Rent vand til Skærsø ved Egtved

Skærsø ved Egtved skal sikres rent vand. Søen huser arter, som er ekstremt sårbar over for de næringssalte, der i dag spredes på de omkringliggende marker.

Formålet med projektet er også at etablere nye vandhuller, der har funktion som spredningskorridorer og nye levesteder for lys skivevandkalv og løgfrø.

Skærsø er en såkaldt næringsfattig lobeliesø. En række truede vandplanter såsom tvepibet lobelie, sortgrøn brasenføde, soldug og strandbo findes i dag i og ved søen, som en ud af få lokaliteter i Danmark.

De senere år er Skærsø blevet gradvist mere og mere uklar. Når kvælstof og fosfor udvaskes med regnvandet fra markarealerne, havner det hurtigt på det lavest liggende punkt i oplandet, nemlig i Skærsø.

De tilførte næringssalte får alger i vandet til at gro og gør søvandet uklart. Når vandet bliver uklart, får lobelie, strandbo og brasenføde, der står på søbunden, ikke nok lys og dør.

Et centralt element i projektet bliver at etablere nye vandhuller til løgfrø og lys skivevandkalv. I tæt samarbejde med lodsejerne i oplandet graves en række nye vandhuller, der som trædesten skal sikre gode sprednings-forhold mellem Dulmosen og Skærsø.

De nye vandhuller udformes efter de to arters helt specifikke behov. Derudover kan det komme på tale at pleje naturen langs brinkerne af Skærsø, så den også fremover har potentiale som levested for den sårbare skivevandkalv.

Med projektet opkøbes driftsrettigheder på alle de omkringliggende marker. Landmændene får en engangserstatning for at udlægge markerne som natur med en pålagt tinglysning om aldrig mere at gødske eller sprøjte deres marker ned til søen. Hermed sikres Skærsø rent vand i al fremtid, og hermed får tvepibet lobelie en rigtig god chance for at overleve i området.

Vandkvaliteten i Skærsø forbedres de kommende år. Sigtedybden i søen forventes markant forbedret over en 10-årig periode, hvilket får bestanden af tvepibet lobelie til at vokse.

Øvrige arter såsom brasenføde og strandbo vil med tiden kunne findes på dybere og dybere vand i søen i takt med, at algepåvirkningen mindskes, og sollyset dermed når længere ned i vandsøjlen.

Forventningen er også, at flere af de ny-gravede vandhuller på sigt vil falde til og skabe levegrundlag for både løgfrø og lys skivevandkalv, men forhåbentligt også en masse andre sjældne padder, vandinsekter, guldsmede og vandplanter.

Skærsø er en oval hedesø, beliggende i et fredet område syd for Egtved i oplandet mellem Vejle, Vejen- og Kolding Kommuner. Søen er den østligste hedesø i Jylland, og har derfor helt særlig betydning som sidste bastion for denne naturtype så langt imod øst. Skærsø er en såkaldt lobeliesø, opkaldt efter den sjældne undervandsplante tvepibet lobelie.

Arter som tvepibet lobelie og lys skivevandkalv kan karakteriseres som en form for indikator-arter. Lykkes man med at skabe gode rammer for disse helt særlige arter, med meget høje habitatskrav, så vil der samtidigt skabes grobund for, at en række andre sjældne arter, som således også vil kunne trives på lokaliteten.

Det er ikke kun sårbare planter, der med projektet får en ny chance ved Skærsø.

Søen og det tilstødende opland huser et par ekstremt sjældne dyrearter, nemlig løgfrø og lys skivevandkalv.

I de sidste 40 år har man kun haft kendskab til arten et sted vest for Storebælt, nemlig ved Skærsø. I 2019 blev lys skivevandkalv fundet i den nærliggende Dulmose. Ved at forvalte arealerne mellem Skærsø og Dulmosen som et sammenhængende naturareal sikres optimal udveksling af genpuljer, nye levesteder og gode spredningsveje for denne sjældne vandkalv.

I en række vandhuller inden for oplandet til Skærsø findes også den sårbare løgfrø.

Løgfrøen er kun registreret 5 forskellige steder i Vejle Kommune, og har en af sine vigtigste bestande omkring Egtved og Skærsø.

Bag projektet står Vejle Kommune som projektejer. Skærsø ligger i grænselandet mellem de tre kommuner, Vejle, Vejen og Kolding.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde imellem de tre kommuner, ligesom områdets lodsejere vil blive inddraget i alle relevante beslutninger.

Ud over samarbejdet mellem de tre kommuner og tæt dialog med alle lodsejere inddrages konsulentbistand i forbindelse med kortlægning af de specifikke krav, som lys skivevandkalv stiller til sit valg af habitat, vandkvalitet og udformning af nye vandhuller.