Naturfonden ansætter to fundraisere

Maya Schuster er uddannet cand.mag. i tværkulturelle studier og har arbejdet med kampagner og fundraising siden hun blev færdiguddannet. Maya kommer fra en stilling som fundraiser i Dansk Ornitologisk Forening, hvor hun fra 2013 har arbejdet for at beskytte Danmarks fugle og deres natur og for at give danskerne gode oplevelser i naturen.

Maya begynder sit arbejde i Den Danske Naturfond den 7. februar 2017


Kim Skytte Graae har mere end 10 års erfaring med fundraising og har siddet i organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, WWF Verdensnaturfonden og København Zoo.
Han er bl.a. initiativtager og projektleder på Folkekirkens Nødhjælp’s ”Giv en ged”-kampagne, der i 2006 gav danskerne muligheden for at give velgørenhed i julegave. Kim har en særlige interesse for organisationssamarbejder, databaser og digital fundraising.

Kim begynder sit arbejde i Den Danske Naturfond den 20. februar 2017.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.