MERE SAMMENHÆNGENDE NATUR TIL SJÆLDNE SOMMERFUGLE I SKALLERUP INDLANDSKLITTER

Mere vild natur på tidligere landbrugsjord. Overdrev, klit og eng vender tilbage som et samlet naturområde, og det gavner blandt andre flere sjældne sommerfugle.

Naturfonden har støttet det nye naturområde.

TRUSLER MOD NATUREN

En af de største trusler for den danske natur er, at naturområderne er små øer isoleret fra hinanden. Jo mindre naturområderne er, jo større risiko er der for, at arter forsvinder.

I Skallerup Indlandsklitter er naturområderne splittet op af dyrkede marker.

For at skabe sammenhæng mellem naturområderne blev to af markerne udlagt som natur.

Skallerup Indlandsklitter er levested for flere sjældne arter.

Projektet har fokus på at skabe flere levesteder for padder og insekter, særligt den sjældne løgfrø og for sommerfuglen kommabredpande.

Begge arter er forsvundet fra det meste af Danmark, men her er der stadig gode bestande tilbage.


Løgfrø er blevet sjælden i Danmark. Foto: Laus Gro-Nielsen


Kommabredpande mangler plads, men har nu fået nye levesteder. Foto: Laus Gro-Nielsen


Naturområdet var splittet op af marker. Men nu er området blevet til natur. Foto: Laus Gro-Nielsen

GJORT FOR NATUREN

Vi har:

  • dybdepløjet arealet for at omdanne markerne til indlandsklitter. Det har lagt det næringsfattige sand ovenpå muldjorden. Klitternes vilde planter vokser i sand og ikke i muldjord til dyrkning.
  • gravet to vandhuller til løgfrø. Den opgravede jord er lagt som små indlandsklitter med mulden i bunden og sandet ovenpå.
  • lavet assisteret spredning af frø fra naturområderne omkring de tidligere marker. Her hjalp skoleelever fra Sindal og Højene Skole med at finde og sprede frø fra bl.a. planten fåresvingel, som larven fra kommabredpande lever af.
  • flyttet græstørv fra naturområderne til to prøvefelter. Når man flytter græstørv, får man det hele med, både planter, lav, mos og svampe. På den måde kan man hurtigere få nogle af de sjældne arter til at vokse på de tidligere marker, hvilket ellers ville have taget mange årtier.
  • ryddet området for den invasive rynket rose
  • lavet formidling af projektet.

Efter fire år er arealet nu hegnet sammen med den omkringliggende natur, og kødkvæg kommer til at græsse i det nye store naturområde.

 


Her er det nye område ved at tage form med nyskabte klitter, nygravet sø og pløjet mark, som har bragt sand op til overfladen.


Skolebørn fik gode oplevelser ved at samle frø fra vilde planter til at så i det nye naturområde. Foto: Laus Gro-Nielsen


Nye vandhuller er skabt på de tidligere marker. 

RESULTATER FOR NATUREN

Planter og insekter er ved at flytte ind på de tidligere marker.

Efter dybdepløjningen lå området som en ørken i et halvt år. Men så begyndte vegetationen pludselig at spire helt af sig selv.

Området var helt domineret af pionerarter som vejpileurt den første sommer.

Men lige så stille begyndte flere af planterne fra de omkringliggende indlandsklitter at spire i det nye område.

Nogle af de første der blomstrede var rundbælg, kællingetand, stedmoderblomst og kløverarter.

De er vigtige nektarplaner og lokkede derfor flere sommerfuglearter til. Allerede første år så vi kommabredpande, der fandt nektar på arealet, og kællingetand lokkede sommerfuglen almindelig blåfugl til.

Allerede andet år efter genopretningen så vi den sjældne klitperlemorsommerfugl, hvis larve lever af stedmoderblomster.

Efter tre år havde vegetationen udviklet sig yderligere med vilde planter som blåmunke, rødknæ og musevikke.

Det har lokket violetrandet ildfugl, isblåfugl og den truede engblåfugl til

Det er sommerfugle, som er i rivende tilbagegang overalt i Danmark, men her har de fået nye levesteder.

Det eneste, der mangler nu, er løgfrø. Vi regner med at kunne høre den kvække, så snart flere vandplanter kommer til at vokse i søen.

Hjørring Kommune moniterer området med hjælp fra frivillige. Vi holder øje med udviklingen af plantearter, sommerfugle og vilde bier.

Derudover lytter vi efter løgfrø i vandhullerne hvert forår.


Kommabredpande er straks flyttet ind i sin nye bolig. Foto: Laus Gro-Nielsen


Blåmunke spirede hurtigt frem, her sammen med kongepen, stedmoderblomst og harekløver. Foto: Laus Gro-Nielsen


Den truede engblåfugl er et hit at se i det nye naturområde. Foto: Laus Gro-Nielsen

LANDMANDS MARKER BLEV TIL NATUR

Ideen til projektet opstod i samarbejde med Hjørring Kommune, LandboNord og Niels Erik Olesen, der er landmand og ejer jorden.

De tre parter var allerede ved at lave en gennemgang af naturen på Niels Eriks ejendom, da muligheden for at søge støtte fra Den Danske Naturfond viste sig i 2018.

For at høre mere om projektet kan man kontakte biolog Laus Gro-Nielsen fra Hjørring Kommune eller Camilla Lerbjerg Thomsen fra LandboNord.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.