1 øre til naturen
hver gang du bruger
dit Dankort

Flere tusinde danskere, virksomheder og fonde donerer hvert år små og store beløb til Naturfonden for at give naturen mere plads. Nu er Dankort også med i det hidtil største erhvervspartnerskab med Naturfonden.

Med initiativet Dankort Øremærket donerer Dankort 1 øre til at give naturen mere plads, hver gang vi bruger vores Dankort.

”Sammen med vores partnere i Dankort Øremærket er vi glade for at kunne gøre en konkret indsats for naturen – på vegne af alle som betaler med Dankort.” Esben Torpe Jørgensen, SVP for Dankort i Nets

Naturfonden omsætter hver øre til nye, beskyttede naturområder, hvor naturen får højeste prioritet. Truede og sjældne dyr og planter, vandmiljøet og klimaet får dermed et løft i den rigtige retning.

Aftalen betyder, at Dankort donerer minimum 10 millioner kroner om året. Det vil være et meget væsentligt bidrag til den natur-indsats, som hvert år sker gennem Den Danske Naturfond.

Direktør for Dankort hos Nets, Esben Torpe Jørgensen forklarer, hvorfor Dankort har valgt at hjælpe naturen i Danmark sammen med Naturfonden.

”Den danske natur betyder meget for rigtig mange mennesker. Og vi ved, at den vilde natur er vigtig for vores klima, vandmiljø og biodiversitet i Danmark. Sammen med vores partnere i Dankort Øremærket er vi glade for at kunne gøre en konkret indsats for naturen – på vegne af alle som betaler med Dankort,” siger Esben Torpe Jørgensen, SVP for Dankort i Nets.

Naturfondens direktør Flemming Nielsen er meget glad for partnerskabet, der kan sikre endnu mere natur i Danmark.

”Det er en rigtig god dag for naturen. Dankorts fokus og store opbakning til at sikre naturen mere plads betyder, at Naturfonden kan trykke på speederen og være endnu mere ambitiøs på naturens vegne. Når vi står sammen, kan vi gøre en større forskel. Vi har allerede sikret de første naturarealer sammen med Dankort, og vi glæder os til at sikre endnu mere plads til naturen i hele landet,” siger Flemming Nielsen.

De første donationer fra Dankort er blevet til mere natur i Vejle Ådal, hvor Dankort har bidraget med en tredjedel af det nye naturområde. Flere områder er på vej andre steder i landet.

Som partnere i Dankort Øremærket giver Merkur Andelskasse, Emmery’s, Kirppu, Sport 24 og Sportigan yderligere 1 øre, når deres kunder betaler med Dankort.

Det betyder 2 øre til mere natur ved hver betaling med Dankort i de butikker – og 3 øre, hvis du tilmed er kunde i Merkur Andelskasse.

De første donationer fra Dankort er blevet til mere natur i Vejle Ådal, hvor Dankort har bidraget med en tredjedel af det nye naturområde, Lihmskov Bakker. Flere områder er på vej andre steder i landet.

Fakta om biodiversitetskrisen

Vi står i en biodiversitetskrise. Flere end 2.500 arter vilde dyr, planter og svampe er truede eller sjældne i Danmark. Det viser Den danske Rødliste, som Aarhus Universitet udarbejder. En af de største grunde er mangel på plads med gode levesteder. Vi mennesker fylder det meste af Danmark med vores marker, byer og veje. Kun 1,6 procent af Danmark er beskyttet natur, ifølge Biodiversitetsrådet, regeringens uafhængige rådgivere om biodiversitet.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.