Akuthjælp til Fyns truede sommerfugl

Beskyt den vilde natur

Den vilde natur mangler plads. Men du kan hjælpe. Som Naturbeskytter giver du naturen mere plads hver måned. For 12 kroner redder du 1 m2. BLIV NATURBESKYTTER NU

Kvæg gumler nu græs på de gamle skovenge, som har været ved at gro til i krat og buske.

Det giver flere vilde planter til mange insekter som blandt andre den truede engperlemorsommerfugl.

Den har sit sidste fynske levested på en lille eng ved siden af den nye 16 ha store eng. Derfor håber vi, at arten spreder sig til flere dele af skoven. Naturplejen sker i samarbejde med Odense Kommune.

Engperlemorsommerfugl har sit sidste levested på Fyn. Foto: Claus Bach

FAKTA: SÅDAN GØR VI

  • Den kommende vilde eng er groet til med pilebuske og rørgræs. Det blokerer for lys til planten mjødurt, som engperlemorsommerfuglen er helt afhængig af for at overleve. Sommerfuglen lægger æg på planten, og larverne æder af den. Vi fjerner skyggende krat og nåletræer, og vi sørger for græsning med kreaturer. Dermed får mjødurt mere lys og plads til at gro, så der kan vokse flere planter på engen. Det giver sommerfuglen flere steder at lægge æg end i dag.
  • Den voksne sommerfugl kan også finde nektar på andre planter, blandt andre tidsler. Vi arbejder på at få skabt et mosaiklandskab, hvor blandt andet mjødurt og kærtidsler kan gro, så engperlemorsommerfuglen kan trives. Det er vigtigt, at der stadig er høj beplantning i området, da sommerfuglen også kræver læ for vinden.
  • Vi sætter ikke kreaturer på den lille eng, hvor sommerfuglen lever nu. Her giver vi sommerfuglen ro til at sprede sig til næste sommer. Men den skal også plejes, når sommerfuglens udbredelsesområde er blevet større.

HESBJERG SKOV

Mere plads til den fynske natur. Flere skønne naturoplevelser til os alle. Hesbjerg Skov lige uden for Odense på Fyn bliver mere og mere naturlig. Skoven har været brugt til skovdrift, men nu sørger vi for, at naturen vender tilbage.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.