En kæmpeplov på en traktor hører normalt hjemme i landbruget, når jord skal gøres klar til at dyrke korn.
Men den kan også være redskabet, der igen gør marker til levested for vilde planter.
Ploven har nemlig været i jorden i tre af Naturfondens naturområder, Læsten Bakker, Hals Mose og Engene ved Villestrup Å i 2024.
Men det er ikke en hvilken som helst plov.
Det er en såkaldt dybdeplov eller reolplov.
Den pløjer jorden ned til 60 centimeters dybde for at vende jorden på tidligere marker, som igen skal være levested for et hav af vilde planter.
Ploven vender den mere oprindelige jord op til overfladen igen, og vupti, er jorden igen klar til at være levested for vilde planter.
Det øverste lag af fuldfed landbrugsjord egnet til korn forsvinder i dybet og erstattes med et lag jord med meget lidt næring.
Mange vilde planter vokser nemlig kun naturligt i jord med meget lidt næring i modsætning til korn, som skal bruge jord med meget næring.
Samtidig pløjer man næringsstoffer som fosfor ned, så de ikke ender ude i vandmiljøet.
Tilførsel af for mange næringsstoffer er den største årsag til et dødt vandmiljø uden liv.
Når jorden er pløjet klar, kan vilde planter flytte ind, hvor de levede engang, før jorden blev dyrket.
Planterne kan sprede sig fra andre dele af området, hvor de vokser endnu.
Græssende dyr er også med til at sprede planternes frø via pels, klove, hove og kokasser.
I Læsten Bakker kan plantearter som engelske visse, mælkeurt, kornet stenbræk, hunde-viol og guldblomme igen flytte ind på de nye dybdepløjede arealer fra de steder i bakkerne, hvor de vokser.
Det gavner en masse insekter, blandt andre sjældne perlemorsommerfugle som markperlemorsommerfugl, der er fundet for første gang i Læsten Bakker i år.
Der har været arkæologiske forundersøgelser i alle tre naturområder før pløjning.
Det har afklaret, at jorden ikke gemte på fortidsminder, som kunne blive pløjet i stykker.
Man kan også hjælpe planters naturlige spredning lidt på vej, som det sker i de nypløjede områder.
Det gør man ved at sprede frø fra vilde planter, primært de mere sjældne eller truede arter. De almindelige klarer sig jo fint i det dyrkede landskab, mens de andre mangler levesteder.
Frøene er blandt andet indsamlet fra særligt vigtige nektarplanter, der gror i nærheden.
Frøene spirer og sætter fart i områdets udvikling mod blomsterland og hede.
Derefter klarer naturen resten selv.
De første resultater kan opleves af alle 2-3 år efter spredning.
Spreder man ikke frø fra vilde planter, flytter der hurtigt arter ind, der allerede er almindelige i det dyrkede land. Det forringer de vilde planters chancer for at vokse i de nypløjede områder.
Indsatsen i Engene ved Villestrup Å er sket i samarbejde med Godfred Birkedal Hartmanns Familiefond og Mariagerfjord Kommune.
Indsatsen i Læsten Bakker er sket i samarbejde med Torben & Alice Frimodts Fond og Randers Kommune.
