Flere levesteder i
genoprettet mose

I Kragelund Mose genskabes de tabte økosystemer, som har resulteret i tab for biodiversiteten.

Græssende dyr som heste, kvæg, grise og bøfler græsser og roder i mosen, og naturlig hydrologi er genskabt.

Men også dødt og døende ved som grene og træer, liggende såvel som opretstående, er væsentlige elementer og habitater for pressede vilde dyr og planter.

Der er desuden alt for få ådsler i mosen. Det ændres også.

Der kommer flere sten tilbage i landskabet. Sten er væsentlige elementer i et landskab med stor variation. Sten varmes op og tiltrækker insekter og sender varme ned i jorden. Sten er fjernet engang for at dyrke jorden, hvor mosen var engang.

Yngre træer skal have lavet huller, som gamle træer udvikler helt naturligt, når de vokser og bliver gamle. Skoven i området er vokset op uden naturlige forstyrrelser som slid og bid fra store dyr, og det er på alle måder unaturligt.

Der er ingen store ådsler i Danmarks natur længere som der var engang. Derfor kommer der nu et sted at lægge ådsler til gavn for blandt andre ravn og rovfugle som rød glente, havørn og musvåge.

Naturen i mosen har været tilgroet og forsøges nu befriet fra de værste presfaktorer.

Store græssende dyr får lov at leve det frie liv her og skaber på den måde dynamik, forstyrrelser og variation.

Et økosystem i bedre naturlig balance hjælper biodiversiteten med flere og bedre levesteder. Her får dyrene ingen medicin eller insektgift. Samtidig er der stort arbejde for at få vandet tilbage i landskabet.

Store ådsler giver også liv til mange dyr. Der er forskel på om det er en kronhjort eller en spidsmus. Ådsler giver liv og føde samt formeringsmuligheder for en lang række arter, som igen leverer føde op i økosystemet.

Flere redekasser sættes op til hulrugende fugle som stær og spætter. Jo flere spætter og døde træer, der kommer til mosen, jo mindre er behov for kunstige hulheder som redekasser.

Naturfonden har tidligere støttet natur-genopretningen i Kragelund Mose ad to omgange, og blandt andet muliggjort Danmarks pt. eneste sted med grise på naturarealer.

Martin Sandager beskriver selv indsatsen i mosen som et arbejdende og eksperimenterende værksted, hvor store planteædere som heste, kvæg og grise lever frit inden for områdets 100 ha.

Han benytter fem store planteædere i forvaltningen, som han kalder Danmarks mest progressive og omkostningseffektive areal-forvaltning.

Bag genopretningen af Kragelund Mose står Martin Sandager, selvlært naturforvalter og naturformidler.

Han blev naturhjælper nærmest ved et tilfælde. Han havde egentlig købt en landejendom, men han vidste ikke, at han med i købet fik 3,5 hektar af Kragelund Mose med smuk natur. Da han første gang så sit nye eng-område, så han mulighederne for at skabe endnu mere af den smukke natur

Men han havde aldrig prøvet det før. Han vidste ikke, hvordan man hjalp naturen bedst. Hjælpen kom blandt andre fra biolog i Vejen Kommune, Inge Nagstup, som hjalp ham i gang.

Siden har han brugt en stor del af sin fritid på at gøre naturen vildere i en del af Kragelund Mose.

Hvorfor gør han det?

”Fordi alt for få gør alt for lidt for naturen. Når man ved bedre, er det også en synd at undlade at handle og gøre det relevante. Det, som vi gør for naturen i mosen, kan man gøre alle steder. Det er på ingen måder svært og meget langt fra raket-videnskab. I Danmark sker al progressiv areal forvaltning desværre i privat regi. I mosen forsager jeg designnatur, og jeg har intet mål eller ønske om, hvordan naturen i området skal se ud. Det skal bare være så naturligt som overhovedet muligt. Kun ad denne vej bliver vi klogere, gladere og opnår mere ligeværdig sameksistens med alle de andre arter, vi deler jorden med,” siger Martin.

Han har blandt andet modtaget 15. Juni Fondens Naturpris og har være udnævnt som årets dyreven af Dyrenes Beskyttelse.