Det startede med en plov:
Nu bliver 125 ha marker
ved Storebælt
til vildere natur

Beskyt den vilde natur

Den vilde natur mangler plads. Men du kan hjælpe. Som Naturbeskytter giver du naturen mere plads hver måned. For 12 kroner redder du 1 m2. BLIV NATURBESKYTTER NU

Marker er købt. Naturplan er lavet. Korn og raps er høstet for sidste gang. Og nu har en traktor med en plov sat skub i en stor naturgenopretning af det nye naturområde Storebælt Klint lige ved Storebæltsbroen.

Her giver Slagelse Kommune, Den Danske Naturfond og 15. Juni Fonden sammen naturen mere plads, hvor vilde dyr og planter får flere og bedre levesteder.

Det er nødvendigt i en tid med biodiversitetskrise, hvor flere end 2500 arter er truede eller sjældne på grund af tab af levesteder.

Stor naturgenopretning i gang ved Storebæltsbroen. Foto: Slagelse Kommune
Ploven har sat gang i en af Danmarks største naturgenopretninger med en særlig metode fra landbruget i Storebælt Klint ved Storebæltsbroen.. Foto: Slagelse Kommune

Særlig landbrugsmetode kickstarter naturen

Det nye naturområde strækker sig over 270 ha. Af dem er de 125 ha marker, hvor korn og raps er dyrket for sidste gang i år.

Nu har ploven været i markerne igen, ikke for at gøre klar til at dyrke mere korn, men for at tage første skridt i omlægning af marker til vildere natur. Det var der i området, før de første bønder begyndte at dyrke jorden for et par hundrede år siden.

Ploven er første del af en særlig metode lånt fra landbruget, såkaldt sortharvning. Genopretningen af Storebælt Klint er en af Danmarks største, der bruger den metode.

Sortharvning er en metode, der renser tidligere marker for uønskede ukrudtsfrø fra agerlandet som tidsler, skærmaks og lugtløs kamille. De stammer fra mange år med dyrkning og hører ikke hjemme i naturen.

De planter kan forhindre, at vilde planter vender tilbage. Uden vilde planter bliver der ikke gode levesteder til vilde bier og sommerfugle.

Klik og læs mere om sortharvning

De tidligere marker bliver til natur med hjælp fra sortharvning. Det er en dyrkningsmetode lånt fra landbruget. Den kan både bruges til at dyrke afgrøder og til at genoprette marker til vildere natur.

Sortharvning gør jorden ”sort” ved at fjerne al mark-ukrudt som skærmaks og tidsler. Det ville ellers stjæle lys og plads fra de vilde plantearter, der skal vokse i naturområdet fremover.

Du er meget velkommen til at tage ud at se det hele spire frem.

Sådan hjælper vi naturen:

1. Man pløjer jorden, når det sidste korn er dyrket og høstet

Derefter venter man på, at kulturlandskabets ukrudt som blandt andre tidsler, skærmaks og lugtløs kamille spirer frem. Det kommer fra millioner af frø, der ligger i jorden efter mange års dyrkning. De frø skal væk, så de mange forskellige vilde planter kan vokse frem til gavn for vilde bier og sommerfugle. Ellers overtager det uønskede ukrudt al lys og plads, og mange vilde planter kan stort set ikke vokse.

2. Man harver jorden med en traktor

Her løsner man jorden let med en traktor, så det uønskede ukrudt visner og dør. På den måde når det ikke at sætte nye frø. Så venter man igen, til nyt ukrudt er spiret frem. Jorden harves endnu engang, og det fjerner de sidste rester ukrudt. På den måde fjerner man de millioner af uønskede ukrudtsfrø fra jorden. Nu er jorden så renset, at de vilde planter kan spire og vokse uden at blive fortrængt af ukrudt.

3. Til sidst udsår man de over 1 ton vilde plantefrø

Endnu en maskine spreder og sår frøene, som er samlet ind fra vilde planter i nærheden.

4. Snart spirer frøene

Allerede til foråret spirer frøene, og tidligere tiders natur er på vej tilbage. Nu kan vilde bier, sommerfugle og andre insekter flytte ind fra andre områder.

