En sammenslutning bestående af de større privatejede fonde i Danmark, herunder Fugleværnsfonden, Danmarks Naturfond, 15. Juni Fonden, Bikubenfonden, Hempel Fonden, Aage V. Jensen Naturfond og Den Danske Naturfond skal beklage, at der med bekendtgørelsen sker en markant ændring af mulighederne for tilskud til biodiversitet i skov.
Det er vanskeligt at forstå, at man har valgt at fjerne alle former for tilskud til græsning i fredskov, inkl. forberedelse heraf samt genskabelse af naturlig hydrologi i skov.
Den hidtidige ordning har været en af de vigtigste tilskudsordninger til fremme af biodiversitet.
Ændringen vurderes at være i modstrid med de faglige anbefalinger, der findes til genopretning af biodiversitet i skov. Her er urørt skov, naturlig hydrologi og skovgræsning de bærende principper.
Ændringen vurderes at være i modstrid med de faglige anbefalinger, der findes til genopretning af biodiversitet i skov. Her er urørt skov, naturlig hydrologi og skovgræsning de bærende principper.
Med bekendtgørelsesændringen fjernes statsligt tilskud til to ud af tre af disse indsatser.
Ændringen gennemføres parallelt med, at man fra statslig side prioriterer urørt skov, skovgræsning og naturlig hydrologi på store dele af statens arealer.
Det er derfor ikke umiddelbart logisk, at man ikke længere ønsker at tilskynde til samme indsats på private arealer.
I Biodiversitetsrådets seneste rapport understreges netop behovet for en indsats i de private skove, og at indsatserne ikke kun bør gennemføres i de statslige skove.
Gennemføres de ændringer, som der lægges op til i bekendtgørelsen, kan det frygtes, at flere af de eksisterende projekter med skovgræsning på privat jord vil ophøre, og at det fremover vil være yderst begrænset, hvad der vil komme af nye naturgenopretningsprojekter i skov med fokus på skovgræsning og naturlig hydrologi.
Vi er bekendt med, at den tidligere version af tilskudsordningen ikke har været ansøgt i større omfang, og at det måske kan være en af årsagerne til, at ordningen nu foreslås nedlagt.
Det vil være beklageligt, da det som sagt er en meget væsentlig ordning til at fremme skovens biodiversitet.
I stedet for at nedlægge størstedelen af ordningen, bør det overvejes at forhøje satsen for skovgræsning, da den hidtil har været den laveste blandt alle statslige græsningsordninger.
I stedet for at nedlægge størstedelen af ordningen, bør det overvejes at forhøje satsen for skovgræsning, da den hidtil har været den laveste blandt alle statslige græsningsordninger.
Dette på trods af, at netop skovgræsning er den økonomisk ringeste græsningsform, og derfor den der umiddelbart burde modtage det højeste arealtilskud. Dette kan være en væsentlig årsag til, at ordningen har været mindre ansøgt end måske forventet.
Det skal slutteligt bemærkes, at øget fokus på skovgræsning og naturlig hydrologi i private skove vil være et væsentligt og videnskabeligt baseret bidrag til Danmarks opfyldelse af internationale aftaler, herunder EU’s biodiversitetsstrategi, EU’s naturdirektiver og FN’s biodiversitetskonvention.
Den globale biodiversitetsaftale fra december 2022 (The KunmingMontreal Global Biodiversity Framework) indeholder flere delmål, hvor mulighed for
målopfyldelse vil blive styrket med incitamenter til øget skovgræsning og naturlig hydrologi. Det gælder bl.a. delmål 1, 2, 4, 10 og 18 i aftalen.
Endelig henvises til fællesrapporten om naturgenopretning i skov, som peger på skovgræsning og genoprettet hydrologi som helt centrale virkemidler samt https://www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2022/03/Genopretning_ekspertudtalelse_land.pdf , hvor naturlig hydrologi er fremhævet som pkt. 2 af de fem vigtigste virkemidler til sikring og genopretning af biodiversitet på land.
Afsendere:
I flere af Naturfondens naturområder græsser heste og kvæg for at give lys og plads til andet end græs. Det hjælper vilde planter med at vokse flere steder, og det giver mere føde til flere insekter. Flere insekter giver mere føde til andre dyr som fugle. Græsning er derfor vigtig for at hjælpe biodiversiteten. Læs mere
