Flere vilde urter, blomster, insekter og fisk. Naturen vender tilbage på overdrev, enge, vådområder og i vandløb takket være lokale ildsjæle.
Flere vilde urter, blomster, insekter og fisk. Naturen vender tilbage på overdrev, enge, vådområder og i vandløb takket være lokale ildsjæle.
Flere vilde urter, blomster, insekter og fisk. Flere levesteder til dyr og planter på mere lysåbne overdrev, enge, vådområder og vandløb.
De lokale ildsjæle i Tannisbugt Natur- og Vandpleje forening, TNVP, genopretter naturen på land og i vand i den skønne bynære ådal med udspring i de store naturområder omkring den sydlige del af Skagen Odde ved Måstrup-Trynmose. Den Danske Naturfond har støttet det private projekt med tre folde til heste og kvæg, som plejer naturen.
Tversted ådal og Lergraven har i årtier været glemt og forsømt natur med dårlig tilgængelighed, men med stort potentiale for en højere biodiversitet og bedre natur.
Særligt hvad angår overdrev, enge, mosehuller og, ikke mindst, vandmiljøet, vil en indsats med kreaturer og heste gøre en markant forskel på lysindfald til vandmiljøet, landvegetationen og offentlighedens tilgængelighed.
TNVP har en ambition om at skabe en grøn korridor langs Tversted Å til det store naturområde Skagen Odde via Tversted Å og Tryn-Måstrup Mose.
Et underliggende formål var at skabe god økologisk tilstand i Tversted Å med bl.a. en selvreproducerende bestand af ørreder via en massiv indsats i oplandet. Her falder regnen og vandets kredsløb begynder.
Tversted Å – foreningens juniormedlemmer – her Anna Emilie – deltager i etablering af gydebanker. Foto Britt Mejer Christensen
Med støtte fra Den Danske Naturfond og lokale lodsejere har TNVP etableret 13 hektar indhegning til kreaturer af racerne Galloway, Dexter og Skotsk Højlandskvæg samt heste af racen konik polski, der er en polsk semi-vildhest.
Der er opsat infotavler, broer over vandet, stier og adgang til folde for at byde besøgende velkommen til naturoplevelser og formidling om foldens dyr, natur, og hvem der står bag initiativet.
Græssende kreaturer ved Lergraven. Foto Britt Mejer Christensen
Afgræsning har skabt mere lysåbne overdrev, enge, vådområder og ikke mindst vandløb. Der er blevet fortæret kvas, siv, vandplanter og gnavet i træer, alt sammen bliver omsat til nogle store bunker af insektmad – nemlig lort.
Alt sammen noget, der skaber grundlag for levesteder til fordel for biodiversiteten i og ved vandet.
Aggressive siv, græsser og vandplanter er blevet undertrykt til fordel for mere nøjsomme lyskrævende arter som arter af Ranunkel.
I dag er vandløbet kommunens eneste selvreproducerende ørredvandløb, og der er opnået god økologisk tilstand på vigtige strækninger.
Afgræsningen har fjernet rørskov, siv, rynket rose mm. på land, og i vandet er den skadelige pindsvineknop blevet udskiftet med den habitatforbedrende vandranunkel. De samme forhold gør sig gældende i Lergraven, der nok er egnens mest diverse sø med de fleste arter af fisk og flodkrebs. Lergravens og vandløbets, for området atypiske lerede skrænter, rummer potentiale for en flora, der ellers er forholdsvis ukarakteristisk for området.
Resterne af nøjsomme arter af lave urter og blomster er i fremmarch og insekterne følger med.
Vi forventer, at der vil indvandre mere sjældne arter fra de mange nærtliggende højt klassificeret naturområder.
Under vandet er nogle af EU’s miljømål efterlevet ved et vandløbsfaunaindex over 5, og vandløbet er kommunens eneste selvreproducerende vandløb, hvor der ikke udsættes ørredyngel. Desuden har vandløbet Vendsyssels sjette bedste gydestrækning for ørreder ifølge DTU-Aqua. Resultater opnået i et af Danmarks på forhånd miljømæssigt ringeste vandløbssystemer, hvor der historisk aldrig har været registreret naturligt ørredyngel, trods undersøgelser fra 1960’erne og frem til 2015.
Samarbejde med folkeskolerne i Sindal Skoledistrikt
Foreningen har som overordnet mål at få flere børn (og deres familier) mere ud i naturen. Derfor har foreningen fra starten inddraget skolebørnene i naturprojekter, så de har været med til at etablere gydebanker, sætte hegn op, registrere insekter i vandløb mm.
Planen er at have et undervisningslokale/minilaboratorium/kursuskøkken/gammeldags høloft til eleverne midt ude i naturen. Et gammelt stuehus er blevet flittigt brugt af skolerne, særligt efter corona-nedlukningen, hvor meget af undervisningen skulle foregå udendørs.
Skolebørn deltager i TNVPs aktiviteter. Foto: Britt Mejer Christensen
Søren og hans kumpaner i TNVP står bag, men det er lodsejerne der gør det umulige muligt. TNVP driver projektet med økonomisk støtte fra Naturfonden og med hjælp fra lokale ildsjæle, lodsejere, skoler mm. Ikke mindst bestyrelsen.
Foreningen ønsker at skabe en helhedsorienteret natur, der både tilgodeser/inddrager biodiversitet på land og i vand, men også lokalsamfundet, lodsejeren og naturnørderne/-entusiasterne.
TNVP er en gentænkt naturforening med udgangspunkt i de velafprøvede lystfiskerforeninger. Foreningen vil vise vejen for de foreninger, der ønsker at tage et større ansvar for den natur, de alligevel benytter sammen med alle andre lige fra lystfiskere til fuglekiggere, hundeluftere, botanikere, jægere og landmænd m.fl.
Med udgangspunkt i vandløbsoplandet skabes de bedste sammenhænge, ledelinjer og biodiversitetsforbedringer. TNVP ser vandløbene som landskabets blodåre. Vandet falder på landjorden og sammen med vandets veje udgør det et samlede økosystem.
Søren og Mikkel fra foreningen.
Formand Søren Pedersen med græssende Dextere ved Lergraven. Foto: Britt Mejer Christensen
