Hele 573 slags svampe er i fare for at forsvinde fra den danske natur, primært fordi deres levesteder forsvinder eller bliver dårligere.
Derfor er det dejligt med spændende nye fund i Naturfondens naturområder, hvor vi gør levestederne bedre.
Den smukke svamp her er den sjældne sortdugget vokshat, som er fundet for første gang i Naturfondens område Hals Mose i Nordjylland.
Tak til den dygtige og heldige svampe-finder, Erik Thomsen.
Tranen trompeterer i mosen. Farverige sommerfugle suger nektar fra vilde planter. Dyr og planter har fået flere og bedre levesteder efter en stor genopretning af den tidligere drænede mose. Klimaet får endda gavn af naturgenopretningen. Alle kan nyde naturen fra tre kilometer vandrestier.