Beboere skaber mere natur ved Skanderborg

Beboere i den lille by Alken ved Skanderborg er gået sammen om at skabe mere natur i deres by.

Beboere i den lille by Alken ved Skanderborg har dannet ”Foreningen til fremme af Biodiversitet” for at skabe mere natur i deres by. Projektet udføres af private natur-ildsjæle med støtte fra Naturfonden.

FORMÅL

Generelt er naturens dynamik truet af indgreb for at fremme produktion og infrastruktur. Derfor er det vigtigt at finde fristeder, hvor naturens egen dynamik får friere rammer at udvikle sig på. Formålet med projektet er, at:

  • arrangere aktiviteter for at fremme biodiversitet
  • fremskaffe arbejdskraft og økonomi til foreningens aktiviteter
  • samle lokalsamfund om fælles naturplejeopgaver, som ikke varetages af offentlige myndigheder
  • indgå aftaler med lodsejere for at få mere vild natur på deres jord

DET SKAL GØRES FOR NATUREN

Ikke-hjemmehørende arters dominans skal reduceres ved plejetiltag, som fremmer diversiteten i hjemmehørende arter af dyr og planter.

RESULTATER FOR NATUREN

Allerede nu er det spændende at følge udviklingen efter første håndgjorte rydning af fyr, birk og andre træer, som var ved at skygge og kvæle overdrevs-vegetationen.

Vi har fagligt stærke personer tilknyttet bestyrelsen og plejegruppen, så det er muligt at bestemme arter og følge udviklingen.

Der har været bestræbelser i gang for at få sat græsningspleje i gang i samarbejde med kommunen, lodsejeren og en dyreholder.

Det ser ud til, at der kan etableres hegn, ikke kun om “vores” område, men at vi kan udvide det til at omfatte lavbundsarealer i kombination med de tørre hedearealer.

Om ti år er Alken helt omgivet af borgerdrevne og måske borgerejede naturarealer med høj grad af diversitet og lokalt engagement.

BEBOERE GÅR SAMMEN FOR VILDERE NATUR

Ideen er opstået blandt en gruppe beboere i Alken, som vil gøre en forskel ved at pleje naturen.

Biolog Marianne Damholt Bergin (formand)

Lærer Thorbjørn Herrik

Biolog Anne Mette Lykke

Cand. Scient. Miljøkemi og sundhed Marlies Warming

Vice president hos Vestas, Bo Kokholm Pedersen

Psykolog Lone Adamsen

Landskabsarkitekt Bendt Nielsen

Mange spørger sig selv, hvad vi kan gøre for klima og biodiversitet i stedet for at være passive og lade udviklingen gå sin egen skæve gang. Her var en positiv lodsejer, og så slog vi til og dannede Foreningen til fremme af Biodiversitet.

Tidligere havde lodsejeren givet tilladelse til at etablere et trampespor efter ordningen Spor i Landskabet, som nu fører ud til plejeområdet.

”Alken er kendt for at arbejde i fællesskaber. Dette fællesskab er det første af sin art, men det er håbet, at vi kan etablere en natur, som andre vil komme for at se på og at eksemplet vil sprede sig til andre lokalsamfund.”

Der har været bestræbelser i gang for at få sat græsningspleje i gang i samarbejde med kommunen, lodsejeren og en dyreholder.

Det ser ud til, at der kan etableres hegn, ikke kun om “vores” område, men at vi kan udvide det til at omfatte lavbundsarealer i kombination med de tørre hedearealer.

Vision: Om ti år er Alken helt omgivet af borgerdrevne og måske borgerejede naturarealer med høj grad af diversitet og lokalt engagement.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.