Sjællandsk mose genopstår
til gavn for natur og klima

Endnu større naturområde er muligt

Projektet rummer store muligheder for at samle et endnu større naturområde, hvis de lokale lodsejere er med på det. Derfor er det nye naturområde også starten på et langsigtet samarbejde med Holbæk Kommune.

”Klimaet og biodiversiteten står rigtig højt på dagsordenen her i Holbæk Kommune. Så jeg er meget glad for, at vi får en mulighed for at indgå i samarbejde med Den Danske Naturfond om et stort naturgenopretningsprojekt i Store Åmose. Set med kommunens briller kan vi nemlig både realisere vores klimamål og leve op til vores mål om at forbedre biodiversiteten. Det bidrager til CO2-reduktion, og vi får skabt ny, vild natur, og så skal projektet på sigt også øge mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser til glæde for vores lokalområder,” fortæller Christina Krzyrosiak Hansen, borgmester i Holbæk Kommune.

Projektet i Ulkestrup Lyng gennemføres i samarbejde med Holbæk Kommune.

Herudover arbejdes der på muligheden for at gennemføre en endnu større naturindsats i Store Åmose i samarbejde med Sorø, Holbæk og Kalundborg kommuner, Naturpark Åmosen, Slots- og Kulturstyrelsen, Miljøministeriet m.fl.

Sælgeren af de 100 hektar er Torbenfeldt Gods.

“Vi er glade for at få Den Danske Naturfond som nabo og ser frem til at følge arbejdet med at tilbageføre Ulkestrup Mose til sin oprindelige tilstand,” siger godsejer Peter Treschow.

FAKTA OM STORE ÅMOSE OG ULKESTRUP LYNG

Til gavn for natur, klima og mennesker

• De sidste rester af den gamle højmose skal reddes.
• Dræning ophører og afvandingskanaler lukkes. Vandstanden i mosen hæves igen, så naturen igen kan trives på egne præmisser.
• Vilde dyr og planter får flere levesteder. Det gælder de sjældne arter knyttet til højmosen som femradet ulvefod, klokkelyng, rosmarinlyng, kongebregne og mosebølle, alle sjældne arter i Vestsjælland. Også arter som odder, trane, rød glente og havørn får bedre vilkår.
• CO2-udslippet stopper til gavn for klimaet, når vandet vender tilbage til mosen. Vandet lægger låg på det CO2-udslip, som ellers siver konstant fra området. Moser udleder ikke CO2 – de ophober CO2.
• Naturfonden og Holbæk Kommune laver sammen en plan for naturen og for friluftslivet. Alle får adgang til den nye naturperle året rundt.

Endnu større naturområde?

• Åmosen har igennem mere end 20 år været debatteret i forhold til større naturgenopretningsprojekter i Danmark.
• Det er på tide igen at overveje en genopretning af Åmosen. Vestsjælland kan få et kæmpe naturområde på højeste niveau.
• Der vil givet fald være tale om et af danmarkshistoriens største klima- og naturgenopretningsprojekter
• Store Åmose er med sine 4000 hektar landets 4. største sammenhængende lavbundsområde.
• COWI har i 2006 estimeret, at en hydrologisk genopretning af under halvdelen af mosen vil betyde en reduceret mængde CO2 til atmosfæren svarende til ca. 23.000 tons CO2 ækv. pr. år

Kun få rester tilbage

Ulkestrup Lyng er en af 5 oprindelige højmoser i Store Åmose. Højmoser er en sjælden og truet naturtype, ikke mindst på Sjælland. Tidligere dækkede de aktive højmoser i Åmosen et areal på næsten 5 km2, men nu er der kun ganske få rester tilbage. Nogle af disse rester findes i netop Ulkestrup Lyng.

Ulkestrup Lyng er en del af Store Åmose, som i slutningen af 1950’erne blev afvandet og opdyrket i stor stil for at skaffe mere landbrugsjord. Opdyrkningen betød, at store områder med naturarealer som moser og enge gik tabt, og at levesteder for mange arter dermed blev ødelagt. Dræningen af mosen satte gang i udledning af CO2 til skade for klimaet.
Store Åmose er Danmarks største lavmose, som strækker sig over et område på 3-4.000 ha mellem Holbæk, Sorø og Kalundborg.
Højmoser er åbne, næringsfattige plantesamfund domineret af arter som hedelyng, rosmarinlyng, klokkelyng, mosebølle, revling, hvid næbfrø, tuekæruld, rundbladet soldug og flere arter af tørvemos.

Fortidens minder bevares

I stenalderen var Åmosen en større sø med adskillige bopladser. Søen voksede efterhånden til og blev til mose. Det bevirkede, at de mange spor efter menneskelige aktiviteter er bevaret, og mosen er i dag af international, arkæologisk betydning.

• Intet andet sted i Europa rummer en så rig og varieret kulturarv fra stenalderen 9000-3000 f. kr. som Store Åmose. Åmosens enestående arkæologiske værdier skyldes dels de gode jagt- og fiskemuligheder i det store moseområde i jægerstenalderen, men også at den efterfølgende blev et helligt sted, hvor de første bønder ofrede mad, våben, dyr og mennesker.
• Men dræningen har medført nedbrydning af tørvejorden, og derfor er mosens mange fortidsminder ikke længere beskyttet i den våde jord, men i fare for at blive nedbrudt. Det ændres, når naturen genoprettes og vandet vender tilbage.