Jørn Jespersen fik i 2013 Nykredits Jubilæumspris på 40.000 kr. for sit arbejde som formand for Natur- og Landbrugskommissionen. Kommissionen foreslog bl.a. oprettelsen af en uafhængig national naturfond, der skulle arbejde med naturbevaring og naturgenopretning (det der senere blev til Den Danske Naturfond), og overlod indtil fondens oprettelse pengene i Danmarks Naturfredningsforenings varetægt. Det er de 40.000 kr., som Den Danske Naturfond i dag har fået overrakt sammen med yderligere 10.000 kr. doneret af Danmarks Naturfredningsforening. De 50.000 kr. indgår direkte i fondens arbejde med at styrke dansk natur og biodiversitet.
Formanden og den øvrige bestyrelse takker både Jørn Jespersen og Danmarks Naturfredningsforening for bidraget.