Naturprojektets hovedformål er at sikre de sidste bestande af grønbroget tudse, strandtudse og markfirben på Vestmøn og Bogø.
Naturprojektets hovedformål er at sikre de sidste bestande af grønbroget tudse, strandtudse og markfirben på Vestmøn og Bogø.
Det betaler sig at sørge for nye levesteder til naturen, når dyr er i fare for at forsvinde. Truede tudser og sjældne firben var ved at forsvinde på Farø, Bogø og Vest-Møn, fordi deres levesteder forsvandt. Men nu har de fået nye søer og steder at lægge æg med støtte fra Naturfonden.
Projektets hovedformål er at sikre de sidste bestande af grønbroget tudse, strandtudse og markfirben på Vestmøn og Bogø. Møn, Bogø og Farø er udnævnt af FN som Danmarks første UNESCO-biosfæreområde. I Biosfære-området er der bl.a. fokus på sikring af naturværdier og arternes mangfoldighed på Møn og de tilstødende småøer.
Grønbroget tudse. Foto: Peer Ravn, Amphi-Consult
Mangel på vandhuller og dårlige muligheder for grønbroget tudse og strandtudse for at vandre mellem vandhuller betød, at tudserne var ved at forsvinde på øerne.
Strandtudse er truet i Danmark generelt, så hver en ny kvadratmeter natur tæller, når det handler om at sikre dens fortsatte overlevelse i Danmark.
Strandtudse er truet i Danmark. Foto: Peer Ravn, Amphi-Consult
Tudserne har fået 55 nye paddesøer gennem tre års genopretning
De nye levesteder hænger sammen i den vestlige del af UNESCO Biosfære Møn. På den måde kan tudserne vandre fra vandhul til vandhul, og det er vigtigt for, at tudserne kan overleve som bestand på lang sigt.
Projektet er gennemført i tæt samarbejde med private lodsejere, som har været med på at få gravet et nyt vandhul eller en ny sø på deres jord. De fleste af de nye paddesøer er gravet i folde med græssende dyr for at sikre tudserne på lang sigt.
De flittige natur-ildsjæle har også skabt 50 grusbunker på sydvendte og solvarmede vejskråninger på Bogø for at give de sjældne markfirben nye steder at lægge sine æg.
Derudover er der udsat strandtudser, som ellers var uddød i Biosfære Møn. Vordingborg Kommune har betalt for opdræt og udsætning af grønbroget tudse og strandtudse.
Det starter med en gravemaskine…
…og ender med et nyt vandhul. Fotos: Peer Ravn, Amphi-Consult
Truede tudser og sjældne firben har nu fået meget bedre chancer for at overleve.
Den grønbrogede tudse har taget imod hjælpen med kyshånd og er begyndt at yngle i flere end halvdelen af de nye paddesøer på Farø, Bogø og Møn.
Tudserne har ynglet i halvdelen af de nye søer.
Grønbroget tudse parrer sig lystigt i de nye vandhuller. Foto: Peer Ravn, Amphi-Consult
Strenge med æg i de nye vandhuller. Foto: Peer Ravn, Amphi-Consult
Projektet er gennemført i tæt samarbejde med private lodsejere, som har været med på at få gravet et nyt vandhul eller en ny sø på deres jord.
”Den grønbrogede tudse har taget imod hjælpen med kyshånd og er begyndt at yngle i flere end halvdelen af de nye paddesøer. Så lige nu kan man igen høre tudsernes smukke, trillende kvækken på Farø, Bogø og Møn. Det er især glædeligt, at det er gået så overmåde godt på Farø og Bogø, for her var tudsen lige ved at uddø,” siger Peer Ravn, som er biolog og direktør i Amphi Consult.