Store Åmose, Ulkestrup Lyng

Vi gendanner og beskytter en af de sidste højmoser på Sjælland.
Alle får adgang til at opleve den unikke natur.

Gevinst til både den trængte natur, klima og vandmiljø, når Den Danske Naturfond sammen med Holbæk Kommune genopretter naturen i første del af Store Åmose på Sjælland.

Naturfonden har købt 100 hektar i Åmosen, Ulkestrup Lyng, en af de få sidste højmoser på Sjælland. Det sikrer nye levesteder for en række sjældne arter. Uvurderlige stenalderbopladser sikres endda også.

Projektet er forhåbentlig kun første skridt i en større naturindsats i Store Åmose i samarbejde med de tre kommuner, Sorø, Holbæk og Kalundborg, Naturpark Åmosen, Slots- og Kulturstyrelsen og Miljøministeriet.

DET KAN DU OPLEVE

Nyd den elegante rovfugl, rød glente, flyve over højmosen på jagt efter føde. Hør lærken synge og se vibens dunede unger spankulere rundt og hapse insekter i engene. Også havørn, trane, kronhjort og en række andre spændende arter har deres liv her i et af landets største sammenhængende lavbunds- og moseområder.

Området rummer allerede fine naturoplevelser, men naturen bliver endnu vildere, når vi har genoprettet eng og mose og skabt bedre muligheder for at besøge området.


Foto: Jesper Edvardsen

SÆRLIG NATUR

I højmosen kan du opleve det specielle, næringsfattige plantesamfund med spaghnum-mos og plante-arter som hedelyng, rosmarinlyng, klokkelyng, mosebølle, revling, hvid næbfrø, tuekæruld og rundbladet soldug.

Sjældne sommerfuglearter som moseperlemorssommerfugl og moserandøje lever i højmosen, fordi planter som tranebær og kæruld findes her.

Sommerfuglene er ikke set i området i flere år, men vi håber, at genopretningen kan skabe nye levesteder til dem.

En af Sjællands sidste højmoser

Ulkestrup Lyng er en af 5 oprindelige højmoser i Store Åmose. Tidligere dækkede de aktive højmoser i Åmosen næsten 5 km2, men nu er der kun få ganske rester tilbage. Nogle af disse rester findes i netop Ulkestrup Lyng.

Højmoser er helt særlige naturområder, som er dannet ved tilgroning af tidligere søer. De kan være dannet over flere tusinde år, hvor tørvemos (spaghnum) langsomt vokser i tykkelse og til sidst hæver mosen op over det omgivende landskab.

I den fuldt udviklede højmose får mosen kun tilført vand fra oven og får dermed ikke næringsstoffer fra omgivende arealer eller vandløb.

Derfor er naturtypen næringsfattig, og det er arterne tilpasset.

I Ulkestrup Lyng findes bl.a. den sjældne spaghnum-art, midtstillet tørvemos.

Sphagnummos kan opsuge vand og vokser kun langsomt i toppen. Men de sure og iltfattige forhold i mosen standser nedbrydningen af plantematerialet, som derfor langsomt ophobes. På den måde kan sphagnummosen vokse i højden med 1-2 mm om året, og det er denne proces, der på lang sigt skal være med til at gendanne højmosen. Det afgørende i forhold til at sikre højmosen er, at spaghnummoserne igen får gode levebetingelser. Det kræver vand.

Foto: Jesper Edvardsen

SÅDAN BLIVER NATUREN

Ulkestrup Lyng i Store Åmose er et af de steder med størst biodiversitet i Holbæk Kommune, og potentialet er endnu større.

Naturfonden har købt området og laver en plan for genopretningen af mosen sammen med Holbæk Kommune.

Målet er at stoppe dræningen i en så stor en del af området som muligt og på den måde genskabe så meget af højmosen som muligt.

Højmosen er levested for en række sommerfuglearter, guldsmede og andre insekter og også levested for mange padder.


Foto: Jesper Edvardsen

DET GØR VI FOR NATUR OG KLIMA

Hele Store Åmose blev i slutningen af 1950’erne afvandet og opdyrket i stor stil for at skaffe mere landbrugsjord.

Det betød, at store områder med moser og enge forsvandt, og at levestederne for mange arter dermed gik tabt. Dræningen af Store Åmose satte også gang i en omfattende nedbrydning af højmosen og dermed udledning af CO2 til skade for klimaet.

Nu genopretter vi den første del i Ulkestrup Lyng.

  • Den gamle højmose genoprettes, og naturen kan trives bedre
  • Vandstanden i mosen hæves igen. Dræning ophører, og afvandingskanaler lukkes
  • Landbrugsdrift, gødskning og sprøjtning stopper
  • CO2-udslippet stopper til gavn for klimaet, når vandet vender tilbage til mosen. Vandet lægger låg på det CO2-udslip, som ellers kommer fra nedbrydningen af den udtørrede tørvemos. Vandfyldte moser kan lagre CO2.

Naturområde kan vokse

Store Åmose er Danmarks største lavmose, som strækker sig over et område på 3-4.000 ha mellem Holbæk, Sorø og Kalundborg. Den er landets 4. største sammenhængende lavbundsområde.

Store Åmose har igennem mere end 25 år været debatteret som et meget stort  naturgenopretningsprojekt.

Vestsjælland kan få et kæmpe naturområde på højeste niveau, hvis der er opbakning til det, og de lokale lodsejere vil være med.

Hvis det lykkes, kan det blive et af danmarkshistoriens største klima- og naturgenopretningsprojekter.

COWI har i 2006 estimeret, at en hydrologisk genopretning af under halvdelen af mosen vil betyde en reduceret mængde CO2 til atmosfæren svarende til ca. 23.000 tons CO2 ækv. pr. år


Foto: Jesper Edvardsen

Her har Naturfonden købt 20 hektar af Frejlev Skov. 

UVURDERLIGE STENALDERBOPLADSER BEVARES

En væsentlig gevinst ved at genoprette naturen er, at det vand, der gendanner mosen, også kan sikre de mange stenalderbopladser, som stadig ligger i området. Derfor støtter Slots- og Kulturstyrelsen også Naturfondens køb af området, og skal være samarbejdspartner i projektet

Intet andet sted i Europa rummer en så rig og varieret kulturarv fra stenalderen 9000-3000 f. Kr. som Store Åmose.

I stenalderen var Åmosen en større sø med adskillige bopladser. Søen voksede efterhånden til og blev til mose. Det bevirkede, at de mange spor efter menneskelige aktiviteter er bevaret, og mosen er i dag af international, arkæologisk betydning.

Åmosens enestående arkæologiske værdier skyldes dels de gode jagt- og fiskemuligheder i det store moseområde i jægerstenalderen, men også at den efterfølgende blev et helligt sted, hvor de første bønder ofrede mad, våben, dyr og mennesker.

Men dræningen i 1950’erne har medført nedbrydning af tørvejorden, og derfor er mosens mange fortidsminder ikke længere beskyttet i den våde jord, men i fare for at blive nedbrudt. Det ændres, når naturen genoprettes og vandet vender tilbage.

Se området fra luften på et minut

Drone: Jesper Edvardsen

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.