Samarbejde om et nyt konkret naturområde i Danmark hvert år, der bruges internt og eksternt i European Energys kommunikation. Medarbejderne besøger naturen og oplever hvilken forskel de er med til at gøre.
Når naturgenopretningen er færdig i de støttede områder, vurderer IUCN vores naturindsatser i områderne. European Energy får løbende status om indsatserne.
100% af alle bidrag går opkøb af ny natur. Alle informationer om opkøb, naturgenopretning, friluftsplaner og muligheder for lokal engagement er offentlig tilgængelig. Alle naturområder er åbne 24/7.
Det, vi skaber sammen, går over i danmarkshistorien. Sådan beskriver European Energy samarbejdet med Den Danske Naturfond, der sikrer mere og bedre naturgenopretning for pengene, end virksomheden kan skabe på egen hånd.
”Det er en chance for at være med i noget, der på en varig måde bevarer og styrker dansk natur. Det er unikt og langt fra døgnflueprojekter. Vores oldebørn og tipoldebørn kommer til at gå i Vejle Ådal og Tørskind Bakker, som vi støtter genoprettelsen af”, siger Thorvald Spanggaard, Executive Vice President i European Energy a/s.
Virksomheden er ledende inden for grønne energiløsninger, og de årlige donationer til Naturfonden er sat i relation til, hvor meget virksomhedens solcelleparker fylder: ”Vi optager land – derfor er det naturligt for os at give land tilbage. Og hos Naturfonden er de sværvægtere i dansk natur.”
Selv for virksomheder uden klima og miljø som en del af kerneforretningen, minder Thorvald Spanggaard om, at biodiversitet er blevet en folkesag. Alle ved, der mangler vild natur i Danmark, og der er sket meget siden dengang, fortællingen om dansk natur var en gold gylden kornmark:
”Alle vores medarbejdere siger ’wauw, hvor er det sejt at være med til at gøre jord til fri natur for fremtiden’. Det er ikke et abstrakt klimaregnskab. Det er ikke en kompleks CO2-beregning. Det er ikke teoretisk. Når jeg møder andre i erhvervslivet, synes de, det er fedt, at vi støtter dansk natur. De forstår det uden videre. Det er ikke eksotisk, men konkret, gavnligt og lige i baghaven.”
Der er efterhånden mange muligheder for at støtte natur og biodiversitet, men Thorvald Spanggaards holdning er klar: Et stykke græs, der kun måske bliver til noget og lidt støtte hist og pist giver et ufokuseret resultat. Derfor opfordrer han til at vælge en konkret og målbar donation, der går til noget, som medarbejderne kan se og besøge.
”Naturfonden opdaterer os om de områder, vi støtter, så vi kan følge og fortælle om naturens udvikling. Vi besøger selv områderne, ligesom vores medarbejderne og deres familier kan vende tilbage igen og igen. Det har en enorm gennemslagskraft internt og i forhold til vores eksterne samarbejdspartnere. Det er forskellen på hjerne og hjerte – på Excel ark og noget, vi kan sanse.”
Thorvald Spanggaard opfordrer til, at virksomheder dyrker flere agendaer i den grønne omstilling og ikke kun tænker på tallene i ESG-regnskabet. Han ved, det er en lang rejse at omstille sin supply chain, noget der oftest kræver en omstilling af hele industrien. Grøn omstilling er fuld af svære dilemmaer, som han siger, men ikke dette:
”Spørger du mig, om vores støtte til dansk natur spiller positivt ind i vores ESG-regnskab … går jeg ud fra, at svaret er ja. Men ESG er mange ting, og EU-regler er komplekse. Det kan hurtigt vokse sig stort, selv for mindre virksomheder end vores. Derfor er det godt at huske den sunde fornuft og støtte den danske natur.”
Det konkrete og målbare værdsætter Thorvald Spanggaard også i det økonomiske aspekt af samarbejdet med Naturfonden. Pengene går ubeskåret til naturen. Der er ingen mellemregninger. Det handler slet og ret om opkøb af jord, der bliver udlagt til fri natur. Ingen stiller spørgsmål ved, hvad det er for noget. Og omkostningen er lille i forhold til, hvor meget den gavner.
”Nok giver vi meget, men vi får også rigtig meget for pengene, som jo er båndlagt til naturgenopretning – til evig tid. Naturfonden står for al administration, det er så enkelt og kræver ingen ressourcer af os i det daglige.”
Endelig vægter det højt for Thorvald Spanggaard, at processerne omkring naturgenopretning er planlagt af mennesker, der er kompetente og tillidsvækkende. Jorden er af høj kvalitet og valgt, fordi den ligger op til allerede eksisterende vild natur, som bliver forlænget der, hvor sommerfuglene og bierne er i forvejen. Det er den hurtigste vej til mere natur, pointerer han:
”Natur er in som aldrig før, vi vil være til stede i naturen og er blevet opmærksomme på, hvor gavnlig naturen er for os. Målt på antal personlige henvendelser, jeg får fra medarbejdere og samarbejdspartnere, er opbakningen til dette grønne initiativ enorm. Det brænder virkelig igennem og giver god karma.”
Læs interview om samarbejdet i Børsen 20/1-2025
Energikæmpe har brugt millioner på at købe natur fri
FAKTA
5 grunde til at vælge et partnerskab med os
1. Direkte impact på natur og biodiversitet
I investerer i konkrete danske naturområder, som bliver til varig vild natur.
2. Dokumentation til ESG-afrapporteringen
I styrker transparant og målbart virksomhedens bæredygtige profil.
3. Synlighed og branding
I får løbende nyt fra os, som viser, hvordan I er en vigtig del af naturindsatsen.
4. Medarbejderengagement
I får mulighed for at invitere jeres medarbejdere til naturprojekter og corporate volunteering.
5. Langsigtet partnerskab
I kan komme med idéer og være med til at forme fremtidens grønnere Danmark
Lad os tage en snak om lige netop jeres muligheder i et partnerskab.
”Det er et privilegie at trække på Naturfondens troværdighed,
faglighed og adgang til arealer. Koblet med vores kontaktflade
af medarbejdere, omkring 1,5 millioner kunder i vores fysiske butikker
og 6-7 millioner online kunder årligt, kan vi sætte
varige positive aftryk i naturens tjeneste.”
Lars Sørensen, ejer af Eventyrsport
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Eventyrsport.
”Da Naturfrisk besluttede at donere penge til naturen,
kiggede jeg på organisationer, der kunne hjælpe.
Valget faldt på et partnerskab med Naturfonden.
De gennemfører meget konkret naturgenopretning rundt
omkring i Danmark og fortæller på deres hjemmeside,
præcis hvad pengene går til.
Tørk Furhauge, direktør i Naturfrisk Group.
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for European Energy.
“European Energy optager land
– derfor er det naturligt for os at give land tilbage.
Og hos Naturfonden er de sværvægtere i dansk natur”.
Thorvald Spanggaard, Executive Vice President
i European Energy a/s.
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for European Energy.
”Vi kunne da godt plante træer, men vores kompetencer
er forsikringer – og ligesom i vores forretning,
er det vigtigt for os, at vores indsats gør en reel forskel,
fordi der er faglighed bag. Naturfonden har en langsigtet vision
for dansk natur og biodiversitet.
De ved, hvad de laver. Det giver tryghed.”
Lene Harvig, ansvarlig for marketing
og kommunikation
Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Gartnernes Forsikring.