I de næste par måneder genopliver vi flere tørlagte skovmoser, som får den naturlige vandstand tilbage.
Det gavner især truede og sjældne sommerfugle som engperlemorsommerfugle og dukatsommerfugl.
Der kommer også bedre levesteder til den truede hasselmus. Vi har planlagt endnu mere for at sikre mere variation og lys i skoven.
Alle tiltag er samlet i den naturplan, vi har lavet sammen med Lejre Kommune og Nationalpark Skjoldungernes Land.
Vi har også sammen lavet en friluftsplan. Der er blandt andet planer om vandrestier, en boardwalk gennem den genoprettede mose, shelterplads ved det gamle skovhus og en ny ankomstplads for besøgende.
Alt er planlagt med hensyn til naturen.
Den truede hasselmus, sjældne sommerfugle og mange andre af skovens dyr og planter får nu god natur at trives i med deres nye hjem på Sjælland. Alle er velkommen.