Nye levesteder for truet bille

I Danmark er der mangel på gamle træer med forrådnede naturlige hulheder, der er vigtige levesteder for mange danske arter. En af disse arter er den truede bille, grøn pragttorbist.

Den har brug for sådanne hulheder til at lægge sine æg i, og dens larver lever i og af det rådne træ.

På grund af manglen på den type træer i den danske natur er bestanden af grøn pragttorbist meget lille og sårbar

Billen er truet ifølge Den Danske Rødliste. Der findes nu kun to kendte bestande i Danmark, hvoraf den ene findes i skovområdet syd for Allindelille i Ringsted Kommune.

Formålet med projektet er at sikre denne bestand af arten ved at skabe egnede ynglesteder for arten.

I området lever en lang række sjældne arter, alle i tæt tilknytning til gamle træer med hulheder.

Under skovdrift fældede man de træer, der ellers naturligt ville begynde at danne hulheder. Derfor mangler der en generation af træer. Nu er man i dele af skovområderne helt stoppet med at fælde træer, men derfra tager det mange år, før de naturlige hulheder opstår.

Derfor er man nødt til at fremskynde processen for at bevare billerne.

Når skoven har ligget urørt af skovdrift længe nok, bliver der ikke længere behov for sådanne kunstige indgreb. Så kan naturen selv.

I projektområdet veteraniserer vi træer. Veteranisering er et fysisk indgreb udført med motorsav, der medfører, at træernes naturlige ældningsproces speedes op, uden træet dør.

Træerne vil have egnede hulrum om 10-15 år, så grøn pragttorbist og andre insekter kan yngle og leve der.

Hulhederne giver også grobund for svampe, der nedbryder træet, lige som både fugle og flagermus kan bruge hullerne til at yngle eller overnatte i.

I Zoologisk Have København er der avlet en backup bestand af billen, og frem til 2020 er der genudsat flere end 2500 grøn pragttorbist-larver i både redekasser og i naturlige hulheder.

Redekasserne fungerer altså som midlertidige levesteder for arten, indtil de veteraniserede træer har opnået samme kvalitet som de naturlige veterantræer. Det er samme princip, som når man sætter fuglekasser op, her bare i meget større målestok.

Som en kortsigtet løsning på problemet med de manglende yngletræer, har vi hængt redekasser op for at efterligne billelarvens naturlige levested.

Indsatsen gavner desuden en masse arter, som lever i og af træer. Insekter, som fugle og pattedyr.

Sommeren før den første genudsætning, blev kun to biller observeret i området. Året efter var dette tal steget til over 25.

Der er veteraniseret flere end 80 træer i området (med mange flere på vej), som på sigt kan danne grundlag for nye yngletræer for grøn pragttorbist.

Projektets lodsejere har udvist stort engagement i projektet. Projektets aktiviteter har medført, at mange af skovens naboer og besøgende kender til både grøn pragttorbist, dens udfordringer, samt projektets indsatser for at sikre bestanden og dens levested.

Idéen til projektet opstod, da dyrepassere Eddie Bach og Lene Rasmussen fra Zoo havde besøg af Christina Kaaber Bühler fra DN og Kristian Graubæk.

De skulle se på de danske padder, som Zoo også kører projekter på. Men da snakken pludselig faldt på danske biller, stak den helt af for Eddie og Kristian, der begge, hver for sig, havde gået og barslet med ideer for de truede og sjældne danske billearter.

Inden besøget var ovre, var bolden begyndt at rulle for det, som skulle blive starten af Projekt Grøn Pragttorbist.

Al den viden, der nu er oparbejdet, vil danne afsæt for kommende naturbevarelsesprojekter med insekter, både i Danmark og i Europa via det europæiske zoo-samarbejde.