Blomstrende enge, summende insekter, lærker og viber.
Hernings borgere og alle andre har fået mere natur og tre kilometer vandrestier, hvor man kan nyde livet, og hvor naturen har fået bedre vilkår.
Blomstrende enge, summende insekter, lærker og viber.
Hernings borgere og alle andre har fået mere natur og tre kilometer vandrestier, hvor man kan nyde livet, og hvor naturen har fået bedre vilkår.
Nyd naturen fra cykelsaddel eller til fods ad tre kilometer nye vandrestier. Oplev sanglærke og vibe flyve over nye fugtige enge, hvor vilde planter spreder farver og giver nektar til summende bier og sommerfugle.
Hernings borgere og alle andre kan glæde sig over 144 hektar sammenhængende natur med græssende dyr, enge med kær, overdrev, skov og krat.
Engene har mest været levested for få almindelige arter som planterne lysesiv og mosebunke.
Der er et rigt fugleliv med 65 arter som knopsvane, gråstrubet lappedykker og sumpmejse.
Området rummer eng og mose, hvor almindelige planter som kællingetand, mjødurt, dunhammer, sødgræs, lysesiv, mosebunke, kær-tidsel, ranunkler m.fl. lever.
Hammerum Bæk løber slynget igennem områdets sydlige del. I bækken er set ørred, bæklampret, grundling og hundestejler.
Området omkring Gjellerup Enge er mest enge, marker og krat.
Området har været drænet, og på engene lever mest få, almindelige arter.
Men det ændrer vi i naturområdet Gjellerup Enge. Her skaber vi en rigere og mere varieret natur med enge, overdrev, små vådområder og kær og vilde kratskove.
Her er igen gode levesteder til vilde planter som engnellikerod, trævlekrone og, ikke mindst, til naturens juveler, orkideerne. De vil forhåbentlig sprede sig i ådalen igen.
Sommerfugle og insekter får også gavn af en mere varieret natur.
Måske kan den sjældne brunlig perlemorsommerfugl, som lever tæt på, finde nye levesteder i området.
Man vil også opleve et rigere fugleliv ved at skabe flere vådområder og bevare små, vilde krat.
Vi har skabt et stort, sammenhængende naturområde øst for Herning By på arealerne omkring Hammerum Bæk med bedre naturarealer og en mere naturlig ådal.
Her har vi:
Gjellerup Enge omfatter dele af virksomheden Ege Carpets arealer, kommunale arealer, Herning Vands arealer og arealer købt af Den Danske Naturfond (86 hektar).
Alle er fælles om visionen om at skabe et sammenhængende naturområde med store naturværdier og mange oplevelsesmuligheder.
Projektet er et eksempel på, hvor langt vi kan nå, hvis flere arbejder sammen om en fælles naturdagsorden.
Projektet er udvidet mod vest i maj 2025 med arealerne op mod den Midtjyske Motorvej. På den måde kan projektet blive en integreret del af kommunens mål om at skabe en grøn ring om Herning.
Der bliver gode naturoplevelser for alle i Gjellerup Enge.
Nyd en smuk cykeltur i natur til og fra arbejdet eller med hele familien ad nye stier.
Oplev fugle som sanglærke og vibe på nye fugtige enge, hvor smukke dyr som kvæg og heste græsser for at pleje naturen.
Undervejs kan du også glæde dig over vilde blomster, som spreder farver og nektar til summende bier og sommerfugle.
Området fører næsten helt ind i hjertet af Herning by med sammenhængende stiforbindelser.
Mulighederne for naturoplevelser udvikles med en friluftplan.
Der er gode naturoplevelser til alle i Gjellerup Enge. Tre kilometer vandrestier er anlagt i området siden starten i 2021, hvor man kan nyde naturen udvikle sig. Flere kommer til i de nye arealer, som har udvidet området med 60 procent i 2025.
Du kan også nyde en smuk cykeltur i naturen til og fra arbejdet eller med hele familien ad de nye stier. Området fører næsten helt ind i hjertet af Herning by med sammenhængende stiforbindelser.
Vidste du, at et SKOVBEVIS fra Naturfonden er den perfekte gave til naturen? 100 % af købet går til mere plads til naturen i Danmark. Et SKOVBEVIS er den perfekte julegave , mandelgave eller gave til Mors Dag.
Se alle de flotte motiver i vores webshop.