Natur-ildsjæle hjælper
dyr og planter i Hadsten

Frivillige natur-ildsjæle i Danmarks Naturfredningsforening, DN Favrskov, er gået sammen med en godsejer og kommune om at skabe et stort og varieret naturområde få hundrede meter fra Hadsten bycentrum. Området får navnet Kollerup Naturpark.

Området, som skal forvandles, består af mange små adskilte naturtyper som eng, mose, skov, sø, vådområde og overdrev. De slås sammen til et stort naturområde, hvor også dyrkede arealer bliver til natur.

I et tæt samarbejde med kommunen fjernes noget af kreaturhegnet langs Lilleåen, og forskellige slags dyr skal græsse året rundt.

Det giver flere slags vilde dyr og planter, fordi naturen bliver lavere og mere lysåben.

En genslynget del af Lilleåen løber gennem området og bidrager til at hjælpe biodiversiteten.

Her vil være et veludbygget system af vandreruter og veje, der giver alle borgere mulighed for at nyde naturen i dele af området. Man kan allerede nyde turen ad en Hjertesti og en Højskolerute i området.

Trusler mod naturen

Naturen i området er truet af tilgroning med høje græsser, urter og siv, der skygger for mindre planter, der kræver lys.

De høje planter begynder at dække store arealer med en ensartet og artsfattig natur.

Samtidigt har et lavbundsjordsprojekt ved Kollerup Enge gjort, at områder, der tidligere er blevet afgræsset med kreaturer, står urørt hen, eller skal slås fremfor at græsses af dyr, da dele af området er blevet for vådt for de dyr, der hidtil har græsset.

Det og dyrkede arealer er med til at opsplitte og begrænse den værdifulde natur til mindre områder med dårligere muligheder for, at vilde dyr og planter kan sprede sig fra sted til sted.

Skovstykkerne er ret ensartede og mørke. Det er en trussel mod den store mangfoldighed af dyr og planter, der ellers lever i lysninger med læ og lune pletter, i skovbryn og i soleksponerede, ældre træer med hulheder og døde grene.

Mange mindre hegn holder naturtyper og områder adskilt, men de forsvinder, og et stort hegn sættes omkring hele området. Det skaber friere passager for vildt såvel som græssende dyr, der skal hjælpe naturen året rundt.

Græsning året rundt vil hjælpe med at holde nogle af de høje vækster nede og til at sikre spire- og vækstmuligheder for en større mangfoldighed af lyskrævende, lave eng-, mose- og overdrevsplanter.

De græssende dyr er også med til at sprede frø fra et område til et andet, når de bevæger sig rundt på det store areal.

Græsning i skovene vil modvirke tilgroning af lysninger og skovbryn.

Allerede efter få år vil vi se et stort, sammenhængende naturområde med en mosaik af forskellige naturtyper, der trives.

Hvert område vil fremstå med en stadig større mangfoldighed af plante- og dyreliv.

De arter, som naturligt hører hjemme i den enkelte naturtype, vil få mere plads. Sjældnere arter vil have bredt sig, og nye er kommet til.

Om 10 år ses et kuperet landskab med åbne stræk afløst af mose- og skovstykker med buske og træer. Engene langs åen er afgræssede ned til vandkanten og rummer stor mangfoldighed af blomstrende urter.

Det samme gælder moseområderne.

De tidligere brakmarker er åbne græsarealer med en rig urteflora og spredte træer. De ligger som en overgang mellem de våde enge langs åen og de tørre overdrevsarealer op ad dalsiden.

Skovstykkerne er med lysåbne skovbryn med blomstrende urter både her og i lysninger inde i skoven.

Gamle træer får lov at stå med hulheder og døde grene til glæde for fugle og flagermus.

Et godt netværk af veje og stier bringer befolkningen ud i den sprudlende natur, som de kan komme endnu tættere på ved jævnlige arrangementer med kyndige guider.

Frivillige natur-ildsjæle i DN Favrskov er gået sammen med godsejer Niels Christian Selchau-Mark på Kollerup Gods og Favrskov Kommune om at skabe det store og varierede naturområde.

DN Favrskov nedsatte i 2022 en arbejdsgruppe, der skulle arbejde med lokalt at skaffe mere plads til naturen. De pegede på forskellige egnede områder, hvoraf arealet ved Kollerup Enge var det største.

Det viste sig, at ejeren af Kollerup Gods netop gik med nogle af de samme tanker om at få mere og vildere natur. Det satte gang i det frugtbare samarbejde.

Favrskov Kommune kom med i samarbejdet, fordi kommunen ejer et mindre naturområde, hvor kreaturer græsser i forvejen.

Kommunen har lagt arealet i det nye naturområde til, fordi det harmonerer fint med kommunens politik om, at man sammen med andre vil skabe bedre betingelser for en rig og mangfoldig biodiversitet.