Rømø Sønderland

Især fuglene er et kendetegn for strandenge, og med sin placering lige ved Vadehavet er Rømøs strandenge særligt gode for fuglelivet.

Når tidevandet trækker sig tilbage, kan vadefugle som brushane og stor kobbersneppe søge ud på den blotlagte havbund og mæske sig i smådyr, mens andre fugle nyder godt af vegetationen på strandengen. Alle fugle nyder gavn af den uforstyrrede natur, hvor de kan yngle og lægge æg – ofte direkte på jorden, som bl.a. hvidbrystet præstekrave gør.

Stor kobbersneppe. Foto: Jørgen Sørensen

Strandengene er lave og bærer stort præg af havets nærhed. Deres planter skal kunne tåle salt fra luften og fra oversvømmelser, som sker flere gange om året. Om vinteren står de laveste dele af strandengen under vand i lange perioder. Derfor kommer der også tydelige bælter, hvor de mest salttålende planter såsom kveller og vadegræs står tættest på vandkanten, og de mindst salttålende arter som harril og jordbær-kløver står længst inde i landet.

Rømø Sønderland. Foto: Jesper Edvardsen/Den Danske Naturfond

Strandenge er fuldstændig afhængige af store græssere, så de ikke gror til. Ved at æde planter som tagrør og kogleaks i de lave og fugtige dele af strandengen og havtorn og hvidtjørn i de tørre dele hjælper græsserne med at skabe forskellighed i området. Samtidig sørger de for, at der kommer lys til de lave strandengsplanter og levesteder til insekter. Den truede sommerfugl, ensianblåfugl, lever i nærheden, og vi håber med tiden, at den også vil slå sig ned i vores område.

Strandtudser kvækker i vandhullerne og kan få flere levesteder, når vi fjerner grøfter. Et af de særlige krav strandtudsen har for sine levesteder er nemlig, at dens vandhul udtørrer om sommeren.

Strandengene i Danmark er truet af stigninger i havvandsniveauet, som presser de vilde arter længere ind i landet, hvor pladsen ofte er udnyttet af mennesker. Men nu får de mere plads, når Naturfonden overtager 160 ha strandeng:

• Vi fjerner grøfter, så vandstanden bliver hævet. Her kan sjældne engfugle som vibe, rødben og stor kobbersneppe finde føde til sig selv og sine unger.
• Vi fjerner hegn langs de tidligere naboskel og samler området, så de vilde arter får mere plads at sprede sig på.
• Store græssere skal græsse i området for at hjælpe naturen. Det giver mere lys til de lave planter, som er karakteristiske for strandengen. Så kommer der også flere levesteder til insekter og mere føde og flere ynglepladser til fuglene.
• Området er et af de vigtigste levesteder for Rømøs fugle. Fuglene får ro og fred, især i yngleperioderne.

Og Danmark har faktisk et internationalt ansvar for at passe på strandenge. Vi huser nemlig op mod 79% af alle østlige og 15% af alle vestlige strandenge i hele Europa. Tilsammen udgør strandengene 1% af Danmarks areal.

Rømø Sønderland. Foto: Jesper Edvardsen/Den Danske Naturfond