuldskræmmer.
Grøn fortælling gjort enkel
Bæredygtighed kan være svært at kommunikere, men via Naturfonden bliver det håndgribeligt for ELSK, deres samarbejdspartnere og kunder. Fortællingen kan pludselig ses, mærkes og føles på, også på elsk.com. ELSK har desuden formidlet en truet sommerfugl fra et habitat i Thy i deres designs.
”Vi tager medarbejdere og kunder med ud til naturområderne i Thy og følger med i, hvordan landskabet forandrer sig. Det vækker følelser og lyst til at passe endnu bedre på naturen.” – Lars Riis, CEO og bomuldskræmmer
Hos ELSK hænger NATURBEVISERNE fra Naturfonden i butikker, showrooms og hos forhandlere, så snakken om at støtte naturen bliver lettere, og internt gør samarbejdet også en mærkbar forskel, som Excel-ark ikke kan måle sig med, understreger Lars Riis.
ELSK donerer 1 % af sin årlige omsætning til naturbeskyttelse, som blandt andet har resulteret i en donation på 100.000 kr. til Naturfonden i 2024.
ELSK lod sine følgere stemme om, hvilken grøn organisation der skulle modtage en ekstra donation på 60.000 kr., hvor Naturfonden vandt.
I ELSK’s butikker og showrooms hænger NATURBEVISER fra Naturfonden, som gør det nemmere for kunder at engagere sig i naturbeskyttelsen.
ELSK formidler naturbeskyttelse gennem design, som inkluderer truede arter og inddrager kunder og medarbejdere i konkrete naturprojekter i Thy.
Virksomheder har en pligt til at behandle Jorden og vores omverden med respekt – uanset om de er grønne eller sorte, mener Lars Riis. At støtte Naturfonden er ikke nødvendigvis nok, men et vigtigt og nemt skridt i den rigtige retning. Jo flere der støtter, jo større områder bliver genoprettet som varig dansk natur. Det er meget bedre, end at gøre lidt på egen hånd.
”Jeg ville ønske, jeg kunne tage hele værdikæden i hånden og fortælle om naturen før og efter, de truede arter og habitater. Dén stolthed rækker langt ud over bundlinjen. For ét er at sende penge afsted, en anden at opleve naturen.” – Lars Riis, CEO og bomuldskræmmer
5 grunde til at vælge et partnerskab med os
1. Direkte impact på natur og biodiversitet
I investerer i konkrete danske naturområder, som bliver til varig vild natur.
2. Dokumentation til ESG-afrapporteringen
I styrker transparant og målbart virksomhedens bæredygtige profil.
3. Synlighed og branding
I får løbende nyt fra os, som viser, hvordan I er en vigtig del af naturindsatsen.
4. Medarbejderengagement
I får mulighed for at invitere jeres medarbejdere til naturprojekter og corporate volunteering.
5. Langsigtet partnerskab
I kan komme med idéer og være med til at forme fremtidens grønnere Danmark
Lad os tage en snak om lige netop jeres muligheder i et partnerskab.
”Det er et privilegie at trække på Naturfondens troværdighed,
faglighed og adgang til arealer. Koblet med vores kontaktflade
af medarbejdere, omkring 1,5 millioner kunder i vores fysiske butikker
og 6-7 millioner online kunder årligt, kan vi sætte
varige positive aftryk i naturens tjeneste.”
Lars Sørensen, ejer af Eventyrsport
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Eventyrsport.
“European Energy optager land
– derfor er det naturligt for os at give land tilbage.
Og hos Naturfonden er de sværvægtere i dansk natur”.
Thorvald Spanggaard, Executive Vice President
i European Energy a/s.
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for European Energy.
”Da Naturfrisk besluttede at donere penge til naturen,
kiggede jeg på organisationer, der kunne hjælpe.
Valget faldt på et partnerskab med Naturfonden.
De gennemfører meget konkret naturgenopretning rundt
omkring i Danmark og fortæller på deres hjemmeside,
præcis hvad pengene går til.
Tørk Furhauge, direktør i Naturfrisk Group.
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for European Energy.
”Vi kunne da godt plante træer, men vores kompetencer
er forsikringer – og ligesom i vores forretning,
er det vigtigt for os, at vores indsats gør en reel forskel,
fordi der er faglighed bag. Naturfonden har en langsigtet vision
for dansk natur og biodiversitet.
De ved, hvad de laver. Det giver tryghed.”
Lene Harvig, ansvarlig for marketing
og kommunikation
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Gartnernes Forsikring.
OM DEN DANSKE NATURFOND (Vi kalder os Naturfonden)
Den Danske Naturfond er en privat fond. Vi har over 20 naturområder, som er åbne for alle året rundt. LEV NATUREN
Naturfonden arbejder for at sikre flere og bedre levesteder til gavn for biodiversiteten, klima og renere vand og give store naturoplevelser til alle.
Naturfonden er vedtaget i Folketinget med bred opbakning og stiftet i 2015.
Vi er uafhængig og arbejder ikke for særlige interesser. Vi vil skabe et Danmark med bedre plads til dyr og planter, hvor alle kan opleve storslået natur på naturens betingelser.
Naturfonden arbejder i hele landet opkøber jord, hvor naturen genoprettes, plejes og sikres for eftertiden. Alle opkøb sker gennem frivillige aftaler med private lodsejere.
Vores mål er en rigere natur, der er mere spændende at gå på opdagelse i, og giver alle større mulighed for at komme tæt på de dyr og planter, der gør dansk natur til noget særligt.
Se mere information om vores områder her OPLEV NATUREN