Naturen får
mere plads
i Vejle Ådal

Beskyt den vilde natur

Den vilde natur mangler plads. Men du kan hjælpe. Som Naturbeskytter giver du naturen mere plads hver måned. For 12 kroner redder du 1 m2. BLIV NATURBESKYTTER NU

Mange lodsejere bidrager med jord til den grønne treparts store klima- og naturprojekt i Vejle Ådal, og for at få enderne til at nå sammen arbejdes der med jordfordelinger, hvor man køber, sælger og bytter jord.

Naturfonden køber nu 20 ha i ådalen som en del af jordfordelingen.

Over 230 ha ådalsnatur fremtidssikret

Med de 20 ha beskytter Naturfonden nu flere end 230 hektar i Vejle Ådal.

Her forbedrer vi biodiversiteten med mere beskyttet og sammenhængende natur, ved at genoprette marker til vildere natur, græsse med kvæg og heste og lade naturlig løvskov vokse frit. Indsatsen giver samtidig renere vand i Vejle Fjord.

Naturfonden fortsætter dermed det langsigtede arbejde for at udvikle Vejle Ådal til et stort sammenhængende naturområde med natur af høj kvalitet.

Det er vigtigt at sikre endnu flere store, sammenhængende naturområder, hvis vi vil hjælpe Danmarks natur med at få det bedre end i dag.

Jordfordeling hjælper den våde natur

De nye arealer er købt efter en jordfordeling, som Vejle Kommune har gennemført.

Her får vi en vildere og vådere natur i ådalen.

Det skaber nye levesteder for vilde dyr og planter, reducerer udledningen af CO₂ og kvælstof med flere tons og bidrager til renere vand i Vejle Fjord.

Vejle Å får også sine gamle, naturlige slyngninger tilbage, og lige dér, hvor vi har købt de 20 ha, bliver der lavet et stort stryg, hvor havørreder kan gyde, ørredyngelen vokse op, og vandinsekter kan trives i det iltrige, strømmende vand.

Tørskind Bakker i Vejle Ådal er et af Naturfondens naturområder, hvor biodiversitet får flere og bedre levesteder. Foto: Jesper Edvardsen
Tørskind Bakker i Vejle Ådal er et af Naturfondens naturområder, hvor biodiversitet får flere og bedre levesteder. Foto: Jesper Edvardsen

OPLEV VEJLE ÅDAL

Smukke skrænter og flotte udsigter til Vejle Å. Dybe slugter med gamle træer og rislende bække. Vejle Ådal er en af Danmarks flotteste ådale med den ene smukke udsigt efter den anden. Ådalens mange slags natur er levested for mange forskellige arter dyr og planter. Men naturen kan få det endnu bedre ved at sørge for flere og større naturområder, hvor naturen kan trives, som den vil. Det arbejder Naturfonden for i samarbejde med Vejle Kommune. Alle er velkommen til at nyde naturen.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.