Hals Mose

Området huser en af landets sidste store sumpbirkeskove. Skoven har mange steder været urørt af skovdrift og huser derfor mange gamle træer.

Fugle

Her yngler flere fuglearter, som har brug for de gamle træers naturlige redehuller.

Det er blandt andre natugle, stor flagspætte, spætmejse, halemejse og grå fluesnapper.

Sjældne og smukke fugle som duehøg, grønspætte og trane yngler i Hals Mose, hvor man også kan se andre spændende fugle som  hvepsevåge og rødrygget tornskade.

De imponerende store rovfugle, kongeørn og havørn, søger ofte føde i mosen svævende højt over birkeskoven.

Insekter

Birkeskoven er levested for flere spændende insekter.

Den sjældne sommerfugl birkespinder har et af sine få levesteder i Hals Mose.

Flere natsværmere og møllet semioscopis avellanella (intet dansk navn) har Hals Mose som sit eneste levested i Jylland.

Andre sjældne sommerfugle som tjørnespinder, skægmåler, lille lavmåler, retvinklet ugle og tidlig stængelugle lever også her.

Planter

Dele af området rummer rester af den oprindelige højmose i form af små lommer af mosetypen fattigkær, en særligt næringsfattig natur med blandt andet kødædende planter som rundbladet soldug.

Her vokser også fine planter som kongebregne og femradet ulvefod. Man kan endda finde multebær lige til at plukke.

Vi har genoprettet Hals Mose til et nyt vildt levested for mange dyr, planter og svampe. Her kommer mere højmose og mere varieret natur.

Farvestrålende fugle får flere levesteder. Forhåbentlig vil kongeørn og den sjældne lille flagspætte slå sig ned for at yngle.

Et af landets største områder med sjælden sumpbirkeskov får fred som urørt skov. På den måde får vi mere vild natur, som får lov at passe sig selv. Træer ældes, falde hen og dør. Gamle og døde træer giver mere liv.

Mere urørt skov er også vigtig for mange forskellige arter af dyr og planter.

Skoven har fået fred til at blive til naturlig, urørt sumpskov. Det betyder flere gode levesteder for flere arter end i dag.

Vi har genoprettet Hals Mose i 2022, så den bliver vådere og vildere. Vi har hævet vandstanden i mosen, så vi kommer tættere på den naturlige tilstand. Vi har standset afvanding af mosen ved at stoppe drænrør og lukket afvandingskanaler. Læs mere i nyhederne nederst på siden.

Landbrugsdrift, gødskning og sprøjtning er ophørt, og skovdrift indstillet.

Vi har fældet områder med nåletræ, som var plantet til tømmer, for at skabe plads til natur i stedet.

Vi arbejder for at gendanne den tidligere højmose og sikre en gevinst for natur og klima.

Duften af våd og fugtig skovbund. Luften fyldt med spættens trommen og fuglesang. Over mosen svæver havørn eller kongeørn, mens tranens trompeteren gjalder. Hals Mose er et skønt sted at få store naturoplevelser.

Her kan du gå i en naturlig og fugtig birkeskov som højt mod nord. Her er træer dækket af mosser og laver. Træerne er mange steder væltet omkuld på kryds og tværs og rådner i skovbunden. Kødædende planter gror i mosen.

Det er et smukt sted at opleve skovens dyr, planter og svampe.

Tre kilometer vandrestier er anlagt, så man kan komme rundt og nyde, hvordan naturen udvikler sig.

Vi har naturligvis lagt stierne, så de ikke gør skade på naturen, og så gæster styres uden om den sårbare natur. Arbejdet er en del af den friluftsplan, vi har lavet sammen med Aalborg Kommune.

Det smarte ved at genoprette Hals Mose er, at det samtidig skåner klimaet for hele 2.263 tons CO₂ om året. For altid. Det har det eksterne konsulentfirma, WSP, beregnet, efter naturgenopretningen er afsluttet. Heraf kommer de 1.916 tons om året fra de arealer, Naturfonden beskytter i Hals Mose. Resten kommer fra Aalborg Kommunes arealer. CO₂-besparelsen svarer til det årlige CO₂-udslip fra ca. 300 danskere.

Pynter på Danmarks klimaregnskab

Området er en del af de lavbundsjorde, som staten har kortlagt som særligt klimabelastende.

Klimagevinsten i Hals Mose vil forbedre Danmarks samlede CO₂-regnskab og den politiske målsætning om at skære 70 procent af det danske CO₂-udslip inden 2030.

Hals Mose og klimagevinsten ved naturgenopretningen er det første af sin art og et pilotprojekt, som vi henter viden og erfaring fra.

Sådan gavner vi klimaet

Vi lægger låg på CO2-udslippet, når vi igen hælder vand på mose og marker.

En naturlig og sund mose indeholder meget CO₂, og slipper ikke gassen ud i luften. Når mosen vokser, suges endnu mere kulstof og CO2 ud af luften. Klimagevinsten vokser og vokser.

Planter og blade i mosen nedbrydes ikke, fordi jorden i mosen er fyldt med vand og derfor ikke indeholder ilt i modsætning til andre naturtyper, hvor jorden indeholder mindre vand.

Med tiden kan vi genskabe en veludviklet højmose, der består af tørvemosser. Højmoser kan bestå af mange meter tykke lag af døde tørvemosser, og kan derfor indeholde meget CO₂.

Højmose er en sjælden naturtype i Danmark og Europa, fordi de er blevet omdannet til marker og tørven gravet væk for at bruge det til brændsel og sphagnum til havedyrkning.