Den sjældne engblåfugl er set ved Skallerup Indlandsklitter for første gang.

Den er helt ny for området, men der er allerede fundet flere eksemplarer.

Engblåfugl har været i tilbagegang de sidste årtier, særligt fordi den mangler enge og overdrev med blomstrende nektarplanter og kløver.

Men Den Danske Naturfond har støttet et projekt, der har omdannet opdyrket landbrugsjord til vild natur, så sommerfuglen nu er flyttet ind.

Projektet skal først og fremmest skabe bedre levesteder for arter som den sjældne løgfrø og sommerfuglen kommabredpande.

Det gør man ved at grave vandhuller og gendanne overdrev og eng på 7,3 hektar jord, som tidligere har været intensivt dyrket landbrug.

Engblåfugl Ulf Bjerre

Den utroligt smukke engblåfugl er blevet mere sjælden i Danmark. Foto: Ulf Bjerre

Andre sjældne og sårbare sommerfugle som isblåfugl, violetrandet ildfugl og klitperlemorsommerfugl lever og trives i området.

Men endnu flere arter trives heldigvis, når den vilde natur får mere plads.

Læs mere om projektet ved Skallerup indlandsklitter

Projektet skal især skabe flere levesteder til den sjældne løgfrø og den truet sommerfugl kommabredpande.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.