Sådan giver Sinatur aktivt tilbage til naturen
– i partnerskab med os

En enkel model har gjort, at både medarbejdere og gæster
siden 2019 har været engageret i at omsætte naturstøtte til aktive m2.

Siden 2019 har Sinatur Hotel & Konference støttet Naturfonden med et fast beløb for hvert booket møde og konference – et tiltag, der understøtter samfundsambitionen om at drive hotel på naturens præmisser.

Konkret

Støtten går 100 % til opkøb af jord, som Naturfonden genopretter. Hvis gæsterne ønsker rødt kød på tallerkenen, tager Sinatur desuden et klimabidrag på 25 kr. pr. kuvert, som også går ubeskåret til Naturfondens arbejde for den danske natur.

Målbar

En årlig opgørelse viser, hvor meget jord Sinaturs støtte har gjort det muligt for Naturfonden at opkøbe. Gæsterne kan også få et NATURBEVIS med det antal m2, deres bookinger har støttet.

Transparent

Hver gang Sinaturs gæster booker et møde eller en konference, udløser det 12 kr., som går til opkøb af 1 m2 jord. Det gælder uanset antal deltagere eller dage, så alle automatisk støtter naturen.

At indføre dobbeltskyl på toiletterne var en nobrainer
– ligesom at støtte Naturfonden

Sinatur-hotellerne er ikke kun smukt placeret, men engagerer gæster og medarbejdere i at give aktivt tilbage til den natur, hotellerne er en del af. Med en samfundsambition om at drive hoteller på naturens præmisser arbejder Sinatur for 6. år i træk på at skabe mere liv og biodiversitet i partnerskab med Den Danske Naturfond. Her deler Claus Nielsen, CEO, konkrete eksempler, hvor mod og enkelthed gør forandring mulig.

Gør noget, der batter

Claus Nielsen står i spidsen for landets 6 Sinatur-hoteller, som alle lægger vægt på bæredygtighed, naturbeskyttelse og lokal forankring. Han forklarer, at de har skiftet strategien ud med en samfundsambition, der fungerer som en arbejdstitel i det daglige og en forpligtelse til at spørge: Hvordan ville naturen have gjort? Det gjaldt også, da de valgte Naturfonden som partner i 2019.

”Naturfonden er meget kompetente. De gør os løbende klogere på den danske natur og gør det muligt at gøre noget, der batter mere, end det er muligt på egen hånd.”

Inden partnerskabet havde Sinatur selv forsøgt sig med lokale insektvenlige haver, men fandt ud af, at naturen ikke udelukkende ville have gjort sådan: Øget biodiversitet forudsætter korridorer for liv, som kan færdes på meget større områder. Claus Nielsen opfordrer derfor andre organisationer til at støtte Naturfondens arbejde og være med til at skabe en konkret og positiv forandring i den danske natur.

Direktør Claus Nielsen, Sinatur Hotel og Konference.
Fotos: Sinatur.

Enkelthed og mod virker

Claus Nielsen fortæller, at Sinatur forelskede sig i enkeltheden og gennemsigtigheden ved Naturfondens arbejde. Partnerskabet gør det nemt at omsætte naturstøtte til aktive m2 dansk natur, som ligger geografisk tæt på hotellerne, og som alle kan se, mærke, høre og dufte.

”Vi får altid at vide, at vores hoteller ligger naturskønt, men det skaber en ekstra dimension, at vi via Naturfonden bidrager til, at den danske natur blomstrer, isfugle flyver forbi, og laksen gyder stort set uden for døren.”

 At flytte noget er at turde, mener han, og hos Sinatur er modet til at gå med det enkle, provokere lidt og udfordre det gængse en del af DNA’et. Og noget, som faktisk giver mening, motivation og mulighed for at nå i mål med mange ting. Noget, der viser Sinaturs mod, er, at de revurderer deres samfundsambition årligt. For eksempel var biodiversitet ikke med i version 1, men er det nu, hvilket kræver ekstern hjælp.

Kommunikation med holdning og handling bag

Sinatur gør meget ud af at italesætte det, de ikke kan løfte alene. Alle store indsatser bliver brudt ned i bittesmå delmål. De samler på succeshistorier og fejrer meget. Investerer i at opbygge en fællesskabsfølelse – både med hinanden og gæsterne.

