På Trelde Næs har der været skov siden istiden: Sådan kom skovene til Danmark

28. april 2026

Beskyt den vilde natur

Den vilde natur mangler plads. Men du kan hjælpe. Som Naturbeskytter giver du naturen mere plads hver måned. For 12 kroner redder du 1 m2. BLIV NATURBESKYTTER NU

På Trelde Næs lidt uden for Fredercia findes en af de ældste skove i Danmark. Her har faktisk været skov helt siden sidste istid, hvilket er meget sjældent. Det betyder, at næssets natur har haft omkring 10.000 år til at udvikle sig. Og med så lang tid er der kommet en helt enestående mangfoldighed af dyr, planter og svampe.

Gamle ege- og bøgetræer som dem, der er i skoven, er vigtige levesteder for mange planter, dyr og svampe. Både ugler og flagermus, bygger reder i dem. Til gamle egetræer alene knytter der sig over 1000 andre danske arter.

Ved at sikre gammel skov hjælper vi naturen, der hvor den findes. Ud over den gamle skov med høj naturværdi findes der på Trelde Næs også områder, hvor naturen kan få et løft. Det giver vi den bl.a. ved at lade plantager udvikle sig over tid mod naturlig skov og ved at lade flere gamle træer ligge i skovbunden.

Netop her skal der sættes ind for biodiversiteten

Og det er faktisk særligt godt netop i Treldeskovene – for her findes vilde arter, som kan sprede sig til de genoprettede områder. Eksperter fra Københavns Universitet har udpeget skovene på Trelde Næs som en af landets vigtigste skove at bevare for at hjælpe vilde dyr og planter i rapporten ”Bevarelse af biodiversitet i de danske skove”.

Det er vigtigt at beskytte så værdifuld skov, mener professor og ekspert i biodiversitet, Carsten Rahbek.

”Danmarks pressede biodiversitet mangler gammel naturlig løvskov. Det er noget af det mest afgørende for biodiversiteten at beskytte den smule naturlige skov, der er tilbage. Det gælder også skovene på Trelde Næs,” siger han.

Fra istiden til i dag: Sådan kom skoven til Danmark

Cirka 15.000 år siden: Størstedelen af Danmark er dækket af indlandsis. Det er midt under sidste istid. Sydpå findes tundra, sletter og skove.
Cirka 10.000 år siden: Isen har trukket sig tilbage. Danmark er nu dækket af små planter og blomsterflor. Men der er begyndt at ske noget. I særligt varme perioder begynder træerne om sommeren at indvandre fra syd. De første skove er meget lysåbne og består mest af birk, bævreasp og skovfyr.
Cirka 6000 år siden: Skovene er domineret af kæmpetræerne eg, elm og lind. De er meget mørke og tætte.
Cirka 4-5000 år siden: De første bønder og hyrder kommer til Danmark. Med økse og ild rydder de ud i den mørke skov, så de kan få plads til korn og små nye spirer, deres husdyr kan æde. Med menneskene kommer de første ukrudtsplanter.
Cirka 2000 år siden: Det bliver igen køligere og fugtigere. Bøgen begynder for alvor at brede sig.
1805: Fredskovsloven vedtages for at sikre, at skovene ikke bliver omlagt til landbrug. Inden den var næsten al skov i Danmark i kortere eller længere perioder græsningsskov, hvor kvæg, heste eller får græssede. Det betød, at krat blev holdt nede, og skoven var relativt lysåben med dominerende træer som eg og ask. Efter fredskovsloven blev det forbudt at have husdyr til at græsse bortset fra svin. I svineskovene blev egens bark og agern ædt, mens bøgen, som svinene lod være, fik gode kår.
1900: Nåletræsplantager er blevet udbredt og er den primære skovtype i Danmark. Det er især nordamerikanske arter, der er blevet plantet.
I dag: Det er kun 10% af skovene, der er udlagt til natur og ikke bærer præg af skovdrift. Det gælder bl.a. store dele af skovene på Trelde Næs.

SK480F~1 — På Trelde Næs har skoven fået lov til at udvikle sig siden sidste istid. Det har givet utrolig høj biodiversitet. Foto: Jesper Edvardsen

Stor gøgeurt (3) — Stor gøgeurt er Danmarks største orkidé. Den er i dag sjælden, men vokser på Trelde Næs, hvor der er god kalkrig jord. Stor Gøgeurt er en såkaldt indikator-art, som kan bruges til at følge med i skovenes forstyrrelsesgrad og lysforhold.

Gulgrøn slørhat Jacob Heilmann-Clausen — Trelde Næs er kendt for at være hjem til mange sjældne svampe. Det gælder bl.a. gulgrøn slørhat, som ofte findes ved egetræer. Den får flere levesteder, når egetræerne får mere lys. Foto: Jacob Heilmann Clausen

Særlige skrænter – og mange fossiler

Landskabet på Trelde Næs er noget ganske særligt. Ud mod Lillebælt findes her nemlig Danmarks længste skredkyst. Her sker det ofte, at det yderste lag jordbund skrider ud – og det er faktisk med til at øge biodiversiteten.

Skred skaber nemlig en dynamisk og foranderlig kystlinje, hvor landskabet ofte bliver omformet. Træer vælter, der bliver rodet op i jorden, og lyset når pludselig ned til nye dele af skovbunden. Det skaber gode livsbetingelser for de sjældne planter og svampe, som ikke trives inde i den mørke skov – bl.a. den sjældne Stor Gøgeurt, der er Danmarks største orkidé.

Samtidig er stranden et særligt godt sted at finde fossiler. Du kan bl.a. være heldig at finde hajtænder, forstenede søpindsvin og vættelys. Pas på skred, især i vinterhalvåret.