Så mange arter
kan du opleve
i Gjellerup Enge

Det viser blandt andet de mange naturbesøg, som naturkenderne Bøje og Christian var på i 2025.

De bruger meget tid på at finde arter i naturen i fritiden og har ledt og set og fundet og registreret alt, hvad de har mødt i naturområdet.

I 2025 fandt de flere end 1200 slags dyr og planter heraf flere specielle.

En af dem var tredækker, en fugl som engang ynglede i Danmark, og som man i dag kan være heldig at se på træk. Den er kun set to gange i Herning Kommune de sidste 80 år.

I alt er 110 forskellige fuglearter nu set i Gjellerup Enge.

De to fandt også dyr som rødt ordensbånd, egehøstmøl, lille myggetæge, liille førnmejer og regnklæg.

Du kan se alle arterne og selv registrere, hvad du finder i Gjellerup Enge her

I naturområdet Gjellerup Enge får vilde dyr og planter flere og bedre levesteder og alle flere naturoplevelser.

Det udvikles og beskyttes i samarbejde mellem den lokale grundejerforening og de fire ejere af jord i naturområdet: Ege Carpets, Herning Vand, Herning Kommune og Naturfonden.

Naturfonden udvidede området med 60 procent i 2025

Heste græsser naturen i Gjellerup Enge. Det hjælper vilde planter med at gro flere steder. Med flere vilde planter er der mere mad til insekter. Foto: Herning Kommune

GJELLERUP ENGE

Alle kan nu opleve en rigere og mere varieret natur fremover i et 144 ha stort naturområde med genskabte enge, overdrev, små vådområder og kær og vilde kratskove.

Her er igen gode levesteder til vilde planter som orkideer, engnellikerod og trævlekrone. Insekter får gavn af en mere varieret natur, og man kan også opleve et rigere fugleliv.

Her er også borde og bænke at nyde frokosten samt tre kilometer vandrestier, der nu kan vokse ind i de nye områder.

En cykelsti gennem området forbinder boligområder øst for Herning med midtbyen.

Det er muligt i et unikt samarbejde mellem Herning-virksomheden Ege Carpets, Herning Kommune og Naturfonden.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.