Vildtlevende heste og kvæg gnasker flere levesteder frem til sjældne dyr og planter i et af landets vigtigste naturområder.
Vildtlevende heste og kvæg gnasker flere levesteder frem til sjældne dyr og planter i et af landets vigtigste naturområder.
Hvordan udvikler naturen sig, når man dropper maskiner og mennesker og alene lader heste og kvæg gnave og tromle sig gennem naturen? Det er idéen bag det projekt, som Molslaboratoriet står for på sine arealer i Mols Bjerge.
Alle kan få store naturoplevelser ved at gå en tur i det mere og mere spændende område og opleve det væld af planter og insekter, der vælter frem takket være den natur, dyrene skaber.
Blomsterfloret dækker som farvede tæpper de bløde bakker, mens et føl dier hos sin mor under et smukt egetræ. På engen render farvestrålende viber rundt. Andre steder tårner grønne og gule vægge af blomstrende gyvel sig op i hovedhøjde.
Det er vidunderligt at opleve den vilde og forskelligartede natur, som projektet skaber hos Molslaboratoriet.
Man kan bevæge sig rundt på området, hvor hestene lever, mens man nyder de planter og insekter, som kan leve her takket være hestenes arbejde med at gumle natur.
Sommerfugle, vilde bier og orkidéer.
Mols Bjerge er blandt de naturområder i Danmark, der huser flest sjældne og truede arter. Her er set omkring 600 forskellige blomsterplanter og 60 procent af Danmarks insektarter. Mols Bjerge betragtes derfor som et biodiversitets-hotspot i Danmark.
Mols Bjerge er et nationalt og internationalt værdifuldt naturområde med et af Danmarks mest kuperede og varierede landskaber.
Her er lysåbne overdrev og næringsfattig jordbund, der giver plads til mange sjældne arter.
Molslaboratoriet gør faktisk ikke så meget andet end at lade heste og kvæg leve i området året rundt. Og det er lige det, der er meningen.
Mange små arealer er slået sammen, så der nu er et stort område med syv kilometer hegn om alle Molslaboratoriets arealer. Det skaber et stort område til de vildheste, som er sat ud med støtte i 2016 fra Den Danske Naturfond, og som skal leve af og i landskabet året rundt.
Her lever de et liv på naturens og egne præmisser. De kan løbe næsten to kilometer fra øst til vest, de kan græsse på heden, i skoven eller på engen, de kan skjule sig, og de kan vælge, hvem de parrer sig med.
Hestene går sammen med en flok kreaturer og naturens dyr såsom hjorte, ræve og harer.
Hestene græsser og gumler på græs og træers skud året rundt og hjælper på den måde med at holde krat og træer nede, så der bliver mere lys. Det skaber flere steder at leve for mange flere arter af dyr og planter. Hestene er af racen Exmoor-pony, der er skabt til at leve på naturens præmisser.
Dyrene lægger lort på arealet hele året, og det er vigtigt for rigtig mange insekter, og de fugle der lever af insekterne. Området, hestene lever på, tilhører Molslaboratoriet og rummer en lang række meget værdifulde naturtyper såsom hede, sure overdrev, rigkær, og urørt græsningsskov.
Formålet er – udover at forbedre naturen – at lave et forsøgs- og demonstrationsprojekt, hvor Molslaboratoriet indsamler viden om, hvordan vildheste og andre helårsgræssende dyr kan bidrage til en bedre natur.
Det er målet, at resultaterne kan udbredes til andre områder i landet, så endnu mere natur kan få det bedre, uden at mennesker skal gøre noget.
Den hidtidige forvaltning på arealerne med kreaturgræsning i en række mindre hegninger har formået at bremse tilbagegangen i biodiversiteten, men fremgangen er desværre udeblevet. Der har ganske enkelt manglet værktøjer i værktøjskassen.
Her er ”rewilding” et muligt nyt redskab til værktøjskassen. Det handler om at få naturen til at passe sig selv.
Med de vildtlevende heste forsøger man at efterligne den vilde natur, som sommerfugle, vilde bier og orkidéer i tusinder af år har udviklet sig i.
I dag er det mennesker, der passer vores natur.
En sammenhængende og langsigtet forsknings- og moniteringsindsats i denne type projekter findes endnu ikke.
Derfor bliver projektet nøje overvåget af forskere fra Naturhistorisk Museum, som ejer Molslaboratoriet, og Aarhus Universitet.
Molslaboratoriet styrer helt selv projektet uden indblanding fra andre, herunder Naturfonden.
Arealerne er i forvejen blandt de bedst undersøgte i Danmark, og det nye projekt vil give en unik mulighed for at undersøge effekterne af rewilding i et såkaldt hotspot for biodiversitet.
Den Danske Naturfond har i 2016 støttet med 1,2 millioner kroner til rydning af opvækst, nyt hegn til erstatning af gamle hegn, færiste og klaplåger samt indkøb af de første dyr til afgræsning.
En mosaik af vilde planter, der blomstrer over engen, mens et mylder af forskellige sjældne og almindelige insekter summer rundt.
Heste, der gnaver græsset i sig, mens de holder træer og buske væk, så engen ikke gror til. Fugle, der yngler i den lave vegetation. Vibens unger går rundt og beskyttes af sine smukke forældre.
Målet med projektet er en vild natur, der kan passe sig selv, så de vilde planter og insekter altid vil trives og sprede sig, i modsætning til, hvis engene gror til i træer og buske.
Det er et vildt natureksperiment, for det er første gang, der gennemføres en vildere og mere naturnær forvaltning i et af Danmarks mest artsrige områder.
Molslaboratoriet bliver derfor et af de steder, hvor man kan lære mest om, hvordan det påvirker vores truede natur, at vi sætter dyr ud og lader naturen passe sig selv.