Processen gentages to gange mere de næste par år, til alle 125 ha marker er blevet til vildt blomsterflor.

Hjælper vilde dyr og planter

Men nu gør vi jorden klar til blomsterfloret.

Når jorden er renset for de uønskede frø, spreder en maskine over et ton frø fra vilde planter, som insekterne kan lide.

Det hele sker for at fremskynde udviklingen fra mark til vildere natur.

Når naturen bliver vildere, får vilde dyr og planter et farverigt og livgivende eldorado af flere gode steder at leve.

Her kan vilde bier og sommerfugle igen finde nektar i de mange vilde planter, der kommer til at vokse frem allerede fra næste forår.

Når der kommer flere insekter, kan flere dyr som fugle leve af insekterne.

Ploven vender jorden efter den allersidste høst på de marker, som nu bliver til vildere natur. Foto: Slagelse Kommune
Det grønne område er tidligere marker, som nu er ved at blive til et blomsterparadis til glæde for blandt andre vilde bier og sommerfugle. Hemmeligheden er metoden sortharvning og udsåning af flere tons frø indsamlet fra vilde planter i nærheden. Nederst til højre ses det første brune stykke jord, hvor starten er gået med første pløjning Foto: Slagelse Kommune
Her ser du, hvordan naturområdet kan se ud om ti år, når naturen i området er genoprettet. Her er skabt et stort sammenhængende og enestående naturområde med flere og bedre levesteder for en lang række plante- og dyrearter. Her genoprettes tidligere tiders vådområder, afgræssede enge og overdrev.  Man kan gå skønne ture på vandrestier, nyde overdrevets blomsterflor, overnatte i shelters, opleve de mange spændende fugle fra fugletårnet eller bade ved stranden i den nordøstlige del.
Klinten ud til Storebælt er naturområdets vartegn. Klinten er op mod 14 meter høj og strækker sig omkring en kilometer langs kysten. Foto: Jesper Edvardsen
Klinten ud til Storebælt er naturområdets vartegn. Klinten er op mod 14 meter høj og strækker sig omkring en kilometer langs kysten. Det er den, man kan se fra Storebæltsbroen, lige før man rammer Sjælland fra Fyn. Foto: Jesper Edvardsen

Fakta om Storebælt Klint

Storebælt Klint er et naturområde, som Naturfonden og Slagelse Kommune sammen har opkøbt af en landmand for at udvikle natur og  naturoplevelser til alle. Naturområdet er på 270 ha, hvor vilde dyr og planter får flere og bedre levesteder og alle får nye muligheder for at nyde livet i naturen. Arealet svarer til 380 fodboldbaner eller 34 gange arealet af Tivoli i København.

Du kan se lige ned i naturområdet, når du kører over Storebæltsbroen fra Fyn til Sjælland. Det ligger til venstre, når du kører fra Fyn til Sjælland. Områdets 14 meter høje klint ligger som en lysende velkomst-port til Sjælland.

Ud over naturen ligger Kruusesminde Gods i området. Det har i mange år været en stor del landskabet og sætter stadig sit aftryk på stedets lokale identitet.

Flere natur-oplevelser til alle

Alle kan opleve den spændende natur udvikle sig. Her kan man nyde at vandre ad vandrestier i de bløde bakker, der fremover bliver dækket af et blomsterflor. Man kan opleve de smukke udsigter over Storebælt og nyde havet fra den 14 meter høje klint lige nord for Storebæltsbroen.

Der er planer på vej om flere vandrestier, shelters, fugletårn, naturrum til undervisning, udsigtspunkter, naturformidling og meget mere.

Fakta om biodiversitetskrisen

Vi står i en biodiversitetskrise. Flere end 2.500 arter vilde dyr, planter og svampe er truede eller sjældne i Danmark. Det viser Den danske Rødliste, som Aarhus Universitet udarbejder. En af de største grunde er mangel på plads med gode levesteder. Vi mennesker fylder det meste af Danmark med vores marker, byer og veje. Kun 1,6 procent af Danmark er beskyttet natur, ifølge Biodiversitetsrådet, regeringens uafhængige rådgivere om biodiversitet.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.