Den sjældne klokkefrø er i fare for at forsvinde fra Hjortø, men får nu hjælp af øens beboere, Zoo København og Naturfonden.
Den sjældne klokkefrø er i fare for at forsvinde fra Hjortø, men får nu hjælp af øens beboere, Zoo København og Naturfonden.
Klokkefrøen er blevet sjælden i Danmark. Bestanden på Hjortø i det Sydfynske Øhav er truet af mangel på levesteder og klimaforandringer. Nu vil øens beboere give frøen flere og bedre vandhuller, så den fortsat kan leve på øen. Det realiseres med støtte fra Naturfonden.
Klokkefrøens levesteder skal genoprettes på Hjortø og naboøen Hjelmshoved. Søer og vandhuller genoprettes sammen med lodsejere og beboere på øerne.
Derefter genudsættes klokkefrøer opdrættet i Københavns ZOO. Det sikrer de to øer en genetisk sund og robust bestand af klokkefrøer.
Målet er at sikre en bestand, der kan klare sig selv på Hjortø, og kan levere frøer til nabo-øer. Bestanden skal kunne overleve og trives i fremtidens voldsommere vejr.
Hjortø-populationen er samtidig kernepopulationen i hele det Sydfynske Øhav, og andre øers populationer nyder godt af Hjortø-frøer, der kommer til.
Hjortø-boerne vil i samarbejde med København ZOO nu igen genudsætte klokkefrøer fra et EU-projekt fra 2001.
Klokkefrøen levede engang i det sydøstlige Danmark, men findes i dag kun enkelte steder på Sjællands sydvestkyst og i det Sydfynske Øhav. I det Sydfynske Øhav bliver der færre og færre.
Mange af de Sydfynske øer er udfordret af klimaforandringer.
Senest blev store dele af Hjortø igen oversvømmet i oktober 2023, og en stor del af øens vandhuller blev fyldt med havvand.
Saltindtrængningen fra oversvømmelserne er blevet undersøgt og bekræftet. Det vurderes, at sådanne oversvømmelser har stor negativ effekt for de lokale paddearter.
Vandhullerne skal ryddes for tilgroning, og en langsigtet plejeplan sættes i værk.
Frøer udsættes. De kommer fra København Zoo, som opdrætter frøer krydset med klokkefrøer fra naboøen Birkholm. Det sikrer klokkefrøernes genetiske robusthed.
Det er vigtigt at sikre en stor og sund population, så klokkefrøerne kan klare hårde vintre og voldsomt vejr.
Biodiversiteten får generelt bedre vilkår, blandt andet med græsning, der skal sørge for et varieret landskab med gode levesteder for planter og insekter.
Høje vandstande og storme er taget til i styrke, og derfor vil diger forbedres, både udvendige og indvendige.
Om sommeren vil klokkefrøer kvække i alle vandhuller, og udsætningerne af nye frøer fra Zoo kan stoppe.
Bestanden bliver fremtidssikret, så frøerne får de bedste betingelser fremover, også til glæde for øboerne.
Der bor kun tre mennesker fast på Hjortø og ingen på naboøen Hjelmshoved, hvor der er sommerhuse.
Heldigvis ejes en del af sommerhusene af ildsjæle og personer, som er født og har levet hele deres barndom og ungdom på øen og derfor har et stærkt tilhørsforhold og endog ejer noget af den jord, som er med i projektet.
”Vi er meget stolte over øens unikke natur, hvor den sjældne klokkefrø kan leve. Tanken om, at de skulle forsvinde, er uacceptabel,” siger øboerne og lodsejerne.
De får opbakning fra Lene Vestergren, som er dyrepasser i København ZOO.
Hun har værnet om frøerne til opdræt i Zoo og har dyrket det nære forhold til Hjortø og dens beboere.