Partnerskabet går på et konkret naturområde i Danmark med mulighed for at følge naturgenopretningen samt branding, intern/ ekstern markedsføring og engagement af medarbejderne.
I får dokumentation til ESG-afrapporteringen på både E, S og G. Vores naturområder bliver vurderet ud fra internationalt anerkendte kriterier / standarder, og de får en certificering af IUCN*.
100% af jeres støtte går opkøb af ny natur. Alle informationer om opkøb, naturgenopretning, friluftsplaner og muligheder for lokalt engagement er offentligt tilgængelige. Alle naturområder er åbne 24/7.
Vi tilbyder jer en enkel løsning på, hvordan din virksomhed kan tage samfundsansvar gennem en investering i konkret natur i Danmark.
Jeres støtte går ubeskåret til genopretning af naturområder. Vi har ansvaret, ejerskabet og driften af naturområdet, og I får input til afrapportering i jeres ESG-rapport, branding samt intern og ekstern markedsføring. Derudover får I mulighed for aktivt at engagere medarbejderne i naturområdet gennem besøg og videomaterialer.
Der mangler vild og varig natur i Danmark. Når vi udvikler ambitiøse naturprojekter, gør vi det for at sikre naturen, biodiversiteten og dyrelivet i det danske landskab. Projekterne strækker sig over hele landet, hvor vi kan opkøbe egnede arealer og om muligt udvide eksisterende naturområder. Vi tror på, at vi sammen med dansk erhvervsliv kan vende udviklingen i naturen og skrive danmarkshistorie. Til glæde her og nu – og for kommende generationer.
Vi har høj faglighed og udvælger arealer med potentiale for god naturudvikling
Vi står for ejerskab, ansvar, forvaltning og løbende drift af et naturområde
Vi er en troværdig og erfaren spiller med mange store naturområder og en bæredygtig økonomi
Vi arbejder resultatorienteret og med fuld transparens.
Som vores partner får I årligt en rapport for det/de naturområder, som I har støttet genopretningen af.
For hvert naturområde laver Den Danske Naturfond en oversigt over relevante ESG-punkter og angiver kvantitative tal på størrelsen af området og antal besøgende. Rapporten indeholder desuden også billeder og fortællinger, som I kan anvende frit.
Her ser du indholdet for E, S og G.
*) Vores naturområder lever op til de internationale kriterier for naturbeskyttelse, som er udviklet af verdens største naturbeskyttelsesorganisation, The International Union for Conservation of Nature, IUCN. Den internationale vurdering er indtil videre gennemført i otte af Naturfondens naturområder. En vurdering kan først igangsættes, når naturgenopretningen har fundet sted. Læs rapporten her.
"Jeg tror, at natur og klimaforandringer betyder noget for alle. Derfor har vi gjort det nemt for forbrugerne. Med Dankort Øremærket har vi lavet et koncept, hvor vi, hver gang danskerne bruger Dankortet, garanterer, at vi donerer 1 øre til Den Danske Naturfond".
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Dankort.
"European Energy optager land
– derfor er det naturligt for os at give land tilbage.
Og hos Naturfonden er de sværvægtere i dansk natur".
Thorvald Spanggaard, Executive Vice President
i European Energy a/s.
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for European Energy.
”Det er et privilegie at trække på Naturfondens troværdighed,
faglighed og adgang til arealer. Koblet med vores kontaktflade
af medarbejdere, omkring 1,5 millioner kunder i vores fysiske butikker
og 6-7 millioner online kunder årligt, kan vi sætte
varige positive aftryk i naturens tjeneste.”
Lars Sørensen, ejer af Eventyrsport
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Eventyrsport.
”Vi har som virksomheder og mennesker et ansvar og en pligt,
derfor vælger vi at støtte Naturfonden som en måde
at tage hånd om naturen og give lidt tilbage.”
Lars Riis, direktør og bomuldskræmmer i ELSK.
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for ELSK.
”Da Naturfrisk besluttede at donere penge til naturen,
kiggede jeg på organisationer, der kunne hjælpe.
Valget faldt på et partnerskab med Naturfonden.
De gennemfører meget konkret naturgenopretning rundt
omkring i Danmark og fortæller på deres hjemmeside,
præcis hvad pengene går til.
Tørk Furhauge, direktør i Naturfrisk Group.
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Naturfrisk.
”Tiltag som støtten til Naturfonden er en autentisk
og værdiskabende del af vores forretningsgrundlag,
som vi bruger aktivt i vores interne og eksterne kommunikation
– og i vores ESG-rapportering.”
Claus Nielsen, CEO, Sinatur Hotel og Konference
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Sinatur Hotel og Konference.
”Vi kunne da godt plante træer, men vores kompetencer
er forsikringer – og ligesom i vores forretning,
er det vigtigt for os, at vores indsats gør en reel forskel,
fordi der er faglighed bag. Naturfonden har en langsigtet vision
for dansk natur og biodiversitet.
De ved, hvad de laver. Det giver tryghed.”
Lene Harvig, ansvarlig for marketing
og kommunikation
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Spira Forsikring.
”Jeg har altid haft en dyb kærlighed til naturen,
og hos Hovmand ønsker vi at tage ansvar for mere end bare vores produkter.
Ligesom vores løftevogne er designet til at aflaste mennesker
og sikre sunde arbejdsmiljøer, tror vi på, at vores støtte til Naturfonden
hjælper med at aflaste planeten og bidrage
til en rigere og sundere natur i Danmark
– én kvadratmeter vild natur ad gangen.”
Søren Hovmand, CEO, Hovmand A/S
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Hovmand.
OM DEN DANSKE NATURFOND (Vi kalder os Naturfonden)
Den Danske Naturfond er en privat fond. Vi har over 20 naturområder, som er åbne for alle året rundt.
Naturfonden arbejder for at sikre flere og bedre levesteder til gavn for biodiversiteten, klima og renere vand og give store naturoplevelser til alle.
Naturfonden er stiftet i 2015.
Vi er uafhængig og arbejder ikke for særlige interesser. Vi vil skabe et Danmark med bedre plads til dyr og planter, hvor alle kan opleve storslået natur på naturens betingelser.
Naturfonden arbejder i hele landet opkøber jord, hvor vi genopretter, plejer og sikrer naturen for eftertiden. Alle opkøb sker gennem frivillige aftaler med private lodsejere.
Vores mål er en rigere natur, der er mere spændende at gå på opdagelse i, og giver alle større mulighed for at komme tæt på de dyr og planter, der gør dansk natur til noget særligt.