I en nyskabt lysning i Lerbjerg Skov kommer der igen farvestrålende blomster og summende insekter. Snart spirer eng-nellikerod, tvebo baldrian og engkarse på de genoprettede skovenge. 90 frivillige fra virksomheden Bain har spredt frø fra vilde planter indsamlet i andre dele af skoven. Før var området drænet af mange grøfter og kanaler, og nåletræer var plantet, hvor der engang var skoveng- og mose. Nu kommer den værdifulde natur tilbage.
Engene har været tørlagt for at bruge pladsen til nåletræer og træproduktion. Nu genopretter vi skovengene for at give de tabte levesteder tilbage til dyr og planter, der har mistet dem.
Det gavner blandt andre truede og sjældne sommerfugle, som i den grad mangler levesteder i Danmark.
Den truede hasselmus, sjældne sommerfugle og mange andre af skovens dyr og planter får nu god natur at trives i med deres nye hjem på Sjælland. Alle er velkommen.