Alle kan nu opleve en rigere og mere varieret natur med enge, overdrev, små vådområder og kær og vilde kratskove i Gjellerup Enge i Herning.
Her kommer igen gode levesteder til vilde planter som orkideer, engnellikerod og trævlekrone.
Insekter får gavn af en mere varieret natur, og man kan også opleve et rigere fugleliv.
Her kommer også græssende dyr og tre kilometer vandrestier.
Det hele bliver til i samarbejde med Herning Kommune, Ege Carpets, Herning Vand og den lokale grundejerforening.