Ambitionerne er store, men også langsigtede. Danmark skal være et land med flere, store og markante naturområder, og der skal være store naturoplevelser til alle i hele landet.
I Naturfondens første projekt udsættes en flok vildheste i Mols Bjerge på Djursland. Her skal de passe og pleje naturen året rundt. Projektet er samtidig et forsøgs- og demonstrationsprojekt, så konceptet har mulighed for større udbredelse – både i nationalparken på Mols og andre steder i landet. Med projektet får de mange besøgende i nationalparken også en ekstra naturoplevelse.
Projektet gennemføres i samarbejde med Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet. Projektet støttes også af Aarhus Universitet.
Link til faktaark om projekt “Rewilding i Mols Bjerge”