Det smarte ved at genoprette Hals Mose er, at det samtidig skåner klimaet for hele 2.263 tons CO2 om året. For altid. Det har det eksterne konsulentfirma, WSP, beregnet, efter naturgenopretningen er afsluttet. Heraf kommer de 1.916 tons om året fra de arealer, Naturfonden beskytter i Hals Mose. Resten kommer fra Aalborg Kommunes arealer. CO2-besparelsen svarer til det årlige CO2-udslip fra ca. 300 danskere.
Pynter på Danmarks klimaregnskab
Området er en del af de lavbundsjorde, som staten har kortlagt som særligt klimabelastende.
Klimagevinsten i Hals Mose vil forbedre Danmarks samlede CO2-regnskab og den politiske målsætning om at skære 70 procent af det danske CO2-udslip inden 2030.
Hals Mose og klimagevinsten ved naturgenopretningen er det første af sin art og et pilotprojekt, som vi henter viden og erfaring fra.
Sådan gavner vi klimaet
Vi lægger låg på CO2-udslippet, når vi igen hælder vand på mose og marker.
En naturlig og sund mose indeholder meget CO2, og slipper ikke gassen ud i luften. Når mosen vokser, suges endnu mere kulstof og CO2 ud af luften. Klimagevinsten vokser og vokser.
Planter og blade i mosen nedbrydes ikke, fordi jorden i mosen er fyldt med vand og derfor ikke indeholder ilt i modsætning til andre naturtyper, hvor jorden indeholder mindre vand.
Med tiden kan vi genskabe en veludviklet højmose, der består af tørvemosser. Højmoser kan bestå af mange meter tykke lag af døde tørvemosser, og kan derfor indeholde meget CO2.
Højmose er en sjælden naturtype i Danmark og Europa, fordi de er blevet omdannet til marker og tørven gravet væk for at bruge det til brændsel og sphagnum til havedyrkning.