”Tiltag som støtten til Naturfonden er en autentisk og værdiskabende del af vores forretningsgrundlag, som vi bruger aktivt i vores interne og eksterne kommunikation – og i vores ESG-rapportering.”

Claus Nielsen fortæller også, at Sinatur kommunikerer alternativer frem for forbud. Meget bæredygtighed handler om det, man ikke må og bliver pålagt en afgift for at gøre. Sådan er det ikke hos Sinatur. Et eksempel er, at der ikke længere er oksekød på konferencemenuerne, men lækre alternativer – og at gæster, der alligevel ønsker oksekød, betaler et klimabidrag på 25 kr., som går til Naturfonden.

 

Få fluffy ud at arbejde på gulvet

En af nøglerne til Sinaturs succes er, at de har fået natursynet til at leve ude på gulvet – rengøringen tænker over det, kokken tænker over det, konferencegæsten tænker over det … ethvert tiltag er et synligt bevis på, at de gør sig umage med at drive hotel på naturens præmisser.

”Meget af det, vi gør, gør vi for kommende generationer – det giver følelsen af at være en succes, men er jo en anden bundlinje end den økonomiske. På mange fronter synes folk, vi tager et ansvar, som andre ikke gør.”

For Sinaturs medarbejdere giver det stor mening at være en del af en virksomhed, der ikke bare taler om grøn omstilling, men handler på det, de siger. Derfor kan Claus Nielsen ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at oversætte fluffy begreber som ’natursyn’, ’bæredygtighed’ og ’ansvarlighed’ til enkle tiltag, som alle forstår og kan bidrage til.

5 enkle råd

Claus Nielsen ser et potentiale for, at hotelbranchen globalt kan sikre et enormt impact i forbindelse med grøn omstilling. Selv drømmer han om, at Sinaturs aftryk bliver så marginalt, at det nærmer sig neutralt, men erkender også, at hvor de i begyndelsen plukkede de lavthængende frugter – som at indføre vandbesparende dobbeltskyl på toiletterne – bevæger de sig nu ind i mere diffust farvand. Det ændrer dog ikke på, at enkelthed og mod er drivkræfter for forandring, og skal han samle sine erfaringer i en håndfuld gode råd, er det: 

  1. Spørg: Hvad betyder naturen for vores forretning – og hvordan kan vi gøre en forskel ud fra det?
  2. Disseker det komplekse
  3. Stå ved det enkle
  4. Gør det målbart og synligt
  5. Vælg en partner som Naturfonden, der arbejder strategisk og transparent

”Natur er ikke kun noget, man giver til, men noget, man får igen. I form af mere bæredygtige virksomheder, stærkere fortællinger og sundere medarbejdere – i den tid, vi lever, er naturen jo et frirum og et sted, vi lader op. Natur er blevet en luksusvare.”

Fakta om Sinatur Hotel og Konference  

  • Sinatur var blandt de første, der indgik et strategisk partnerskab med Naturfonden
  • De bidrager til opkøb af jord til naturgenopretning på 7. år
  • Læs om alle Sinaturs indsatsspor for at drive hotel på naturens præmisser på sinatur.dk

Vil I også gøre Danmark grønnere sammen med Naturfonden?

5 grunde til at vælge et partnerskab med os

1. Direkte impact på natur og biodiversitet
I investerer i konkrete danske naturområder, som bliver til varig vild natur.

2. Dokumentation til ESG-afrapporteringen
I styrker transparant og målbart virksomhedens bæredygtige profil.

3. Synlighed og branding
I får løbende nyt fra os, som viser, hvordan I er en vigtig del af naturindsatsen.

4. Medarbejderengagement
I får mulighed for at invitere jeres medarbejdere til naturprojekter og corporate volunteering.

5. Langsigtet partnerskab
I kan komme med idéer og være med til at forme fremtidens grønnere Danmark

Lad os tage en snak om lige netop jeres muligheder i et partnerskab.

Kontakt for en dialog

Flemming Nielsen

Direktør
fn@naturfonden.dk
Tlf.: 2466 1362

Mette Christensen

Mette Christensen

Erhvervskonsulent
mc@naturfonden.dk
Tlf.: 2481 7405

Inspiration fra vores partnerere til dig

"Jeg tror, at natur og klimaforandringer betyder noget for alle. Derfor har vi gjort det nemt for forbrugerne. Med Dankort Øremærket har vi lavet et koncept, hvor vi, hver gang danskerne bruger Dankortet, garanterer, at vi donerer 1 øre til Den Danske Naturfond".

