Mere natur til orkidéer og
sommerfugle ved Møns Klint

300 ha natur ved Møns Klint skal hjælpe den truede sommerfugl, sortplettet blåfugl, og fem af de mest truede vilde orkidéer.

Hører du til dem, der bliver glad ved synet af vilde orkidéer og smukke sommerfugle, så er der igen godt nyt. For der er mere natur til vilde orkidéer og sommerfugle ved Møns Klint.

PLANER FOR NATUREN

Der er mere natur på vej til truede og sjældne sommerfugle og orkidéer i et nyt stort naturprojekt på Møn.

Naturprojektet LIFE ORCHIDS skal blandt andet hjælpe den truede sommerfugl, sortplettet blåfugl, og fem af de mest truede vilde orkidéer i et 300 hektar stort naturområde tæt ved Møns Klint.

Vordingborg Kommune vil sammen med en række lokale samarbejdspartnere gennemføre det unikke biodiversitetsprojekt på Østmøn, kaldet LIFE ORCHIDS.

Projektet omfatter et samlet område på 600 hektar på Østmøn, også kaldet ’Høje Møn’.

Her forbedres, sammenbindes og ny-etableres over 300 hektar kalkoverdrev med henblik på at redde den sjældne og meget truede sommerfugl, sortplettet blåfugl og sikre fremtiden for fem af de mest truede orkidé-arter i Danmark.

SAMMEN FOR MERE VILD NATUR

Vordingborg Kommune forbedrer naturen i projektområdet.

Naturfonden bidrager med en million kroner til naturprojektet. Det var 1. præmien i Miljøministeriets konkurrence “Danmarks vildeste kommune”, som Vordingborg Kommune vandt i efteråret. Naturprojektet bliver til med hjælp fra EU. 15. Juni Fonden, Aage V. Jensen Naturfond og med samarbejdspartnerne Klintholm Gods, Naturstyrelsen Storstrøm, Ravn-Nature og Geocenter Møns Klint.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.