Nye heste laver natur på Langeland

Seks nye heste er sat ud i kampen for mere vild natur på Langeland

Der var hurtigt amoriner i luften, da seks heste fik nyt hjem på Langeland i februar 2021.

De seks heste er sat ud på 245 hektar tidligere landbrugsjord, som Skovsgaard Gods på Langeland er ved at omdanne til vildere natur.

Hestene er en del af den støtte, Den Danske Naturfond har givet naturprojektet, som skal gøre naturen vildere på godsets område.

De skal gå sammen med de 50 stykker kvæg, som Naturfonden også har støttet projektet med.

Hestene kommer til at leve et så frit og naturligt liv som muligt i det smukke område.

De skal gnaske og guffe og trave og trampe og smide hestepærer over alt i området.

Det kommer til at gøre området vildere, og det bliver mere attraktivt for insekter og planter, som dermed får nye og bedre steder at leve.

Fem hopper og en hingst lever nu på de 245 hektar natur. Foto: Danmarks Naturfond

Heste og kvæg efterligner med deres levevis de processer i naturen, som tidligere tiders græssende dyr sørgede for i Danmark, før mennesker indtog og påvirkede landet.

LÆS OGSÅ

50 pelsede naturskabere sat fri på Langeland

Dansk gods omdanner landbrug til vild natur

Der var amoriner og ny natur i luften hurtigt efter indflytning. Foto: Danmarks Naturfond

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.