Naturfonden har købt arealer i engene og er en del af naturindsatsen, som skal give flere levesteder til vilde dyr og planter.
Vi samarbejder med de øvrige jordejere i engene, virksomheden Ege Carpets, Herning Kommune, Herning Vand og den lokale grundejerforening, om en samlet naturplan, der skal give naturen nye og bedre levesteder. Når vi arbejder sammen, kan vi samle 90 hektar og få meget mere fælles natur.
Gjellerup Enge er et vigtigt udflugtsmål for herningenserne og snart bliver naturoplevelserne endnu bedre.