De får nok at spise. De har rigeligt med plads. De har adgang til vand og læ. Hestene har i det hele taget det, de skal bruge, for at leve et frit og naturligt hesteliv i naturens tjeneste.
Så klar er konklusionen fra Dyrenes Beskyttelse, som netop har været på besøg i Naturfondens naturområde, Bøtøskoven på Falster.
Kredsformænd Joan Svendsen og Per Thomsen fra Dyrenes Beskyttelse besøgte de 19 vilde heste i Bøtøskoven, som Den Danske Naturfond ejer og forvalter i samarbejde med Guldborgsund Kommune.
Dyrenes Beskyttelse havde bedt om mødet for med egne øjne at se på dyrenes tilstand. Det sker efter længere tid med heftig og følelsesladet debat på Facebook om at bruge store dyr som heste til at skabe natur.
Ros til hestehold
De to formænd skriver blandt andet, at de blev meget imponeret over dyrenes tilstand.
”De var muskuløse og velnærede. De virkede meget harmoniske og naturlige i deres færden,” skriver de om hestene.
De konkluderer, at:
”Dyreholdet i Bøtøskoven er fuldt forsvarligt og eksemplarisk i forhold til elementer som tilsyn, vejledninger for de besøgende, områdets sammensætning og overordnet styring.”
Masser af mad og plads
Hestene selv skal finde føde året rundt i det 250 hektar store naturområde. Det betyder, at de gnaver græs og skud fra træer og buske, og det er lige nøjagtigt det, naturen har brug for.
Det kræver, at hestene har et område til rådighed, der er tre gange større end normalt, hvor heste græsser i mindre folde. Det arbejder Naturfonden bevidst efter at sørge for, og det kan ses i Bøtøskoven.
”Der er rigelige områder til hestene til at finde føde,” skriver kredsformændene.
Flere gæster har desuden reageret på, at hestene æder bark af træerne og ser det som et tegn på, at hestene måske sulter.
Men det afviser Dyrenes Beskyttelse.
”Det er en helt naturlig del af hestenes opsøgen af føde og ikke udtryk for, at de er sultne og ikke kan finde anden føde. Hestene søger også naturligt efter rødder og bær,” skriver de.
Dyrlæge: Veltilpasse dyr
Også den dyrlæge, der tilser dyrene efter lovgivningen, er klar i sin konklusion efter sit seneste besøg i februar.
”Dyrene er meget veltilpasse og virker rolige og mætte. Sundhed er tilsyneladende i top, og alle dyr er i fin vinterpels og huld,” skriver dyrlægen i en rapport, hvor der også står:
”Dyrene fodres ikke med supplerende foder. Der er etableret et lille læskur, men dyrene har adgang til flere tætte skovområder som yder tilstrækkeligt ly.”
Nyd dyrene på afstand
Det er vigtigt at nyde hestene på afstand og opleve dem som vild natur frem for kæledyr. De skal hverken fodres eller klappes.
Det gør, at de er ligeglade med mennesker, som de skal være for at trives og gøre godt for naturen.
Fakta
- Store dyr som heste og kvæg genskaber naturens urgamle processer, som de var, dengang hjorte, heste og urokser græssede i den danske natur.
- Det er netop derfor, Naturfonden sætter heste og kvæg ud. De store dyr gnasker græs og traver og tramper og smider hestemøg og kokasser.
- Det betyder, at der pludselig bliver mere plads og føde til vilde planter, insekter og svampe.
- På den måde bliver græsmark til levende natur igen.
