Det kræver sin jord at blive forvandlet til natur fra mark. Man smider ikke bare lige frø ud, og så er der natur igen. Næ, noget jord skal først udpines og plages, før naturen kan flytte ind. Det er netop sket i Læsten Bakker som et led i at få naturen tilbage.
Traktor, plov og høstmaskine er pudsigt nok vigtige, når landbrugsjord skal blive til natur igen, som tidligere marker skal i det smukke og kuperede Læsten Bakker i Randers Kommune.
Pløjning af jord og såning af vinterrug er netop afsluttet på 14 hektar marker, som Den Danske Naturfond og Randers Kommune samarbejder om at forvandle til natur igen.
Lyder det sært, når man nu gerne vil have natur og ikke korn? Der er en god forklaring.