”Det viser, at det gavner naturen og den trængte biodiversitet, når vi sikrer vilde dyr og planter flere levesteder.”
Mads Jakobsen, Naturfonden
Igen i år er der gode resultater for truede og sjældne engfugle på Mandø. Den helt store nyhed er, at den truede fugl brushane også ynglede i år, endda blev hele tre hunner set med unger på de enge, som i de senere år har været en del af et stort naturgenopretningsprojekt på øen. Det viser en undersøgelse af ynglefuglene på Mandø i 2023.
Det er lidt af en sensation, for brushanen er én af vores truede og mest kræsne, ynglende engfugle. Det er ikke set de sidste 30 år, at hele tre par har ynglet i Vadehavet. Fra 1994 til 2021 er kun set fem brushane-familier med unger i hele Vadehavet.
De gode resultater kommer efter en stor indsats for at give brushane og andre sjældne fugle nye og bedre levesteder på Mandø med den naturgenopretning Den Danske Naturfond, Esbjerg Kommune, Nationalpark Vadehavet, lokale landmænd og Naturstyrelsen har arbejdet med på øen siden 2016. Her er brushane en af de ypperste målarter.
”Det er utroligt vigtigt, at der genoprettes natur i en lidt større skala, for vi ved, at naturprojekter på mindre arealer ikke giver den samme effekt på de trængte engfugle”, siger John Frikke fra Nationalpark Vadehavet.
Der er lavet jordfordeling og genoprettet natur på 173 ha engjorde. Yderligere har Naturstyrelsen 50 ha eng i det nordvestlige hjørne af Gl. Mandø Kog, som forvaltes med fokus på forbedring af engfuglenes levevilkår.
”I 2017 havde Naturstyrelsen de først ynglende par af brushøns. Det er positivt at se vores anstrengelser fortsat giver resultater, og samarbejdet mellem alle parter i dette projekt yderligere styrker indsatsen for engfugle, her i blandt de sjældne brushøns,” udtaler Bent Rasmussen skovrider, Naturstyrelsen Vadehavet.
Den Danske Naturfond glæder sig over de gode nyheder for brushane og andre sjældne fugle.
”Det er en dejlig nyhed. I 2021 gennemførte vi en stor genopretning for at give engfuglene bedre vilkår på en stor del af Mandø. Allerede nu ser vi altså positive resultater. Det viser, at det gavner naturen og den trængte biodiversitet, når vi sikrer vilde dyr og planter flere levesteder og sammen giver naturen bedre vilkår. Det ser vi også i andre af Naturfondens naturområder,” siger Mads Jakobsen, som er ansvarlig for Den Danske Naturfonds indsats på Mandø.
Ud over Naturfondens opkøb af 173 ha, omfatter naturprojektet konkrete tiltag som ændring af hældningen på grøfter og vandhullers skrænter, hævning af vandstanden og tilbageholdelse af overfladevand. Det græssende kvæg lukkes først ud i de vigtigste områder, når de sårbare fugles æg og unger er klar til det.
Desuden fældes der krat og træer for at gøre det svært for krager at overvåge området og dermed æde æg og unger.
Det skal hjælpe de truede og sjældne fugle på Mandø med endnu flere værdifulde yngle- og rasteområder i vadehavsområdet.
Flere af engene på Mandø er i foråret dækket af skjaller, en plante som snylter på græs, hvilket resulterer i lav vegetation og mulighed for flere insekter til fordel for engfuglene. Dette, kombineret med de forskellige tiltag for at sikre fugtige enge i hele yngleperioden, bidrager sandsynligvis yderligere positivt til årets ynglesucces.
Fra starten er der iværksat et overvågningsprogram for løbende at følge effekten af projektet og for at kunne tilpasse de enkelte tiltag.
Det omfatter bl.a. årlige undersøgelser af ynglesuccessen hos udvalgte fuglearter, som brushane, stor kobbersneppe og rødben i Mandøs koge. De ynglende engfugles ynglesucces på Mandø er aldrig tidligere blevet systematisk undersøgt, så denne overvågning er yderst vigtig i forhold til at evaluere effekten af naturprojektet.
De undersøgte arter klarer sig godt under de nye forhold, og det er ikke alene brushanen, der er i fremgang. Det viser sig nemlig, at også den sjældne stor kobbersneppe og rødben har god ynglesucces.
Men forandringerne i naturen tager tid. Måske endda megen tid. De gode resultater, som allerede er opnået, tyder på, at engfuglene har en fremtid på den karakteristiske vadehavsø.
Naturfonden har hidtil sikret 173 hektar af Mandø. Senest kom seks nye hektar til i foråret 2022, da en lokal landmand solgte området til Naturfonden.
Genopretningen af naturen på Mandø sker sammen med lokale landmænd, Nationalpark Vadehavet, Esbjerg Kommune, Naturstyrelsen, Den Europæiske Union og Miljø- og Fødevareministeriet.
