Kun få rester tilbage
Ulkestrup Lyng er en af 5 oprindelige højmoser i Store Åmose. Højmoser er en sjælden og truet naturtype, ikke mindst på Sjælland. Tidligere dækkede de aktive højmoser i Åmosen et areal på næsten 5 km2, men nu er der kun ganske få rester tilbage. Nogle af disse rester findes i netop Ulkestrup Lyng.
Ulkestrup Lyng er en del af Store Åmose, som i slutningen af 1950’erne blev afvandet og opdyrket i stor stil for at skaffe mere landbrugsjord. Opdyrkningen betød, at store områder med naturarealer som moser og enge gik tabt, og at levesteder for mange arter dermed blev ødelagt. Dræningen af mosen satte gang i udledning af CO2 til skade for klimaet.
Store Åmose er Danmarks største lavmose, som strækker sig over et område på 3-4.000 ha mellem Holbæk, Sorø og Kalundborg.
Højmoser er åbne, næringsfattige plantesamfund domineret af arter som hedelyng, rosmarinlyng, klokkelyng, mosebølle, revling, hvid næbfrø, tuekæruld, rundbladet soldug og flere arter af tørvemos.
Fortidens minder bevares
I stenalderen var Åmosen en større sø med adskillige bopladser. Søen voksede efterhånden til og blev til mose. Det bevirkede, at de mange spor efter menneskelige aktiviteter er bevaret, og mosen er i dag af international, arkæologisk betydning.
• Intet andet sted i Europa rummer en så rig og varieret kulturarv fra stenalderen 9000-3000 f. kr. som Store Åmose. Åmosens enestående arkæologiske værdier skyldes dels de gode jagt- og fiskemuligheder i det store moseområde i jægerstenalderen, men også at den efterfølgende blev et helligt sted, hvor de første bønder ofrede mad, våben, dyr og mennesker.
• Men dræningen har medført nedbrydning af tørvejorden, og derfor er mosens mange fortidsminder ikke længere beskyttet i den våde jord, men i fare for at blive nedbrudt. Det ændres, når naturen genoprettes og vandet vender tilbage.