Esben T. Jørgensen, Direktør for Dankort

Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Dankort.

"European Energy optager land
– derfor er det naturligt for os at give land tilbage.
Og hos Naturfonden er de sværvægtere i dansk natur".

Thorvald Spanggaard, Executive Vice President
i European Energy a/s.

Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for European Energy.

”Det er et privilegie at trække på Naturfondens troværdighed,
faglighed og adgang til arealer. Koblet med vores kontaktflade
af medarbejdere, omkring 1,5 millioner kunder i vores fysiske butikker
og 6-7 millioner online kunder årligt, kan vi 
sætte
varige positive aftryk i naturens tjeneste.”

 Lars Sørensen, ejer af Eventyrsport

Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Eventyrsport.

”Vi har som virksomheder og mennesker et ansvar og en pligt,
derfor vælger vi at støtte Naturfonden som en måde
at tage hånd om naturen og give lidt tilbage.” 

Lars Riis, direktør og bomuldskræmmer i ELSK.

Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for ELSK.

”Da Naturfrisk besluttede at donere penge til naturen,
kiggede jeg på organisationer, der kunne hjælpe.
Valget faldt på et partnerskab med Naturfonden.
De gennemfører meget konkret naturgenopretning rundt
omkring i Danmark og fortæller på deres hjemmeside,
præcis hvad pengene går til.

Tørk Furhauge, direktør i Naturfrisk Group.

Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Naturfrisk.

”Tiltag som støtten til Naturfonden er en autentisk
og værdiskabende del af vores forretningsgrundlag,
som vi bruger aktivt i vores interne og eksterne kommunikation
– og i vores ESG-rapportering.”

Claus Nielsen, CEO, Sinatur Hotel og Konference

Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Sinatur Hotel og Konference.

Vi kunne da godt plante træer, men vores kompetencer
er forsikringer – og ligesom i vores forretning,
er det vigtigt for os, at vores indsats gør en reel forskel,
fordi der er faglighed bag. Naturfonden har en langsigtet vision
for dansk natur og biodiversitet.
De ved, hvad de laver. Det giver tryghed.”

Lene Harvig, ansvarlig for marketing
og kommunikation

Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Spira Forsikring.

 ”Jeg har altid haft en dyb kærlighed til naturen,
og hos Hovmand ønsker vi at tage ansvar for mere end bare vores produkter.
Ligesom vores løftevogne er designet til at aflaste mennesker
og sikre sunde arbejdsmiljøer, tror vi på, at vores støtte til Naturfonden
hjælper med at aflaste planeten og bidrage
til en rigere og sundere natur i Danmark
– én kvadratmeter vild natur ad gangen.”

Søren Hovmand, CEO, Hovmand A/S

Hør hvordan det strategiske samarbejde
giver værdi for Hovmand. 

Om Naturfonden

Den Danske Naturfond vil skabe et Danmark med bedre plads til dyr og planter, hvor alle kan opleve storslået natur på naturens betingelser. Fonden arbejder i hele landet og forfølger sit formål ved at opkøbe jord, hvor naturen genoprettes, plejes og sikres for eftertiden. Alle opkøb sker gennem frivillige aftaler med private lodsejere.

Naturen skal sikres bedre, hvor den allerede findes og er truet, og den skal genoprettes, hvor den tidligere har været. Vores projekter skaber bedre biologisk sammenhæng i skovene og det åbne landskab og en natur, der udvikler sig på egne præmisser. En rigere natur er mere spændende at gå på opdagelse i, og den giver større mulighed for at komme tæt på de dyr og planter, der gør dansk natur til noget særligt.

Den Danske Naturfond er uafhængig og arbejder ikke for særlige interesser. Vi tænker og arbejder langsigtet for at skabe blivende, evigtvarende værdier med en sikker beskyttelse af naturværdier og en solid forankring af den langsigtede forvaltning.

Den Danske Naturfond er en privat fond, der er stiftet i 2015. Vi har over 20 naturområder, som du kan læse om under OPLEV NATUREN

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.